- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
Latinske Poeter

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Med den humanistiske Lærdom, der paa Reformationstiden begyndte at finde Indgang her i Landet, fulgte ogsaa den lærde Poesi; det latinske Versemageri anbefaledes fra Universitetet og dyrkedes allerede i dette Tidsrum i stor Udstrækning, om det end først ret bredte sig i det følgende. Der haves adskillige større og mindre Samlinger af latinske Digte, overvejende Skole- og Lejlighedsvers, der ikke have anden Interesse for os end den, de faa ved de Oplysninger, de lejlighedsvis give om Personer, Sæder, Forhold o. s. v. Digte, der hente deres Æmner fra andre Omraader og have virkelig digterisk Værd, ere i det her omhandlede Tidsrum saa vel som overhovedet i hele den Tid, i hvilken den latinske Poesi dyrkedes, yderlig sjældne. Blandt Poeterne maa navnlig fremhæves Hans Frandsen (1532-1584), som 1561 blev · Professor i Medicin, men længe forinden havde erhvervet sig et stort Navn som Digter baade her hjemme og i Udlandet, hvor han havde færdedes meget paa Rejser. Baade hans mange latinske Digte og de enkelte danske, der kjendes af ham, vise, at han har været i Besiddelse af en betydelig Digterevne; det betydeligste turde være hans Digt om øjet og Farverne (de oculorum fabricatione et coloribus liber, elegiaco carmine conscriptus, 1556). Ogsaa Præsten Jens Jørgensen Sadolin og Johannes Sascerides (født i Holland 1526, men i 1557 indkaldt til at beklæde Professoratet i Hebraisk) vare højt ansete latinske Poeter.


The above contents can be inspected in scanned images: I:109, I:110

Project Runeberg, Tue Dec 11 21:59:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0relatin.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free