- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
314

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norby, Søren (Severin), -1530, Søkriger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overgive Øen til Danmark. Med store Anstrængelser og med lybsk
Hjælp sendte Kong Gustav i Maj 1524 en stor Hær til Gulland
under Anførsel af Bernhard v. Mehlen (XI, 212). S. N. forsvarede
med stor Tapperhed Visborg og tilføjede ved Udfald til Lands
eller til Søs Hr. Bernhard store Tab, men sendte samtidig Bud til
Danmark om at ville overgive Øen til Danmark mod at beholde
den i Forlening paa de tidligere Vilkaar. Fra dansk Side gav
man ogsaa S. N. Brev og Segl herpaa; men Sverige vilde lige fuldt
ikke opgive Belejringen. S. N. havde saaledes opnaaet sin Hensigt,
at sætte Splid mellem Danmark og Sverige.

Paa et Møde i Malmø mellem de 2 Konger enedes man dog
i. Sept. om, at hvis Sverige paa denne Dag endnu ikke var kommet
i Besiddelse af Visborg, skulde Øen foreløbig tilhøre Danmark,
men S. N. miste Lenet og han og hans Folk bringes til et Sted,
hvor de ikke kunde skade Sverige eller Hansestæderne. Men dette
stred jo fuldstændig mod det S. N. givne Tilsagn om, at han skulde
beholde Gulland som dansk Forlening. Det kom nu an paa at faa
S. N. lokket fra Gulland. Rigsraaderne Anders og Eske Bille
sendtes i den Anledning der over. Uden at nævne et Ord til S. N.
om Malmøforbundets Bestemmelse om hans Stilling fik de ogsaa
den svenske Hær til at hæve Belejringen (Okt. 1524) og S. N. til
at love med den største Del af Besætningen at begive sig til
Danmark, hvor da Kong Frederik vilde søge at mægle Forlig mellem
S. N. og hans Besætning paa den ene Side, Hansestæderne paa
den anden Side. For saa vidt syntes alt at gaa efter Ønske; men
S. N. havde betinget sig, at den nødvendige Besætning skulde
blive tilbage paa Visborg. Dette var i og for sig en Anstødssten;
man var da uklog nok til at vække Mytteri blandt Besætningen
for at faa den til at bemægtige sig Visby og Visborg i Kong
Frederiks Navn. Med en forbavsende Klogskab, Kraft og Snildhed
fik imidlertid S. N. dette Mytteri dæmpet; Rigsraaderne maatte
vende tilbage uden at faa Hr. S. med sig, og da man nu søgte
at udhungre ham ved at forbyde al Tilførsel til Gulland, ansaa
han sig som løst fra alle Forpligtelser og sad atter paa Gulland
som Kong Christians Mand.

I Vinteren 1524-25 rustede S. N. sig stærkt. I Sverige søgte
han at fremkalde Opstand mod Kong Gustav; dels satte han sig
i Forbindelse med Høvedsmanden paa Kalmar Bernhard v. Mehlen,
der var kommen paa Kant med Kong Gustav, dels med det misfornøjede
Sture-Parti. Ja, han tilbød endogsaa Sten Stures berømte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free