Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eker, Herred, nedre, Buskerud Fogderi, Buskerud Amt - Eker, Herred, øvre, Buskerud Fogderi, Buskerud Amt - Ekernførde, d. s. s. Eckernförde. - Ekhof, Hans Konrad Dietrich, tysk Skuespiller, (1720-1778) - Ekhoff, Emil, sv. Arkæolog, (1846- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten udelukkende paa begge Sider af Storelven;
men denne E.’s Hoveddal hører til Landets
bedst opdyrkede og tættest bebyggede Strøg.
Skoven, væsentlig Gran med en Del Fyr, Birk
og Asp, er nu stærkt medtagen; i Herredet
findes en hel Del ældre, forladte Gruber, hvori
der har været drevet paa forsk. Ertser, som
Jern, Kobber, Bly og Kobolt. Bebygningen følger
Hoveddalen, og de mange industrielle Anlæg
har paa fl. St. givet Anledning til bymæssig
Ansamling af Huse, saaledes ved Mjøndalen,
ved Krogstadelven Strandsted, hvor
der er et større Spiger- og Valseværk, ved
Solbergelven Arbejderboliger for den store
Cellulosefabrik. Af industrielle Anlæg og
Fabrikker mærkes Kalkfabrikker, Teglværker,
Galoche- og Gummivarefabrik, Papirfabrikker,
Cellulosefabrikker, Spinderi, Farveri, Mejerier,
Dampsave. Den smalsporede
Drammen-Randsfjord-Bane gaar gennem E. paa den søndre
Side af Elven med Station ved Mjøndalen; den
gl. Hovedvej mellem Drammen og Hougsund
følger Elvens nordre Side, ligesom der ogsaa
langs Elvens Sydside fører en god, kørbar Vej.
Antagen Indtægt 1910: 1417800 Kr, Formue
7182800 Kr. Herredets Areal er 117,7 km2, hvoraf
5,3 km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Eker [’e.kər], Herred, øvre, Buskerud
Fogderi, Buskerud Amt, (1910) 8294 Indb.,
ligger V. f. nedre E. og ligesom dette paa begge
Sider af Drammenselven samt omkr. Ekernsøen
og dens Afløb Vestfoselven, som løber i nordlig
Retning og ved Byen Hougsund forener sig med
Drammenselven. E. er opfyldt af lave,
skovbevoksede Aase, som ved de ovenn. Elve deles i
fl. Partier. Nordligst i E. skærer den betydelige
Bingselven ell. Skotselvens Dalføre
sig ind i Fjeldmassen mod NV.; den er, for saa
vidt den falder ind i E., godt opdyrket og
befolket. Af andre Dalfører mærkes Hoensdal,
Dörjeelvens og Fiskumelvens Dale. Fjeldene naar
ingen Steds nogen større Højde, kun Vestby
Varde straks S. f. Bingselven rager op til
662 m. De før betydelige Skove er til Dels
stærkt medtagne. Den dyrkede Mark indtager
en forholdsvis betydelig Del af E., og da
Jordbunden er god og velskikket til al Slags
Kornsæd, er ogsaa E. et af Landets bedst dyrkede
Strøg. Tidligere har ogsaa her været drevet
paa fl. Slags Metaller, men al Bjergværksdrift
er nu nedlagt. De mange Fossefald er i den
senere Tid udnyttede til Drift af en Mængde
industrielle Anlæg: Dampsave, Garverier,
Mejerier, Møllebrug, Uldvarefabrik, Cellulosefabrik,
Træsliberier. Øvre E. bestaar af to Præstegæld,
nemlig E. med Hougs Hovedsogn og
Bakke Anneks, begge langs Storelven, samt
Fiskum Præstegæld omkr. Fiskum Vand.
Bebyggelsen er i begge særdeles god og paa flere
Steder bymæssig, saaledes i Strandstederne
Hougsund (578 Indb.) og Vestfossen
(823 Indb.) samt ved Skotselvens Fabrik.
Af de mange store Gaarde kan nævnes
Fossesholm; den omtales tidlig under Navnet
Foss og har tilhørt fl. adelige Familier, som
Skak, Litle, Lange, H. Sehested m. fl.; den
mistede sine Privilegier 1706. Sem, i længere Tid
Bolig for Lensherren over E. Len, er nu
udstykket i Smaabrug. Straks S. f. Skotselvens
Udløb i Storelven er det bekendte
Kværk-Hængsel anbragt, hvori alt Tømmer, som flødes ned
over Dramselvens Vasdrag, opsamles. Af
Kommunikationer fører
Drammen-Randsfjord-Banen gennem Hoveddalen langs
Storelvens højre Bred med Stationer ved
Mjøndalen, Hougsund og Skotselven; fra
Hougsund fører Sidebane til
Kongsberg gennem Vestfoselvens og Delerelvens
Dale; den har Stationer ved Vestfossen,
Darbo og Krekling. Foruden Agerbrug og
nogen Skovdrift finder Indbyggerne Beskæftigelse
ved de mange industrielle Anlæg og har ikke
liden Indtægt af de store Laksefiskerier, som
drives navnlig i Storelven. Antagen Indtægt 1910:
1873165 Kr, Formue 11057900 Kr. Herredets
Areal er 470,2 km2, hvoraf 29,8 km2 Ferskvand.
(Litt.: H. Strøm, »Physisk-økonomisk
Beskrivelse over E. Præstegæld« [Kbhvn 1784]; »En
Beskrivelse over E.« [Drammen 1887]).
(J. F. W. H.). M. H.
Ekernførde, d. s. s. Eckernförde.
Ekhof [’ækho.f], Hans Konrad
Dietrich, tysk Skuespiller, f. 12. Aug. 1720 i
Hamburg, d. 16. Juni 1778 i Gotha. E. blev af sine
fattige Forældre anbragt som Skriver hos en
Advokat i Schwerin; denne gav ham Adgang til
sin betydelige Bogsamling, og ved Læsning
opstod og næredes hos E. saa stærk en
Teaterlyst, at han, ikke 20 Aar gl, forlod Kontoret og
lod sig engagere ved den Schönnemann’ske
Trup; 15. Jan. 1740 betraadte han i Lüneburg
første Gang Scenen. I 35 Aar berejste han
derefter med forsk. Teaterselskaber Tyskland paa
Kryds og tværs og arbejdede sig frem til saa
stor en Anseelse, at han 1775 kaldtes til
Direktør for Hofteatret i Gotha; paa denne Scene
viste han sig sidste Gang 6. Apr. 1778 som
Aanden i »Hamlet«. E. var den første tyske
Skuespiller, der fortjener Navn af
Virkelighedsfremstiller; hans Forkundskaber var tarvelige,
men hans bevægede Liv skænkede hans
modtagelige Natur en Rigdom af dybe og stærke
Indtryk, som han vidste at omsætte til Kunst.
E. var ikke særlig gunstig udrustet fra
Naturens Haand, han var lille af Vækst og
ingenlunde køn af Ansigt, men hans stærke
Personlighed og fremfor alt hans uforlignelige Tale,
der i sig forenede en Videnskabsmands
Sprogøre og en Digters Begejstring, bragte paa
Scenen disse legemlige Mangler i Forglemmelse.
E., der kaldes den tyske Skuespilkunsts Fader
ell. den tyske Garrick, var lige stor i
Sørgespillet som i Lystspillet, i Komedien som i
Farcen.
A. A.
Ekhoff [e.k-], Emil, sv. Arkæolog, f. 30.
Marts 1846, Student i Upsala 1866, Dr. phil. 1875,
Intendant ved »Livrustkammaren« 1883-93,
derefter Antikvar. E.’s Doktordisputats gjaldt
Zoologien, men det blev et andet af hans Fag,
Geologien, som førte ham over til Arkæologien, og
1879-91 anvendte han hver Sommer til at søge
og beskrive Oldtidsminder i Bohuslen. Fra 1880
tjenstgjorde han ogsaa ved »Vitterhets-,
historie- och antikvitetsakademien« og foretog her
et mægtigt Katalogiseringsarbejde over de
Statssamlinger, som stod under dette Selskab. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
