Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Thomas Georg, 1793-1863, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det følgende Aar Adjudant ved den nørrejyske Generalkommando,
hvis Chef var den strixe General Castonier (III, 430). Dette blev
afgjørende for S.s senere Skæbne.
Prins Frederik (VII) blev, efter at være bleven skilt fra sin
Gemalinde, Frederik VI’s Datter Vilhelmine, 1834 forvist til
Fredericia som Chef for fynske Infanteriregiment. S., der havde vundet
sin Generals fulde Tillid, blev nu Mellemmand mellem Prinsen og
General Castonier, ved hvilket vanskelige Hverv han skilte sig med
stor Takt, som Prins Christian (VIII), med hvem S. jævnlig
korresponderede om Sønnen, meget paaskjønnede. Efter General Castoniers
Død 1838 knyttedes S. yderligere til Prins Frederik, først ved
atter at gjøre Tjeneste under ham ved Regimentet og derefter ved
at blive ansat som Adjudant hos Prinsen, da denne 1839 overtog
de forenede Generalkommandoer Nørrejylland-Fyn. S. blev 1841
Major, 1842 forsat til Generalstaben og Stabschef ved Generalkommandoen
i Odense. Ved sit nøje Kjendskab til Kronprins Frederiks
Karakter og Evner saa S. de store Farer for Landet, hvis denne
som souveræn Konge skulde overtage Regeringen efter sin Fader,
og efter Forhandlinger mellem S., Stiftamtmand Bardenfleth (I, 519)
og Prinsens Kabinetssekretær Lunding (X, 465) gik Prinsen
beredvillig ind paa at bede Christian VIII om, medens han endnu
levede, at give Landet en fri Forfatning. Som bekjendt var denne
Indstilling forgjæves.
Ved sin muntre, elskværdige og godmodige Karakter, ved sin
Takt og hurtige Opfattelsesevne vandt S. ogsaa Kronprinsens
Yndest; derom vidne ikke blot forskjellige Naadesbevisninger –
Oberstlieutenant 1844, Kammerherre 1845, Kommandør af Danebrog
1848 –, men bedst viste det sig, da Frederik VII besteg Tronen,
i det S. blev udnævnt til Generaladjudant, d. v. s. var bestemt til
at lede Armeens hele Kommandovæsen. Øjeblikket, da han tiltraadte
denne vigtige Stilling, var skæbnesvangert. S. var ikke
blind herfor og skjulte ikke for Kongen og Regeringen Landets
betænkelige militære Stilling, men hans Forslag til dens Betryggelse
trængte ikke igjennem. Heller ikke hans før Oprørets Udbrud
udarbejdede Mobiliseringsplan blev fulgt, fordi den paabød
Indkaldelsen af Reserven, der fornemmelig bestod af gifte Folk, medens
Tscherning vilde indkalde Rekrutter. Ved Regeringsforandringen
undslog S. sig for at overtage Krigsministeriet; han vilde vedblive
sin Stilling som Generaladjudant, fordi han – skjønt han maatte
opgive den egentlige Krigsbestyrelse – ogsaa i den kunde gavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
