- Project Runeberg -  Bibelen /
Anden Kongebog 16

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden Kongebog 16

  1.  I Pekas, Remaljas Søns, syttende Regeringsår blev Akaz, Jotams
      Søn, Konge over Juda.
  2.  Akaz var tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede
      seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
      HERREN hans Guds Øjne, som hans Fader David,
  3.  men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Søn
      gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
      havde drevet bort foran Israeliterne.
  4.  Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder
      og under alle grønne Træer.

  5.  På den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Søn, Kong Peka af
      Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz,
      men var ikke stærke nok til at angribe.
  6.  Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og
      efter at han havde jaget Judæerne ud af Elat, kom Edomiterne og
      bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.
  7.  Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod
      sige: "Jeg er din Træl og din Søn! Kom op og frels mig fra Arams
      og Israels Konger, som angriber mig!"
  8.  Tillige tog Akaz det Sølv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus og
      Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til
      Assyrerkongen.
  9.  Assyrerkongen opfyldte hans Ønske og drog op mod Damaskus og
      indtog det; Indbyggerne førte han bort til Kir, og Rezin lod han
      dræbe.

 10.  Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mødes med
      Assyrerkongen Tiglat-Pileser, så han Alteret i Damaskus, og Kong
      Akaz sendte Alterets Mål og en Tegning af det i alle Enkeltheder
      til Præsten Urija.
 11.  Og Præsten Urija byggede Alteret; i nøje Overensstemmelse med
      den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udførte
      Præsten Urija det, før Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.
 12.  Da Kongen kom hjem fra Damaskus og så Alteret, trådte han hen og
      steg op derpå;
 13.  og han ofrede sit Brændoffer og Afgrødeoffer, udgød sit
      Drikoffer og sprængte Blodet af sine Takofre på Alteret.
 14.  Men Kobberalteret, der stod for HERRENs Åsyn, fjernede han fra
      dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og
      flyttede det hen til Nordsiden af Alteret.
 15.  Derpå bød Kong Akaz Præsten Urija: "På det store Alter skal du
      ofre Morgenbrændofrene og Aftenafgrødeofrene, Kongens Brændofre
      og Afgrødeofre og Brændofrene fra alt Landets Folk såvel som
      deres Afgrødeofre og Drikofre og sprænge alt Blodet fra
      Brændofrene og Slagtofrene derpå. Hvad der skal gøres ved
      Kobberalteret, vil jeg tænke over."
 16.  Og Præsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bød.
 17.  Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og
      Bækkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet løfte ned
      fra Kobberokserne, som har det, og opstille på Stenfliser;
 18.  den overdækkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den
      kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for
      Assyrerkongens Skyld.

 19.  Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt, hvad han
      udførte. står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
 20.  Så lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
      sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans
      Sted.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:00 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/12_16.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free