- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundtvig bruger endnu stærkere Ord, og Baggesen fælder den uretfærdige
Dom: «Intet uden Hukommelse». En stor Del af hans Skrifter
gjør Indtryk af at være temmelig løst forbundne Excerpter, men
der er fra hans Haand, foruden en Mængde mindre Afhandlinger,
af hvilke flere ere samlede i «Miscellanea Hafniensia» (I-II,
1816-28), udgaaet saa betydelige Arbejder som: «Haandbog i den
ældste kristelige Kirkes Dogmehistorie» (I-II, 1801-4), der blev
oversat paa Tysk og fik grundlæggende Betydning for denne nye
Gren af den kirkehistoriske Videnskab; «Den danske Reformations
Historie» (I-II, 1802), der har langt større Betydning end den
vidtløftige «Kirchengeschichte von Dänemark u. Norwegen» (I-III,
1823-33), om hvilken L. Helveg fælder den haarde Dom, at man
«helst maa lade den ubenyttet og uomtalt»; den skarpsindige
Undersøgelse om Christi Fødselsaar («Der Stern der Weisen», 1827);
«Primordia ecclesiæ Africanæ» (1829), der længe har været et
Hovedværk for dem, som vilde studere den afrikanske Kirkes ældste
Historie. I sine «Undersøgelser om de danske Ridderordeners
Oprindelse» (1822) og ved en Samling «Aktstykker vedkommende
Kong Christian III’s og Dronning Dorotheas Kroning i 1537» (1831),
som bleve kommenterede af E. C. Werlauff, gav han Bidrag til
Fædrelandets verdslige Historie. I de populære Skrifter
«Undervisning til den danske Almue om de fortrinligste Velgjerninger,
som Kirkeforbedringen har skjænket os» (1817) og «Om Kong
Harald Klaks Daab og den kristelige Kirkes Begyndelse i
Danmark» (1826) søgte han at faa det menige Folk i Tale.

Trods rigelig Anerkjendelse baade fra Hjemlandet og Udlandet
var M. dog ikke helt tilfreds med sin Stilling ved Universitetet.
Nogle af hans ældre Kolleger udtalte paa en for ham krænkende
Maade deres Misnøje med, at han gik ind paa Hertugen af
Augustenborgs Reformplaner med Hensyn til Universitetets og de
lærde Skolers Undervisning, og det har vel ogsaa jævnlig kostet
den lærde Mand Overvindelse at løsrive sig fra Studerekammeret
for at meddele unge Studenter Videnskabens Begyndelsesgrunde.
En Mand som M. maatte siges at høre mere hjemme i et Akademi
end paa et Universitet. Der havde et Par Gange været Tale om
at forflytte ham til en Bispestol, først til Fyn, siden til
Laaland-Falster, men Sagen var bleven opgivet, fordi han daarlig kunde
undværes ved Universitetet. Da Balle, nedbøjet af Sorg og
Arbejde, 1808 nedlagde Bispestaven, blev Tanken paa ny henledet
paa M., og 2. April 1808 blev han.udnævnt til Sjællands Biskop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free