Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsuga (Abietaceæ) - Tuberoser se Polanthes - Tufsten - Tulipa (iliaceæ), Tulipan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar man dertil vælger svage Skud fra Plantens
Midte i Aug.-Septbr., og de sjældnere Arter,
saavel som Varieteterne, ved Sidepodning paa T.
canadensis med Fremgangsmaade som nævnt for
Chamæcyparis o. fl., men i begge Tilfælde kun
besværligt, og T. Sieboldii er tilmed vanskelig, selv efter
at Ædelriset er vokset fast. T. er uden egentlig
Vanskelighed med Hensyn til Plads og Jordbund,
men trives bedst i letmuldet, ikke tør Jord, paa
en Plads med Læ, lidt Halvskygge, og desuagtet
Adgang for frisk, kun ikke tør, kold Foraarsluft.
Efter Frøudsæd udvikler de sig som Regel alle
smukt uden Hjælp ved Beskæring, dog kan
Indstudsning af enkelte Grene saavel paa Planter efter
Frø som paa Planter efter vegetativ Formering,
undertiden være formaalstjenlig til at retlede
Formen og ophjælpe Højdevæksten. De har alle rigt
og vel forgrenet Rodnet, og taaler Omplantning i
ret betydelig Størrelse, særlig naar de forberedes
ved Omgravning som nævnt under Chamæcyparis;
kun T. Sieboldii danner en Undtagelse herfra.
J. B.
I Norge egner T. sig ikke til Plantning uden paa
gode Voksesteder i Landets mildeste Egne.
N—k.
Tuberoser se Polianthes.
Tufsten er en i Thüringen og andre Steder i
Udlandet forekommende Drypstensdannelse, fremkaldt
ved Nedslag af stærkt kalkholdigt Vand. T. er
af en røragtig, gennemhullet Struktur og brun
Farve. T. benyttes til Beklædning af Vægge eller
til mindre Stenpartier i Væksthuse, idet de afgiver
en fortrinlig Vokseplads for mangehaande Planter
som Anthurier, Bregner o. l. og derved kan blive
af betydelig dekorativ Virkning. T. fastgøres til
Væggene ved Hjælp af Murkroge eller sættes i
Cement, naar det er Stenpartier, man vil have, og i
Mellemrummet mellem T. anbringes Jord til
Plantning af de paagældende Bladplanter.
L. H.
Tulipa (Liliaceæ), Tulipan. Indført til Europa i
Midten af det 16. Aarhundrede fra Konstantinopel
af den østrigske Gesandt Anger Busbecq blev
Tulipanen snart Genstand for betydelig Kultur, især i
Holland, hvor Tulipanmanien i det 17. Aarhundrede
udartede til Svindel og gav Anledning til
Børskrach og Pengetab. Medens man dengang, efter
Sigende, betalte en ny og sjælden Tulipan med op
til 4000 Gld., kan man nu købe f. Eks.
Darwintulipanen La tulipe noire (den sorte Tulipan) for 35
Øre. Tulipanen findes nu udbredt overalt, hvor
Havedyrkning finder Sted. Havetulipan T.
Gesneriana L., er ingen Art. Da Linné indordnede
alle Plantearter i sit System, maatte han ogsaa have
et Navn til de mange forskellige Tulipaner, der
fandtes i Kulturen, og i Mindet om den første
Angsburger-Tulipan, som Botanikeren Conrad Gesner
havde beskrevet under Navnet Tulipa Turcarum
(den tyrkiske Tulipan), gav Linné den saa
Navnet T. Gesneriana. Den vellugtende Tulipan,
T. suaveolens Roth., Rusland, en lille,
tidligblomstrende Art med røde Blomster, har man
formodet var Stamfaderen til Duc van
Tholl-Varieteterne, hvilket dog er meget tvivlsomt. — Man har
Tulipaner i næsten alle Farvenuancer, saavel
enkelte som dobbelte; af førstnævnte lader de fleste
sig drive, af de dobbelte kun nogle faa.
Foruden de mange Tulipansorter dyrkes ogsaa en
Del saakaldte botaniske Sorter, hvoraf nogle er
virkelig oprindelige Arter, medens andre er opstaaede
i Kultur. Her et Udvalg: T. australis Link.,
S. Frankrig, Portugal; 10-25 cm. Bladene 2 à 4,
smalle; Blomsterne enkeltvis paa en spæd Stilk
med smalle Blosterblade, som er gule, udvendig
rødlige. April-Maj. T. biflora L.,
Syd-Rusland, Sibirien; 30 cm. Spinkel med 2 à 3 eller
endog til 5 à 6 ret smaa Blomster, der fra først af
er nikkende; Blomsterne bleggule. April. T.
Clusiana DC., Europa, Orienten; 20-30 cm.
Bladene, gerne 4, ret smalle; Blomsten hvid med rosa
Tegning; Støvdragerne mørkviolette. Maj. T.
Didieri, Jordan, Savojen; 30-50 cm. Blomst
skarlagenrød, ved Basis af hvert Blosterblad findes en
mørkviolet Plet omgivet af en gul Rand. T.
Fosteriana. Hort., Asien; 30 cm. Blomsterne
meget store, straalende zinnoberrøde. April. T.
Greigi Regel., Turkestan; 20-30 cm. Bladene
brede, 3 à 4, besatte med brune stregformede
Tegninger. Blomsterskaft kraftigt, bærende en enkelt
stor, ret flad, skinnende rød Blomst. April. T.
Kaufmanniana Regel., Central-Asien; 25 cm.
Bladene gerne kun 2. Blomsterne med aflange
Blosterblade, indvendig hvide eller gule, udvendig
sædvanlig rødlige eller brunlige. April. T.
Kolpakowskyana Regel., Turkestan; 25 cm. Spæd
af Vækst; Blomsterne gule, udvendig røde eller
helt igennem røde. April. T. oculis solis
S. Amans., Syd-Frankrig, Italien. Blomsten rød
med en sortagtig Plet ved hvert Kronblad. Basis
omgivet af en gul Ring. Maj. T. Orphanidea
Boiss., L.-Asien. Af sylvestris Type; 30 cm.
Blomsterne orangegule med brunlig Tegning ved Basis.
Maj. T. pulchella Fenzl, L.-Asien. Lav af
Vækst; 15 cm. 2 à 3 smalle Blade.
Perigonbladene af en noget smudsig karmin Farve. April.
T. retroflexa Hort.; 60 cm. Blomsten bleggul
med Perigonbladenes Spidser udadbøjede. Maj. T.
silvestris L., Syd-Europa ogsaa Danmark;
20-60 cm. Løvet blegblaagrønt. Blomsterne
enkeltvis eller to sammen, først nikkende senere oprette
af en ren gul Farve; vellugtende. April-Maj. T.
Tubergeniana Hort., Asien? Blomsterne
orangekarmin med en mørk Plet ved Basis, meget
store. T. viridiflora. Stiv opret Vækst;
Blomsterne gulliggrønne ofte noget uregelmæssigt
formede. Maj.
A. L.
Tiltrækning af Tulipanløg. T.
dyrkes bedst paa sandmuldet, velgødet, lidt fugtige
Arealer, som dog ikke maa staa under Vand om
Vinteren, ejheller gerne udtørre i Foraars- og
Sommermaanederne, indtil Løget i Juni har endt sin
Udvikling. Løgene lægges fra September til
December, helst dog ikke for sent paa Aaret, paa
1 m brede Bede 10-12 cm dybt og med en Afstand
af 10-15 cm mellem Rækkerne og 6-12 cm
mellem Løgene, efter disses og Sortens Størrelse, de
helt smaa Løg udsaas ganske tæt. Man udgraver
ved Lægningens Begyndelse det første Bed i den
opgivne Dybde, jævner Bunden af Bedet, markerer
Rækkerne og lægger Løgene, ved Afgravningen af
næste Bed paaføres dettes Jord første Bed, og
saaledes fortsættes til Arealet er beplantet og første
Beds Jord er paaført sidste Bed, hvorefter Jorden
jævnes med en Rive. Ved Storkultur har man
begyndt at plante efter Plov med 20-24 cm mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
