Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mange forundrede sig over denne Udnævnelse; thi den
stuelærde Mand, der helst færdedes blandt sine Bøger og Oldsager,
syntes lidet skikket til en Biskops Gjerning. En Del af de
Distraktionsanekdoter, der, som visse Sagn, vandre fra Slægt til Slægt,
vare for længst blevne knyttede til den lærde Professor, og man
forestillede sig ham som en Mand, der stod helt uden for
Virkelighedens Verden. Der var, som H. N. Clausen siger, sikkert ogsaa
mange kjøbenhavnske Borgermænd, der rystede paa Hovedet, naar
de saa den nye Biskop – Efterfølgeren af den værdige Balle, der
altid gik i Præstekjole og med gravitetiske Processionsskridt –
«med begge Hænder i Baglommerne af den graa Frakke eller i
Frostvejr gjemte i en Muffe, uden Holdning og med ilsomme Skridt
mere løbe end gaa hen ad Gaden». Men, som der blev sagt efter
hans Død, «han anstrængte sig som en redelig Mand for at faa
Greb paa Forretninger». Prædikant var han ikke, og det blev han
aldrig; hans Prædikener manglede i Regelen Liv og indtrængende
Kraft, hans Holdning paa Prædikestolen var utækkelig, hans Stemme
for tyk, og øjeblikkelige Distraktioner, som han var udsat for,
forstyrrede undertiden Foredraget. Men Lejlighedstaler kunde ofte
lykkes godt for ham, og naar han stod for Alteret, iført
Bispekaaben, kunde der være Værdighed over hans Skikkelse og Varme
i hans Ord. Som Visitator fattedes der ham den rette Popularitet;
Almuen havde ondt ved at forstaa ham, og han forstod ikke jævne
Folk. Men hans Godmodighed og Redelighed gjorde ham yndet
i Præstegaardene, og han havde et varmt Hjærte for sine Præster,
især for dem, der syslede med Studier. For Præsternes Uddannelse
efter Studenteraarene nærede han stor Interesse. Pastoralseminariets
Oprettelse skyldes ham; han gjorde den saakaldte Bispeexamen
mere omfattende, søgte at faa Præsterne til at oplæse lærde
Afhandlinger ved Landemodet i Roskilde, gav Stødet til Dannelsen
af et Stiftsbibliothek i Roskilde og holdt som Biskop jævnlig
Øvelser i Pastoralseminariet og Forelæsninger paa Universitetet.
Paa hans Forslag blev der (1815) nedsat en Kommission til
Revision af det nye Testamente; Resultatet var den gjennemsete
Udgave, som kom 1819. Det var ogsaa ham, der tog Initiativet til
den nye Oversættelse af Luthers lille Katekisme (1814), som skyldes
J. P. Mynster. I en Afhandling «Om nogle Hovedegenskaber ved
en god Liturgi», som han oplæste ved Landemodet i Roskilde 1812,
har han udviklet sin liturgiske Grundbetragtning; trods sin
Rationalisme var han paa dette Punkt ret konservativ. Den eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
