Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Hans Poulsen, Missionær i Grønland, (1686-1758) - 2) Paul Hansen, Missionær i Grønland, (1708-1789) - Egede-Nissen, Adam Hjalmar, norsk Postmand og socialistisk Politiker, (1868- ) - Egedesminde, den sydligste af de danske Kolonier i Grønlands nordre Inspektorat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om, at Virksomheden i Grønland maatte blive
fortsat, og Kongen gav sit Samtykke dertil,
maaske tillige paavirket af Grev Zinzendorf,
der opholdt sig i Kbhvn i Anledning af
Kroningen 1731. 1733 sendte Zinzendorf 3
Medlemmer af den herrnhutiske Brødremenighed som
Missionærer til Grønland: Christian
David (s. d.) og de to Fætre Matthæus og
Christian Stach. De viste sig lige straks mistroiske
og overlegne over for E., hvem de ansaa for
en uomvendt Præst, som det gjaldt om at faa
omvendt, ja, de dristede sig endog til at
paastaa, at han havde beriget sig selv paa
Missionens Bekostning. Paa sin Side bebrejdede E.
dem - ikke uden Grund - at de ikke fulgte
den lutherske Lære om Retfærdiggørelsen.
Derfor blev et egentligt Samarbejde en Umulighed;
men E. vedblev med at vise »Brødrene«
Venlighed, ligesom han ogsaa hjalp dem med at
lære Sproget.
1735 havde E. den store Sorg at miste sin
trofaste Hustru, og da hans Helbred
efterhaanden var blevet stærkt svækket som Følge af de
mange anstrengende Vinterrejser, hvorfra han
plejede at komme hjem med Klæderne
stivfrosne paa Kroppen, besluttede han at forlade
Grønland, hvor hans Søn Paul og et Par andre
Missionærer fortsatte hans Virksomhed. 1736
vendte han tilbage til Kbhvn. Her blev der
næste Aar efter hans Forslag oprettet et
grønlandsk Seminarium, hvor Studenter
skulde uddannes til Missionærer og
Vajsenhusdrenge til Kateketer. E. kom selv til at
undervise dem i Grønlandsk. For at vække Interesse
for Missionen udgav han »Kort Beretning om
den Grønlandske Missions Beskaffenhed« (1737),
»Omstændelig og udførlig Relation ang. den
Grønlandske Missions Begyndelse og
Fortsættelse« (1738) og »Det gamle Grønlands nye
Perlustration eller Naturel-Historie« (1741). 1740
blev E. udnævnt til Superintendent (Biskop) for
Grønland og skulde have Tilsyn med Missionen,
dog under Missionskollegiets Overledelse, og
dette tog ingenlunde altid skyldigt Hensyn til
hans Erfaring og Forslag. Dette var en
medvirkende Aarsag til, at han 1747 opgav sin
Stilling ved Seminariet, som blev overtaget af
hans Søn Paul og flyttede til Stubbekøbing,
hvor en Svigersøn af ham var Sognepræst. Lige
til det sidste fulgte han den grønlandske
Missions Fremgang med levende Interesse. 72 Aar
gl døde han og blev efter sit Ønske begravet
ved Gertrud Rask’s Side paa Nikolaj Kirkegaard
i Kbhvn. Det Arbejde for at kristne
Grønlænderne, som han havde paabegyndt med en saa
udholdende Tro og selvfornægtende Kærlighed,
er blevet fortsat indtil den Dag i Dag, se
Grønland. (Litt.: H. E.’s ovenn. »Omstændelig
Relation«; Paul E., »Efterretninger om
Grønland, uddragne af en Journal, holden fra 1721
til 1788« [Kbhvn 1788]; J. J. Lund, »Biskop
H. E.’s Levnet« [Kbhvn 1778]; A. G.
Rudelbach, »Christelig Biographie«, I [Kbhvn 1848.
S. 284 ff.]; H. M. Fenger, »Bidrag til H. E.’s
og den grønlandske Missions Historie 1721-1760«
[Kbhvn 1879]; L. Koch i »Kirkehist. Saml.«, 3.
Rk., V [Kbhvn 1884-86], S. 573 ff.).
2) Paul Hansen, Missionær i Grønland,
Søn af ovenn. H. P. E., f. i Vaagen Præstegaard
9. Septbr 1708, d. 6. Juni 1789. Sammen med
sine Forældre kom han til Grønland 1721, hvor
han hurtigt lærte det grønlandske Sprog og
derved blev en god Støtte for sin Fader. 1728
blev han sendt til Kbhvn for at studere; 1734
vendte han tilbage til Grønland som ordineret
Missionær. Han var med til at anlægge den
ny Koloni Christianshaab ved Disko-Bugten og
begyndte allerede nu paa sine betydningsfulde
Oversætterarbejder. Ligesom Faderens blev
ogsaa hans Helbred medtaget af de strenge Vintre
og de lange Rejser, særlig blev hans Øjne stærkt
angrebne, saa han allerede 1740 var nødt til at
vende tilbage til Danmark. 1741 blev han Præst
ved Vartov; 1747, da hans Fader forlod
Hovedstaden, blev han Leder af det grønlandske
Seminarium. 1758 fik han Titel som Provst, 1779
som Biskop for Grønland. Han anses for at
være en særlig udmærket Kender af det
grønlandske Sprog og oversatte det ny Testamente
paa Grønlandsk (1766) foruden Thomas a
Kempis’ Bog om Kristi Efterfølgelse o. fl. a. Skr.
Desuden udgav han baade en grønlandsk
Ordbog og en grønlandsk Sproglære. Sine
Oplevelser i Missionens Tjeneste skildrede han 1741 i
»Continuation af Relationerne betræffende den
Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed,
forfattet i Form af en Journal fra Anno 1734 til
1740« og 1788 i »Efterretninger om Grønland,
uddragne af en Journal, holden fra 1721 til
1788«. Dette Skr. blev meget udbredt og overs.
paa fl. Sprog. (Litt.: H. M. Fenger, »Bidrag
til Hans E.’s og den grønlandske Missions
Historie 1721-1760« [Kbhvn 1879]).
L. B-n.
Egede-Nissen, Adam Hjalmar, norsk
Postmand og socialistisk Politiker, f. 29. Juni
1868 i Øvre Rinnan ved Levanger, gik efter
Studentereksamen 1886 i Postvæsenets Tjeneste,
blev 1891 Postfuldmægtig i Bergen, avancerede
1897 til Postmester i Vardø, hvorfra han 1911
forflyttedes til Stavanger. Adskillige Gange har
han med Statsstipendium rejst for at studere
forsk. Landes Postvæsen. 1903-11 var han
Medlem af Bystyret i Vardø, hvor han grundlagde
og redigerede Bladet »Finmarken«. Han var
Stortingsmand fra Finmarksbyerne
(Hammerfest, Vardø og Vadsø) i de 4 Perioder 1900-12.
Opr. blev han valgt som radikal Venstremand,
men gik snart over til Socialismen, bl. hvis
ledende Mænd i Stortinget han blev; som sit
Partis Repræsentant i Militærkomiteen 1903-12
udviklede han sig i forsvarsnihilistisk Aand til
en udpræget Modstander af Militærstanden, hvis
Anseelse og Berettigelse han ved enhver
Anledning søgte at undergrave. Sin socialistiske og
fredsideologiske Propaganda har han stadig
fortsat i Pressen. Skuespillerinderne Gerd og
Aud E.-N. er hans Døtre.
K. V. H.
Egedesminde, den sydligste af de danske
Kolonier i Grønlands nordre Inspektorat, ligger
paa en lav Ø paa Sydsiden af Indløbet til
Disko-Bugt, 68° 42’ n. Br. og 52° 44’ v. L. f.
Grw. E. blev anlagt 1759 af Niels Egede og
opkaldtes efter hans Fader, Hans Egede.
Grønlænderne kalder E. for Ausiait ɔ:
Edderkopper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
