Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas - Engelbrechtsdatter, Dorthea - Brandt, Frederik - Brunsmand, Johan - Dass, Petter - Engelbrechtsdatter, Dorthea - Rachløv, Jesper Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævne Johan Brunsmand (1637—1707), hvis ,,Sjungende
Himmellyst" (1687) ligesom Jesper Rasmussen Rachløvs
,,Taarepersen" (i 684) hører til de mest yndede Salmesamiinger
fra den Tid; navnlig gjælder det om den sidst nævnte, som
er udkommen i en Mængde Oplag, lige ned til vor egen Tid.
Frederik Branidt, som for det meste skrev paa Tysk og
bl. a. har oversat Kingos Morgen- og Aftensalmer paa dette
Sprog, har ogsaa forfattet en Del danske Salmer, der længe
stode i stor Anseelse.
De berømteste Navne, det lærde Tidsrum har at opvise -
paa den gudelige Digtnings Omraade næst efter Kingo, maa
imidlertid søges i Norge; her træffe vi samtidig med, at den
fyenske Biskop aflokkede Sproget Toner, som ingen før havde
drømt om, at det gjemte, den brave Præstekone Dorthea
Engelbrechtsdatter og den gjæve Præstemand Petter
Dass, som begge nøde stor Anerkjendelse for deres talrige,
mest gudelige Vers og ogsaa i visse Maader, i
Sammenligning med de øvrige Rimere i Slutningen af det 17de
Aarhundrede, kunne siges at have fortjent den, hvor stor Af-
standen imellem dem og ,,Psalmisten i det danske Kirkekor"
end var.
Dorthea Engelbrechtsdatter (1635—1716), Datter
af en Præst og gift med en Præst, efter sin Mands og sine
Børns Vidnesbyrd en trofast og kjærlig Hustru og Moder og
efter alt at dømme en baade dygtig og ædel Kvinde,
forfattede en Mængde Salmer og opbyggelige Digte (,,Sjælens
Sangoffer", ,,Taareoffer" o. s. v.), for ikke at tale om en
Mængde Lykønsknings- og andre Lejlighedsdigte. Hun var
ikke uden poetisk Begavelse, men uden for hendes religiøse
Digtning har denne aldeles ingen Spor efterladt sig, hvor
stort Ry hun end vandt ogsaa ved sine Lejlighedsvers [1], og
Jeg havde rimet selv, men vidste ikke hvad,
for Digterinden mig saa nær paa Armen sad.
O, mageløs Poet! du kald mig ikke saa;
at du min Mester est, al Verden skjønner paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
