Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norby, Søren (Severin), -1530, Søkriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelige Sømandshumor, «at rode i Lybekkernes Kramkister.»
Men bag ved denne Fribytterlyst stod en aaben og ærlig
Ridderkarakter, der midt i sin blodige Strænghed skaanede Kvinder,
Oldinger og Børn. Skulde man vinde S. N., maatte man gaa ærlig
til Værks mod ham; men anede han Svig og Underfundighed,
følte han sig heller ikke selv bunden over for sin Modstander.
1517 og 1518 var S. N. Fører for Kongens Flaade paa de
for øvrigt uheldige Tog til Sverige. 1519 indtog han det faste
Borgholm paa Øland og forlenedes kort efter ogsaa med denne Ø.
Paa Hovedtoget 1520 indesluttede han Stockholm fra Søsiden og
blev derpaa ved Christian II’s Kroning til Sveriges Arvekonge selv
slaaet til Ridder. Ved det stockholmske Blodbad havde han tillige
med Claus Bille det sørgelige Hverv at fængsle de Udkaarne Ofre;
men under de paafølgende Rædsler reddede han mange Svenskere
om Bord paa sine Skibe, hvor de fandt et sikkert Tilflugtssted.
Tilsyneladende var der nu Fred i Norden. Da overdrog
Christian II, medens han endnu opholdt sig i Stockholm, S. N. et
mærkeligt Hverv: med alle sine Skibe at drage til Grønland for
atter at finde dette forsvundne Land, og der fra skulde han,
saaledes synes Planen at have været, søge at naa «Indien», ɔ: de
spanske Besiddelser i Amerika. Med andre Ord, S. N. skulde for
det store Handelsforbund af nordiske Stæder, hvortil Kongen netop
paa denne Tid lagde Planer som Modvægt mod Hanseforbundet,
søge at skaffe Kolonier i «Indien» ligesom Spanien. Med en
dristig, med de nordlige Farvande vel kjendt Fører som S. N.
kunde denne store Plan vel være lykkedes. S. N. erklærede ogsaa,
at til Paaske skulde han være rede til at drage, hvor hen i Verden
hans Herre vilde sende ham. Men imidlertid udbrød Opstande
rundt om i Sverige, Gustav Vasa traadte frem paa Skuepladsen,
og S. N. kom ikke afsted. Han havde selv til sine øvrige
Forleninger nu ogsaa faaet det vigtige Kalmar Slot. Han var i disse
Aar i uafbrudt Virksomhed; fra Kalmar maatte han føre svære
Kampe mod de oprørske Smaalændinger; her fra eller fra Visborg
søgte han til Søs at undsætte og proviantere de rundt om belejrede
Borge. Vel mislykkedes et Par Forsøg paa at undsætte Stekeborg
i Østergøtland (1521); men i Begyndelsen af 1522 lykkedes det S. N.
at undsætte og proviantere Stockholm, saa at Gustav Vasa foreløbig
maatte opgive Belejringen. Derpaa befriede S. N. Aabo i Finland
og indtog den biskoppelige Borg Kusto, saa at Finland foreløbig
bevaredes for Christian II. I Sept. s. A. fik han derpaa Kusto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
