- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Stig Tonsberg, 1700-69, Kammerherre, Rigmand - Schøller, Thomas Georg, 1793-1863, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1719 kom han hjem, hvor han forblev et Aar, og rejste saa atter ud,
nu paa Handelens Vegne, til Holland og Frankrig, hvor han overværede
Ludvig XVs Kroning i Rheims, og kom hjem igjen 1721.
Han blev titulær Kancelliraad 1728, virkelig 1732, Justitsraad 1733,
Etatsraad 1749, Konferensraad 1756 og Kammerherre 1762. Han
var Medlem af Videnskabernes Selskab i Throndhjem og afgik ved
Døden sammesteds 13. Maj 1769; Selskabets Sekretær, Borgmester
Niels Krog Bredal, hædrede hans Minde ved en Tale. Han blev
gift 1. (1731) med Elisabeth Angell (d. 1741), Datter af Kancelliraad
og Præsident i Throndhjem Albert Lorentsen A. og Sara f.
Hammond, 2. (1. Febr. 1742) med Cecilie Christine Frølich (f. paa
Teje ved Tønsberg 16. Marts 1720, d. i Kjøbenhavn 19. April
1786), Datter af Generallieutenant Joh. Fr. F. (V, 476). Hun fik
1769 Ordenen l’union parfaite og 1777 Rang med Gehejmeraadinder.

Wille, Saml. af Mindetaler S. 21 f.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 239.
Katalog ov. den hist. Udstilling i Throndhjem 1897 S. 93.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Schøller, Thomas Georg, 1793-1863, Officer, blev født i
Aalborg 24. Nov. 1793 og var Søn af senere Oberst Caspar S. (f.
21. Juni 1756 d. 29. Marts 1808) og Mette Henriette f. Munster (f.
16. Juli 1773 d. 19. Nov. 1855). Da Fædrenehjemmet tidlig blev
opløst, bleve S. og en ældre Broder adopterede af den barnløse
Farbroder General Gustav Grimer S. til Margaard paa Fyn. Sin
første Opdragelse fik S. hos Præsten Forchhammer i Tyrstrup ved
Christiansfeld, hvor han vænnedes til Nøjsomhed og Haardførhed. 12
Aar gammel kom han ind paa Landkadetakademiet: 1809 blev han
Sekondlieutenant i fynske Infanteriregiment, hvor han derefter stod
i Nummer i 30 Aar. Ved Regimentet begyndte han sin Tjeneste
paa Kystbevogtning paa Fyn og Samsø, indtil det 1813
indlemmedes i det Auxiliærkorps, der under Prins Frederik af Hessen
forstærkede Franskmændene under Marechal Davout. S. deltog i Toget
ind i Meklenborg og tilbage der fra, var med i Fægtningerne ved
Zaventhin, Siebenbäumen og Boden samt i den afsluttende
hæderlige større Kamp ved Sehested. Baade 1814 og 15 hørte S., der
allerede 1813 var bleven Premierlieutenant, til de Auxiliærkorpser,
som Danmark nu afgav imod Frankrig; med det sidste Korps
forblev han 3 Aar i Frankrig, hvor han studerede Sproget og førte
et utvungent Jægerliv. Først i Slutningen af 1818 kom han til
Regimentets Garnison, Fredericia. 1826 blev S. Stabskapitajn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free