- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
315

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norby, Søren (Severin), -1530, Søkriger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enke, Fru Christine Gyldenstjerne, sin Haand. S. N. synes nemlig
hidtil at have været ugift; hans Hustru omtales i alt Fald aldrig;
derimod havde han flere Børn, en Søn Oluf, som opdroges hos
Christian II, og i det mindste én Datter, der var født under
Visborgs langvarige Belejring 1524; Hr. Bernhard v. Mehlen havde
under en Vaabenhvile selv staaet Fadder til hende. Disse Børn
betragtes sædvanlig som uægte; den Mulighed er dog ikke
udelukket, at S. N. kan have staaet i en efter den Tids Anskuelser
som Ægteskab anerkjendt Forbindelse (uden kirkelig Vielse) med
Moderen, og at denne netop er død 1524. – Mod Fru Christine
Gyldenstjerne havde S. N. allerede under hendes Fangenskab i
Danmark efter det stockholmske Blodbad vist ridderlig
Opmærksomhed. Der vexledes ogsaa nu Ringe mellem dem; senere (1526),
da Kong Gustav havde faaet hende gift med en anden, skriver
hun rigtignok i et Brev, at det kun var som Vennegaver, og at
hun kun havde erklæret S. N., at hvis hun atter skulde gifte sig,
var han den, hun helst vilde sætte sin Tro og Love til. Christian II
blev imidlertid saa glad over denne Forbindelse, at han uden
Betænkning udnævnte S. N. til sin Statholder eller Vicekonge over
hele Sverige, blot mod en aarlig Afgift, hvis han paa denne Maade
atter fik Sverige i sin Magt. Samtidig forberedtes i Nederlandene
Claus Kniphoffs Fribyttertogt (s. IX, 250), der skulde søge at sætte
sig i Forbindelse med S. N. I Danmark var der stor Gjæring, især
i de Skaanske Provinser.

Da viste S. N. sig pludselig i Bleking med en Hær (April
1525). Hele Skaane rejste sig; de befæstede Slotte faldt, de ade-
lige Herregaarde gik op i Luer, S. N. hyldedes paa Lunds Ting i
Christian II’s Navn; Rigsmarsken, Tyge Krabbe, maatte med Adelen
indeslutte sig i Malmø, medens S. N. med en Del af sin Hær
begyndte at belejre det stærke Helsingborg. Med Undtagelse af
disse 2 Stæder vare hele Skaane og Bleking i S. N.s Magt; men
da sendtes Johan Rantzau til Hjælp med tyske Landsknægte.
Nordens 2 største Krigere stode saaledes over for hinanden. Med
sit skarpe Feltherreblik saa Johan Rantzau strax, at S. N. havde
splittet sin Styrke for meget: i Slagene ved Lund og Bunketofte
Lund blev Bondehæren slaaet, hvorpaa S. N. maatte hæve Belejringen
af Helsingborg og indeslutte sig i Landskrone (29. April). Her
maatte han udholde en langvarig Belejring; fra Christian II kom
ingen Hjælp, Opstanden i Sverige mislykkedes, og S. N. syntes
fortabt; men da reddede Lybek ham meget mod sin Vilje. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free