Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler - Trästeklar (s.) se Træhvepse - Trævlekrone se Lycnis Flos cuculi - Tsuga (Abietaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med udblødt eller spiret Frø. Frøbedene maa
beskyttes mod Frost og Tørke samt mod Angreb
af Fugle. Frøplanterne kan prikles som enaarige.
Den smukke og stærktvoksende japanske Lærk
(Larix leptolepis) er paa Frøbedet mere sart imod
Frost end almindelig Lærk og kræver
omhyggelig Beskyttelse. Lærk bør prikles tidligt om
Foraaret. Efteraarsprikling bør ikke anvendes.
Ædelgran (Abies pectinata) saas meget tidligt, da
Frøets Spireevne hurtigt svækkes. I Reglen venter
man indtil Jorden er helt bekvem, og bredsaar da
Frøet meget tæt og i udblødt eller let spiret
Tilstand, idet man tager Hensyn til Frøets Kvalitet,
der sjældent er over middelmaadig. Man kan ogsaa
saa sidst paa Vinteren paa Jord, der allerede orn
Efteraaret er omhyggeligt tilberedt og revet; man
saar da uden at røre Jorden med Rive og dækker
med Jord, der har ligget beskyttet under Tag og
derfor er bekvem. Frøet kan dækkes med 1 cm
Jord. Ovenpaa vil det være heldigt at strø et
tyndt Lag Grus eller Sand. Mod Fugle behøves
ingen Beskyttelse, men derimod i høj Grad mod
Nattefrost. — De øvrige Abiesarter, der har
nogen Betydning som Skovtræer, behandles som
Abies pectinata, kun at man varierer Dækningens
Tykkelse ved Saaningen, eftersom Frøet er stort
eller lille. Man maa være varsom ved Indkøb af
Frøet, da Spireevnen ofte er tarvelig. Ved
Abiesarterne er det heldigt at anvende et tyndt Gruslag
over det jorddækkede Frøbed. Sjældne Arter, hvis
Haardførhed og andre Egenskaber man ikke er
fortrolig med, behandles med speciel Omhu, særlig da
Frøet er meget dyrt.
R. B.
Trästeklar (s.) se Træhvepse.
Trævlekrone se Lychnis Flos cuculi.
Tsuga (Abietaceæ), haardføre Naaletræer. T.
canadensis Carr., Nordlige Nordamerika. I
sin Hjemstavn et meget højt Træ, som ogsaa hos
os forefindes i anselige gamle Eksemplarer af
mindst indtil 17 m Højde og Krondiameter af
samme Maal. Den danner i sin Opvækst meget
smukke, ranke, letbyggede Pyramider med
vandrette Grene lige fra Jordoverfladen og med sirligt
nedadbængende Grenspidser. Dens Naale er korte,
næsten toradet stillede, friskgrønne, paa Undersiden
hvidlige. Af dens talrige dyrkede Varieteter kan
nævnes: T. c. parvifolia, en Dværgform med
slanke Skud og ganske smaa Naale. T.
diversifolia Maxim., Japan. I sin Hjemstavn et højt
Træ, som hos os endnu kun forefindes i yngre
Eksemplarer. Den har vandret udspilede Grene
med sirligt overhængende unge Endeskud, og dens
korte, brede og flade Naale er mørkegrønne
glinsende, paa Undersiden hvide. T. Douglasii
Carr. se Pseudotsuga. T. Mertensiana Carr.,
Vestlige Nordamerika. I sin Hjemstavn et mægtigt
Træ. Hos os forefindes den kun i unge, men ret
anselige Eksemplarer, den danner slanke,
letbyggede Pyramider og ligner i Udseende meget T.
canadensis. T. Pattondana Engelm. (T.
Hookeriana Carr.), Vestlige Nordamerika. I sin
Hjemstavn et mægtigt Træ. Hos os forefindes den
vistnok endnu kun i yngre, faa Meter høje
Eksemplarer af rank og slank, letbygget Pyramideform.
Dens mest karakteristiske Egenskab, som
Prydplante betragtet, er dens stærkt graagrønne Farve,
som hos Formen T. P. argentea gaar over til at
blive en pragtfuld, sølvgraa Farve. T. Sieboldii
Carr., Japan. I sin Hjemstavn et mægtigt Træ.
Hos os forefindes den vistnok endnu kun som yngre,
faa Meter høje Eksemplarer. Den har vandret
udspilede Grene med sirligt overhængende unge
Endeskud og næsten toradet stillede, korte, brede,
flade, i Spidsen lige afskaarne Naale, som paa
Oversiden er glinsende friskgrønne, paa Undersiden
sølvhvide.
A. B.
Anvendelse: T. canadensis er fortrinsvis
egnet til Sammenstilling med højtvoksende Arter
eller Former af Chamæcyparis, Thuja og Taxus,
og kan under de fleste Forhold benyttes som disse.
Ved sin lette, under Opdrættet gratiøse Bygning
og sin lysegrønne Farve er den stærkt afvigende
fra de fleste saavel mindre som større Naaletræer
og virker derved lige dekorativt i blandede
Grupper og som fritstillet i Nærheden af anden
Plantning med modsat Struktur og Farve. Paa en
Plads i Læ, som dog har frisk Luft, samt rigelig
Jord- og Luftfugtighed, kan den opnaa ret god
Størrelse, men samtidig forandres dens lette
Ungdomsdragt ved afstumpet, sluttet Grenvækst, bred,
noget afrundet elier fladtrykt Kronebygning, og
den bliver, som ældre, Kontrast til pyramidale
Træer, en Ejendommelighed, som det i nogle
Tilfælde kan have sin Betydning at kende. Den lidt
mere yppige, men næppe fuldt saa haardføre T.
Mertensiana kan hovedsagelig benyttes som
canadensis, hvorimod der ved Anbringelsen af den godt
haardføre T. Pattoniana maa tages Hensyn saavel
til dennes matgrønne Farve som til dens korte,
faste Grenbygning, stærkt opadstræbende, i
Ungdommen langsomme Vækst, og endnu mere til dens
smukke lysegraa Former, som fortjener Plads for
let Iagttagelse og kun bør ses fra Syd mod mørk
Baggrund. T. Sieboldii og T. diversifolia staar i
Ungdommen hinanden nær i Vækst og Udseende,
men imedens Sieboldii synes her at være noget
ømtaalig og treven, viser diversifolia sig haardfør som
T. Pattoniana, vokser villigt, om end i Følge sin
Natur langsomt, og er en lige saa yndig som
velegnet Plante for fin Gruppering. Varieteterne af
T. canadensis er smukke Forgrundsplanter.
Kultur: T. formeres ved Frø, som saas i Rammer
paa Friland, hvor de kan holdes saa godt som
frostfri de første Aar. Efter Art og Størrelse optages
de som to- eller treaarige, studses paa Roden,
prikles i Rammer, passes vedblivende omhyggeligt med
Skygge og Vanding, dækkes atter for Frosten og
navnlig for den tørre, kolde Foraarsvind med Frost
om Natten og Sol om Dagen. Efter to à tre Aars
Vækst optages de atter, studses paa Roden og
plantes, T. canadensis paa Friland i let Jord, paa
beskyttet Plads, de øvrige, med Undtagelse af T.
Sieboldii, efter Omstændighederne ligeledes, eller endnu
en Gang i Rammer et Aars Tid eller to, indtil de
har opnaaet en saadan Størrelse, at de uden Risiko
kan behandles paa Friland. Her omplantes de efter
Art og Udvikling, T. canadensis og T. Mertensiana
med to à tre Aars Mellemrum, og gives stedse
forøget Plads, saa de kan udvikle sig aldeles frit.
Fortiden ved Frø kan de alle formeres ved Stiklinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
