Den poetiske Literatur i Modersmaalet fik vel et Stød fremad ved Reformationen, men det var ikke saa stort, som man paa Forhaand kunde være tilbøjelig til at vente vilde blive Følgen af det større aandelige Liv og den større Frihed, den medførte paa alle Omraader, og af de mange stærkt indgribende Begivenheder, der fulgte den. Der blev vel skre- vet danske Vers i større Udstrækning end tidligere, men Poesi er der kun yderst sjælden at finde i dem, og Formen er yderst mangelfuld, hvad der i og for sig ikke kan være paafaldende, thi naar Reformationstidens Prosa gjennemgaaende bærer Præget af, at Forfatterne her havde med et Instrument at gjøre, som de vare ganske uøvede i at behandle, maatte dette naturligvis i endnu højere Grad være Tilfældet med den bundne Form; der maatte hengaa lange Tider, før den danske Digtekunst kom ud over sin allerspædeste Barndom. Allerede i Slutningen af Middelalderen var der, som vi alt have set, begyndt en aandelig Digtning, og det var ogsaa overvejende, for ikke at sige udelukkende, i denne Retning, Udviklingen fortsattes i Reformationstiden, en naturlig Følge af, at det var de religiøse Bevægelser, der stod i Forgrunden. Trangen til Sange for Menigheden paa Modersmaalet maatte strax gjøre sig gjældende, saa snart den nye Lære havde begyndt at vinde almindelig Indgang, · og vi se da ogsaa strax Reformatorerne tage denne vigtige Opgave op. Det var de evangeliske Prædikanter i Malmø, der her gik i Spidsen; fra dem udgik den første danske Salmebog, som skyldtes de to bekjendte Malmø-Reformatorer Klavs Mortensen Tøndebinder og Hans Spandemager. Den udkom første gang 1528 og efterfulgtes hurtig af nye forøgede Udgaver, men ingen af dem er bleven bevaret til vore Dage *) lige saa lidt som den Salmesamling, Hans Tavsen besørgede 1544 **). En Salmesamling, der er bleven bevaret, er fra 1553. Den indeholder 150 Salmer og desuden et Tillæg paa 25, er gjentagne Gange optrykt og synes derfor at have været meget udbredt. Hvem den skyldes, lader sig næppe med Sikkerhed afgjøre, da den ikke bærer andet Navn end Bogtrykkerens, men det er ikke usandsynligt, at den i Virkeligheden kun er et nyt forøget Oplag af Hans Tavsens Samling, besørget af Bogtrykkeren uden den oprindelige Samlers Medvirkning. Den første Salmebog, der trængte saaledes igjennem, at den, skjønt den ikke blev anordnet til Brug ved Gudstjenesten, kan siges at have været en almindelig Kirkesalmebog her i Landet, er Hans Thomæsøns, der udkom 1569 og snart tog Luven fra de tidligere Samlinger. I den var samlet alt det bedste, af hvad der af den ældre Menighedssang var kjendt og kjært for Folket, og desuden adskilligt nyt.
*) En gammel Salmebog trykt i Malmø 1533 turde dog rimeligvis være en Udgave af Klavs Mortensens og Hans Spandemagers, og en anden, der er trykt i Rostock 1529, er sandsynligvis et Optryk af en af de første Udgaver af samme Bog. Begge disse "Salmebøger fra Reformationstiden" ere udgivne af Chr. Bruun 1865-66.
**) Om et Par gamle Salmebøger trykte i Rostock 1529 og 1536, der ere bevarede i en Bogsamling i Sverig, formode Brandt og Helveg i "Bidrag til en dansk Salmehistorie" vist nok med fuld Føje, at de ere, om ikke Eftertryk af, saa dog i nær Slægtskab med Malmø-Salmebogen.
Det er en stor Mængde Forfattere, der have Del i denne Salmedigtning; foruden de nævnte Samlere af Salmebøger, · der alle selv digtede aandelige Sange, skal af de mere fremtrædende endnu kun nævnes Jørgen Sadolin og begge Brødrene Plade, men Tallet paa de Forfattere af Salmer, hvis Navne kjendes, er meget stort, og dertil slutter sig en Mængde Anonymer. Kunstformen lagdes der liden eller ingen Vægt paa; enhver, der følte sig drevet dertil af den Stemning, der stærkere eller svagere var over alle de evangeliske, sang, som han kunde bedst, og om hans Sang vandt Menighedens øre og blev optaget og bevaret af denne, for derfra at gaa over i de trykte Samlinger, beroede paa ganske andre Ting, end om den var kunstfærdig føjet. Det kan dog ofte være vanskeligt nok for os at forstaa, hvad der har holdt de fleste af disse gamle Salmer oppe igjennem Tiderne, thi, ganske bortset fra den mangelfulde Form, tage de fleste af dem sig ogsaa i Henseende til Indholdet for os ud som ren Prosa. Forfatterne til den anførte Afhandling "Bidrag til en dansk Salmehistorie" ramme uden Tvivl det rette, naar de sige: "Man havde ikke Smag for en mere renset Form, og ikke Raad til at vrage, hvad man skjænkedes; Spørgsmaalet var et ganske andet, Interessen var ikke æsthetisk, men religiøs, og Begejstringen stærk nok til at bøde paa Formens Mangler; den forstod en halvkvæden Vise og var glad ved at finde Udtryk, der nogenlunde kunde give den Luft; den kunde selv flyve, hvor Versene haltede". Om Originalitet er der saa godt som slet ikke Tale; næsten alt er, for saa vidt det ikke er mer eller mindre umiddelbart optaget fra eller bygget paa den aandelige Digtning, der opstod i Slutningen af Middelalderen, oversat eller bearbejdet, dels efter den gamle Kirkes latinske Hymner, dels og endnu mere efter tyske Salmer. Indholdet er navnlig i de fra tysk oversatte for det meste saa abstrakt moralsk eller dogmatisk, at det maatte kvæle al Poesi. Derimod er mange af de gamle latinske Sange og endnu mere de tillæmpede danske fra Slutningen af den katholske Tid tiltalende ved deres Friskhed · og Umiddelbarhed. Adskillige baade af den ene og den anden Art have holdt sig i vor Kirkesang til den Dag i Dag *).
*) Med Hensyn til Reformationstidens Salmer henvises foruden til Brandt og Helvegs oftere anførte Værk "Den danske Salmedigtning" til Rudelbachs: "Om Salmeliteraturen", 1856, som dog gjennemgaaende synes at sætte Reformationstidens Salmer alt for højt.
