- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
433

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Thomas Georg, 1793-1863, Officer - Schønau, Frederik Christian, 1728-72, Præst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konge og Land. 1850 blev S. Generalmajor, 1856 Generallieutenant
og samtidig kommanderende General i 3. Generalkommandodistrikt,
d. v. s. Holsten-Lauenborg. Som saadan skuffede han
ikke den Tillid, der var vist ham. Overalt fremtraadte han
som dansk General og dansk Mand, men han forstod at undgaa
enhver Foranstaltning, som uden Nødvendighed kunde fremkalde
Misnøje hos den tyske Befolkning. 1857 hædredes han med
Danebrogsordenens Storkors; han var desuden Indehaver af flere
udenlandske høje Ordener. Efter nogen Tids Svagelighed døde han
17. Juni 1863 i Kiel.

Gift 15. Dec. 1820 med Magdalena Dorothea Staal (f. 26. Sept.
1798 i Fredericia, d. 17. Juli 1882 i Taarbæk), Datter af
Toldkasserer Niels S. og Anna Maria f. Bruun.

Tidsskr. f. Krigsvæsen 1863.
Hist. Tidsskr. 3. R. VI.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V.
Illustr. Tid. IV, 348.

Lesser.


Schønau, Frederik Christian, 1728-72, Præst, Forfatter,
født i Kjøbenhavn 9. Marts 1728, er Søn af Johan Frederiksen S.,
Parykmager i Kjøbenhavn, siden Tolder i Aarhus, og Cathrine
Elisabeth f. Buus (d. o. 1745), der havde været Frederik V’s Amme.
Kongen understøttede ham rigelig under hans Studeringer og
bekostede flere af hans Skrifters Udgivelse. 1743 blev han Student,
1749-50 var han kort Tid Kateket ved Guldhusets Fattigskole.
«Efter andre berømmelige Mænds Exempler» lagde han sig efter
forskjellige Videnskaber, foruden Theologi Jura, Filosofi, Filologi,
Belles-lettres, men især dansk Historie og Antikviteter. Meget
flittig har han været, i en ung Alder erhvervet stor Belæsthed og
udgivet talrige Bøger: Udgaver af Klassikere til Skolebrug, som
han dog ikke fik indført i Skolerne, Oversættelse af Klassikere, af
Romaner, af Luthers Huspostil og Levned, originale historiske
Skrifter (Holger Danskes og Luthers Levned), Kritikker m. m.,
medens lige saa mange forbleve utrykte. Som ilter litterær
Kamphane havde han kun sin Styrke i yderlig Grovhed. En ubetydelig
Piece af ham, «Forsøg paa en Historie om Naturens Ret» (1751),
er bleven udødelig, ved at Censor, P. Kofod Ancher, i den Tro,
at Grev O. M. Rantzau var Forfatteren, approberede den rosende
paa Vers og Prosa, men da han saa S.s Navn paa Titelbladet,
offentlig erklærede, at hans Ros var falden paa den urette. I S.s
sidste og betydeligste Arbejde, «Samling af danske lærde
Fruentimmer» (I-II, 1753), hvis Tilegnelse til Kongen er et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free