Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norby, Søren (Severin), -1530, Søkriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slot tillige med alle de Herreder, som hidtil havde ligget til Aabo,
Raseborg, Tavasthus og Kunogaard, samt hele Nørrebotten i
Forlening afgiftsfrit mod at holde en større Styrke til Kongens
Tjeneste og med Ret til 2/3 af alt det Bytte, han gjorde. Det var
en stor Tillid, Kongen herved viste sin tro Tjener, men ogsaa et
umaadeligt Ansvar: hele Krigens Førelse mod Øst, fra Kalmar,
Øland og Gulland indtil den russiske Grænse. Fra Finland søgte
S. N. derpaa i Nov. s. A. paa ny at undsætte Stockholm, som atter
belejredes af Gustav Vasa til Lands og indesluttedes til Søs af en
lybsk og en svensk Flaade. Med 9 Orlogsskibe indlod han sig i
en fortvivlet Kamp mod 18 fjendtlige Skibe, men maatte give de
30 Førselsskibe, han førte med sig, til Pris og undslap kun med
sine 9 Krigsskibe. Undsætningen var saaledes mislykket. I
Begyndelsen af April 1523 havde Øland maattet overgive sig, men
Kalmar, Gulland og hele Finland holdt S. N. endnu til Kong
Christians Haand, da denne 13. April 1523 forlod sine Riger.
Nu stod S. N. ene i Kampen mod de nordiske Riger og
Hansestæderne. Men hans Magt var spredt; han kunde ikke selv
være tilstede overalt; i de svenske Landskaber havde han
Befolkningen imod sig, og af hans Lejesvende begyndte adskillige at lytte
til hans overmægtige Modstanderes forføreriske Tilbud. 7. Juli faldt
det stærke og vel forsynede Kalmar Slot, da man havde bildt
Besætningen «en stor Hoben Løgne ind». «Galge og Hjul slaa
dem», skriver han i sin Vrede, «jeg kan ikke se, hvad hver Mand
fører i Hjærtet.» De vel udrustede finske Borge faldt ogsaa alle
i Løbet af 1523 for de svenske Belejringshære og Folkets egen
Stemning. Kun Gulland stod endnu tilbage; men at vriste dette
fra S. N. blev ingen let Sag. Nu var hans Magt samlet paa ét
Punkt; han holdt paa denne Tid en Besætning af en 12-1300
Mand paa Visborg; hans Skibe gjennem strejfede hele Østersøen,
og Hansestæderne maatte betale Gildet; rige Ladninger bleve
opbragte og førte til Visborg. Dertil kom, at alle hans 3 Modstandere,
Danmark, Sverige og Lybek, hver for sig ønskede at komme i
Besiddelse af Landet. Heraf benyttede S. N. sig med stor
diplomatisk Snuhed for netop at sætte Splid mellem de 3
Forbundsfæller. Store Tilbud vare gjorte ham baade fra svensk og dansk
Side, hvis han vilde opgive Øen; Hr. S. svarede slet ikke paa
dem, men de svenske Breve sendte han til Danmark, de danske til
Sverige! Hans Plan gik ud paa saa længe som muligt at bevare Øen
for Kong Christian, men hvis Nødvendigheden bød det, da at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
