Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedømte sig selv og sine Evner med den største Beskedenhed.
Fædrelandet vil bevare hans Navn som et af de store fra
Fortiden.
Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810.
Møller, Mnemosyne IV.
Danske Saml. IV, 97 ff.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV.
Suhm, Nye Saml. IV.
Dagbladet¨1885, Nr. 292.
H. F. Rørdam.
– De trykte Arbejder til den klassiske og fortrinsvis
da den græske Filologi, som foreligge fra H. Grams
Haand, ere hverken mange i Antal eller store i
Omfang; alle have de Form af Disputationer, som han
har skrevet dels som Alumnus paa Elers’ Kollegium,
dels som Professor ved Universitetet. Paa Kollegiet
var han kommen ind i en Plads, der egentlig skulde
tilfalde en mathematisk studerende; hermed hænger
det sammen, at hans Disputationer fra Kollegietiden
for største Delen dreje sig om Æmner, der staa i
nærmere eller fjærnere Berøring med de mathematiske
Videnskaber. Den mærkeligste af disse Afhandlinger er
Skriftet «De origine geometriæ apud Ægyptios» fra
1706. Han bekæmper deri den paa de Tider almindelig
antagne Mening, at Geometrien først skulde være
fremkommen i Ægypten paa Sesostris’ Tid og have sit
Udspring fra Nødvendigheden af en Grænseregulering af
Markerne, naar Nilens Oversvømmelser havde udslettet
Grænseskj ellene, og han viser med rette, at det er
en blot og bar Gisning af Herodot, ikke nogen positiv
Efterretning hos ham, hvorpaa man har grundet denne
Anskuelse; i Overensstemmelse med andre Steder hos
de gamle Forfattere vil han hævde Geometrien en
langt større Ælde og henføre dens Oprindelse til
den mythiske ægyptiske Hermes (Theuth eller Thoth),
og saa falder han paa den besynderlige Idé at ville
bevise, navnlig ved Hjælp af Steder hos meget sene
jødiske eller kristelige græske Forfattere, at
denne Thoth snarest maa være identisk med Bibelens
Abraham. Mere egentlig filologisk Karakter har en
anden Afhandling fra 1710: « Observationes ad Arati
Phænomena», en exegetisk-kritisk Kommentar til dette
astronomiske Læredigt. Af hans Universitetsarbejder
er det betydeligste vistnok hans «Historia deorum ex
Xenophonte» (1716), i hvilket han i Tilknytning til
de Navne paa Guder og Heroer, der findes i Xenophons
Værker, giver en paa visse Punkter meget udførlig
og indgaaende, paa andre mere knapt holdt Udvikling
af de mythologiske Forestillinger, der samle sig
om disse Navne; i et Tillæg dertil yder han en ret
anselig Række Bidrag til den da meget mangelfulde
græske Lexikografi, væsentlig hentede fra Læsningen
af Xenophon. Værket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
