En lignende Stræben efter at give Folket den religiøse og moralske Opdragelse, hvortil det saa højlig trængte, som vi saa' hos Kristjern Pedersen, giver ogsaa den literære Virksomhed, der udfoldedes af Peder Plade (1503-1560) og hans Broder Niels Plade (d. 1560), dens overvejende Præg. De vare begge lærde Mænd, navnlig gjælder det om Peder, den ældste og i det hele taget navnkundigste af Brødrene, som ved Siden af at være Sjællands første evangeliske Biskop virkede ved Universitetet som Professor i Theologi, men langt større Betydning end deres Bøger i det lærde Sprog, skrevne dels med Skolen dels med Præsternes Uddannelse for øje, havde de mange større og mindre Skrifter, de udgav paa Dansk sigtende til Menigmands Oplysning. De stammede som de fleste af Reformationsmændene fra jævne Borgerfolk, studerede i Wittenberg og vendte tilbage derfra fuldt rustede til at arbejde for den nye Lære, Peder Plade endogsaa med det Vidnesbyrd fra Bugenhagen, at han var den · dygtigste Mand til at fremme Reformationsværket i Danmark. Peder Plade virkede baade som Biskop og som Universitetslærer med stor Fremgang, baade hans Prædikener og Forelæsninger vare stærkt besøgte, men endnu mere virkede han dog maaske ved sine Skrifter, hvis Tal er overmaade stort - 65 trykte Bøger og 15 Haandskrifter, hvoraf rigtig nok en Del ere Oversættelser. En stor Del af dem ere udsprungne af og knyttede til hans gejstlige Embedsvirksomhed og have nærmest Præsternes Uddannelse til Formaal - vi have allerede af den anførte Ytring af Hans Tavsen set, at denne ofte lod meget tilbage at ønske. Han udgav saaledes Luthers lille Katekismus paa Dansk, en Haandbog for Sognepræster, ligeledes efter Luther, oversatte Kirkeordinansen - det var hans Oversættelse, der fik Lovskraft - og gav som Supplement dertil en Anvisning for Præsterne og senere Anvisning for Provsterne; endelig forfattede han den tit optrykte Alterbog. Ved Siden af disse og andre Skrifter, der nærmest gjaldt Kirken og Præsterne, udgav han en Mængde Skrifter til menige Kristnes Tarv, Bønnebøger, Prædikensamlinger og andre Andagts- og Opbyggelsesskrifter, dels oversatte, dels originale; særlig fortjener at fremhæves de to Prædikensamlinger St. Peders Skib og Forklarelsen paa Thabor, af hvilke navnlig den først nævnte er en højst ejendommelig Række Betragtninger over Kirkens Skæbne, der ved Siden af en livlig Polemik imod Papismen giver en hel lille klar og fængslende Udsigt over Datidens Theologi. En tredje Række Skrifter, der for os have endnu mere Interesse paa Grund af det Indblik, de paa mange Punkter give os i Datidens Sæder og Tænkemaade, er nærmest rettet imod enkelte særlig fremherskende Laster og Skjødesynder; herhen hører saaledes hans Skrift om "den formaledidede Aager", om "den leppede og forkludede Hosedjævel" (imod Overdaadighed i Klæder), "Om den store Gudsbespottelse med Sværgen og Banden" o. fl. Med den i · kulturhistorisk Henseende meget mærkelige lille Bog "Undervisning om de Besatte" aabner han den senere saa overordentlig frodige Literatur om Djævlen og alt, hvad denne Person fik Skyld for. Det betydeligste og mærkeligste af alle hans Skrifter er dog hans "Visitatsbog", et af de interessanteste Skrifter, hele vor ældre Literatur ejer. Denne Bog er først bleven udgivet i vore Dage, og det har utvivlsomt aldrig været Forfatterens Mening, at den skulde offentliggjøres; den er aabenbart kun udarbejdet til Brug for ham selv i hans Embedsgjerning. Til Vejledning for Provsterne udgav han først et kort Udtog af den paa Dansk, senere et noget udførligere paa Latin. Den er en Gjengivelse af hans Foredrag paa Visitationsrejser som Biskop, saaledes som det efterhaanden er voxet op fra det oprindelige Grundlag ved de Bemærkninger, hvortil den paa Rejserne indvundne Erfaring har givet Anledning, og det følger af denne Skriftets Bestemmelse og Beskaffenhed, at det ikke blot giver os et levende Billede af Forfatterens Personlighed baade i og for sig og særlig i Forhold til hans Gjerning som Tilsynsmand for Kirken, og hvad dermed staar i Forbindelse, men ogsaa fører os umiddelbart ind i en Mængde Forhold, der tilsammen danne et Tidsbillede af sjældent kulturhistorisk Værd. Dette maatte saa meget mere blive Tilfældet, som Forfatteren i en ualmindelig Grad havde Evne til at tage sine Udgangs- punkter i sine Tilhøreres Livsforhold, til at føre dem fra det dagligdags, velbekjendte ind paa de aandelige Omraader og bruge det som Grundlag for sin Udvikling af Troens Lærdomme. Stilen i denne ypperlige Bog har den ene af dens Udgivere, Sv. Grundtvig, træffende karakteriseret saaledes: "Hans Sprogføring udmærker sig altid ved sin trohjærtige Kraft og folkelige Veltalenhed; men her, hvor han staar imellem sjællandske Bønder, hvem han vil tale til Hjærtet og baade opvarme og oplyse, ikke alene om de høje og evige Ting, men ogsaa og fornemmelig om disses · Indflydelse paa al deres daglige Dont og Færden, - her faar hans Sprog ved Omgivelsernes og Omstændighedernes Magt al den folkelige Fylde og djærve Naturlighed som han var i Stand til ud af sit eget Væsen at lægge deri. Ogsaa i sine andre Skrifter bruger han vel af og til Ordsprog, Mundheld og billedlige Talemaader, grebne ud af Folkets Mund, eller rettere dukkende op af hans egne hjemlige Minder, men ingensteds vælde de frem i en saadan Rigdom som i Visitatsbogen? *)
*) Peder Plades Visitatsbog er udgivet af 5. Grundtvig 1872 (den tidligere Udgave ved A. C. L. Heiberg maa betragtes som mislykket). - Peder Palladius, Sjællands Stifts første evangeliske Biskop, en kirkehist. Skildr. af A. C. L. Heiberg, 1840 (Scharling og Engelstofts Theologisk Tidsskrift IV.)
