Bibelen / Anden Kongebog 17 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Kongebog 17

  1.  I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn,
      Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som de
      Konger i Israel, der var før ham.
  3.  Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede
      sig og svarede ham Skat.
  4.  Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en
      Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten
      og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede
      Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
  5.  Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem
      mod Samaria og belejrede det i tre År;
  6.  og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria,
      bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved
      Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.

  7.  Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres
      Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af
      Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;
  8.  de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort
      foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
  9.  og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud
      og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene
      til de befæstede Byer;
 10.  de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder
      og under alle grønne Træer
 11.  og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN
      havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede
      HERREN;
 12.  de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må I
      ikke gøre!"
 13.  Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle
      Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud
      og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde
      eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
 14.  Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres
      Fædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;
 15.  de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet
      med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de
      holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede
      Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke at
      gøre som de;
 16.  de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte
      Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad
      hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
 17.  de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev
      Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der
      er ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.
 18.  Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra
      sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
 19.  Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de
      Skikke, Israel havde indført.
 20.  Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga
      dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit
      Åsyn.

 21.  Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort
      Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra
      HERREN og forledte dem til en stor Synd;
 22.  og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde
      begået, og veg ikke derfra,
 23.  så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han
      havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte
      vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i
      Dag.

 24.  Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og
      Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for
      Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i
      Byerne.
 25.  Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor
      sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
 26.  Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra
      deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke,
      hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver
      imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets
      Gud skal dyrkes!"
 27.  Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort
      derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og
      lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
 28.  Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og
      bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde
      frygte HERREN.
 29.  Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede
      ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf,
      hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
 30.  Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal,
      Folkene fra Hamat Asjima,
 31.  Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn
      til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
 32.  Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte
      til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i
      Offerhusene på Højene.
 33.  De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på de
      Folkeslags Vis, de var ført bort fra.

 34.  Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede
      ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de
      havde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet
      Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
 35.  Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I
      må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem
      eller ofre til dem;
 36.  men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og
      udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham
      skal I ofre!
 37.  De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet
      for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke
      frygte andre Guder!
 38.  Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må
      ikke frygte andre Guder;
 39.  men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle
      eders Fjenders Hånd!"
 40.  Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.

 41.  Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige
      deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu
      den Dag i Dag som deres Fædre.