Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ritualændring, der blev gjennemført under hans Bispestyrelse, var
Indførelsen af en ny Liturgi for Bispevielsen (1811). Han var
misfornøjet med, at det gamle Ritual for denne Handling næsten helt
lignede Ritualet ved Præstevielser; derfor udarbejdede han et nyt,
der er dannet med det anglikanske og romerske som Forbilleder.
De fleste ville uden Tvivl indrømme, at dette Bispevielsesritual,
som, med nogle Ændringer (1830), har været i Brug til denne
Dag, er det uheldigste Led af den danske Folkekirkes Liturgi, det
eneste, som alle ønske ændret. Men ikke alene ved et nyt Ritual
vilde han kaste Glans over Bispevielsen; han indførte ogsaa den
Skik at indbyde til denne ved et Program med en lærd
Afhandling, og mange værdifulde Undersøgelser kom ved Saadanne
Lejligheder frem for Dagens Lys.
I M.s Bispetid gik der store Storme hen over den danske
Kirkeager. At en Mand med hans væsentlig rationalistiske
Grundanskuelse skulde have Forstaaelse for «Kirkens Gjenmæle», vil
ingen vente; alene «det store Bulder», som Grundtvig vilde gjenføde,
maatte være ham imod. Hvor hans Sympathi var under det
betydningsfulde Stævne, kunde heller ingen være i Tvivl om. I de
«Epistolæ encyclicæ ad clerum», som han 1817 og 1826 (ved
Mindefesterne for Reformationen og Ansgars Mission) udsendte i
Spidsen for alle Danmarks Biskopper, traadte Rationalismen frem med
utilsløret Aasyn. I den sidste Encyclica faldt Ordene saa skarpe,
at M. fandt det rettest paa Forhaand at sikre sig Frederik VI’s
Bifald ved at bringe ham den paagjældende Del af Hyrdebrevet i
Oversættelse. Kongen billigede de bitre Udtalelser, men føjede til:
«Nu, kjære M., maa De tage, hvad der følger derpaa!» Men der
fulgte intet derpaa for M.s Vedkommende; hans Livsgjerning var i
Færd med at udrinde. Efter i nogle Aar at have mærket de
legemlige Kræfter svinde døde han Langfredag (9. April) 1830.
1791 havde han ægtet Maria Elisabeth Krohn (f. 1771), Datter
af Dr. Hermann Dietrich K., der døde 1805 som første Borgmester
i Lybek. I hende havde han faaet en fortræffelig og husholderisk
Hustru, som befriede ham fra nogle af de Vanskeligheder, der
tyngede saa haardt paa den upraktiske Mand. Kort efter at han
var bleven Biskop, faldt hun imidlertid hen i en dyb Melankoli,
som varede 3 Aar og kun svandt for endnu en Gang (1823) at
komme tilbage med fornyet Styrke. Hun døde 1842.
Alle ydre Former for Paaskjønnelse bleve i en ualmindelig
Grad M. til Del. Som Professor var han Universitetets Rektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
