Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et fastsømmet Brædt af Bedets Bredde.
Staaltraadsvævet belægges med et passende Skyggemateriale,
hvad man har ved Haanden: visne Grankviste,
Lyng etc., der fjernes eller forøges, som Frøbedets
Kultur kræver det. Man søger i Nutiden med Rette
at undgaa disse kostbare Frørammer; det kan
ogsaa, især hvor Graaspurven ikke forekommer i alt
for talrig Mængde, ofte lade sig gøre. Man søger
da ved Skydning at skræmme Fuglene bort fra
Bedene, eller man bejtser Frøet før Saaning med
Blymønje, der i et Kar blandes med det let
fugtede Frø. Er Frøet ikke for fugtigt, klæber
Mønjen let ved og farver Frøet rødt. Fuglene ynder
ikke det saaledes behandlede Frø eller
Kimplanterne med den røde Frøhat. Nysaaede Bede uden
Frørammer bør i tørre Foraar inden Spiringen
dækkes for at holde paa Fugtigheden i Overfladen
af Bedet, f. Eks. med et tyndt Lag friskslaaet grøn
Rug, der atter fjernes, naar Spiringen er godt i
Gang. Priklingen er foran beskrevet. Der er kun
at tilføje specielt for Naaletræer, at det er bedst
ved Opgravningen ikke at sortere Prikleplanterne,
da man derved let ryster Jorden fra. Ved
Priklingen kasseres alle svage Planter. Man benytter
i Reglen 2-aarige Prikleplanter, af Skovfyr og
andre, især stærktvoksende Fyrrearter dog ogsaa
1-aarige. Gode Prikleplanter har buskede Rødder,
der holder fast paa Jorden; de opnaas kun, hvor
Jorden hverken er alt for sandet eller for tung.
Rodbeskæring er mindre nødvendig end ved
Løvtræerne; Pinus-Arterne tager let Skade ved
Rodstudsning. I Almindelighed foretrækkes Prikling
om Foraaret, naar Jorden er helt bekvem. Hvor
Planterne ikke er udsatte for at »fryse op« ved
Vekslen mellem Frost og Tø i det tidlige Foraar,
kan Prikling i Aug.-Sept. ogsaa anvendes, men
Priklerillerne bør da stikkes lidt dybere, og Roden
maa være lang og stor. Skulde Planterne staa løst
om Foraaret, trædes de fast. Renholdelsen maa
første Sommer ske med Varsomhed, indtil
Planterne er godt rodfæstede og i Vækst. I øvrigt maa
det siges, at Prisen paa Naaletræer til
Skovplantning i vore Dage er saa langt nede, at der
kræves en økonomisk, rationel Drift for at faa
Udbytte af disse Kulturer, tilmed da der altid er
Fare for Overproduktion, saa en Del bliver
usælgelig. — Rødgran (Picea excelsa), Hvidgran
(Picea alba) og Bjergfyr (Pinus rnontana)
fordrer omtrent ens Kultur. I Reglen kan man
skaffe godt Frø, med en Spireevne paa c. 65-90
pCt. Frøet spirer oftest let og sikkert, men bør
prøves før Saaningen. Gammelt Frø eller Frø, som
er avlet i daarlige Aar, har ofte under 40 pCt.
Spireevne. Er Frøet godt, saas af Rødgran og
Bjergfyr ved Bredsaanmg 1 kg paa højst 40 m2,
af ’Hvidgran 1 kg paa 60 m2. Ringere Frø saas
forholdsvis tættere; jo ringere Spireevnen er, des
svagere maa ogsaa Spiringsenergien antages at
være, og der saas da forholdsvis meget tæt, thi
mange Frø vil give Spirer med saa ringe
Modstandskraft, at de ikke kommer til Udvikling.
Saaningen foretages i sidste Halvdel af April. Naar
Frøet er udsaaet, klappes eller tromles Bedet og
dækkes derefter med c. 3-5 mm Jord; Hvidgran
dækkes snarest lidt tyndere. Efter Dækningen skal
man helst ikke klappe eller tromle. Har man
Frørammer, sættes disse straks over Bedene og
tættes saa godt, at Fuglene ikke let kan slippe ind.
Fuglene er især begærlige efter Bjergfyrfrø,
mindre efter Rødgran og mindst efter Hvidgran.
Fuglene maa holdes borte fra Frøet, til de spæde
Planter har kastet »Hatten« (Frøskallen).
Lugning foretages, saa snart det første Ukrudt viser
sig, og fortsættes energisk Sommeren igennem. Ved
Lugning af Bede med Frørammer luges først den
ene Side af Bedet, derefter den anden, idet
Rammernes ene Side hæves tilstrækkeligt op og holdes
i Stilling af et kort Lægtestykke. Under
vedvarende Tørke vil Vanding, helst med
Gummislange, der holdes lodret, saa Straalen spredes
stærkt, være meget ønskelig. Men der maa
begyndes i Tide, før Tørken er »falden i Planterne«,
ellers visner de pletvis. Rammerne kan blive over
Bedene til de næste Foraar skal bruges til
Frøbede. En Del af dem kan dog med Fordel
borttages og anvendes til Elmefrøbedene og andet
Brug. Skulde Frøbedene andet Aar vise Tegn til
at trænge til mere Næring, kan lidt fint knust
Chilisalpeter forsigtigt strøs ud over Bedene, men
der maa da straks efter sprøjtes stærkt, saa
Salpeteren skylles af Planterne, opløses og siver i
Jorden, og der maa vises stor Forsigtighed, da
Planterne ellers svides bort. Planterne prikles
som 2-aarige, helst i Jord, der Aaret forud fik
moderat Tilførsel af Gødning. I stærkt gødet Jord
kan Planterne blive saa store, at de ikke anses for
skikkede til Hedeplantning, og derfor kun er anden
Klasses Handelsvare. To Aar efter Priklingen er
Planterne færdige til at afgaa fra Planteskolen til
Skovplantning. Bjergfyr foretrækkes dog ofte som
3-aarige, priklede som en- eller toaarige. — De
øvrige Picea- og Pinusarter behandles
paa lignende Maade, med Undtagelse af
Zirbelfyr (Pinus Cembra) og enkelte andre sjældnere
Fyrrearter med meget storkærnet Frø, der ligger
over. Disse maa nedkules et Aar inden Saaningen.
Af Skovfyr (Pinus silvestris) bør kun saas Frø af
skotsk Avl, da Frø fra sydligere Lande ikke
passer til vort Klima og giver Planter, der angribes
af Svamp og om Foraarøt faar en grim, vissengul
Farve. Skovfyrren omprikles ofte som 1-aarig
og kan da allerede som 2-aarig benyttes til
Skovplantning. Alle smaafrøede sarte Arter dækkes
tyndt, og Bedene bør efter Jorddækningen have et
tyndt Dække af Sand. Sitkagran er meget
smaafrøet og kræver særlig Omhu. Planterne er første
Sommer meget spæde og meget ømtaalige for
Frost, de beskyttes de første Aar baade mod
Foraars- og Efteraarsfrost og mod Vinterkulden. Flere
af Fyrrearterne er meget stærktvoksende især naar
de er over en Sommer gamle; disse bør prikles
som enaarige og anvendes bedst til Skovplantning
som enaarige, højst som toaarige; dette er især
Tilfældet med Pinus Banksiana og P. rigida.
Douglasgran (Pseudotsuga Douglasii) kræver
omtrent samme Saatid og Kultur, men den behøver
Beskyttelse baade mod Nattefrost og imod Fuglenes
Angreb. Væksten er i 3die og 4de Aar meget
frodig; derfor maa Priklingsafstanden ikke være for
knap. — Lærk (Larix europæa) behandles
omtrent som de forannævnte Naaletræer, men den
spirer noget langsommere; der saas derfor tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
