Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterforskning kaldes i Straffeprocessen den indledende Undersøgelse, der foretages af administrativ Myndighed - Efterfrist, en yderligere Frist, som efter at den tidligere Frist kan indrømmes - Efterfølgelse, se Kristi Efterfølgelse. - Eftergivelse bruges jur. om to Forhold, E. af Skyld (Gæld) og E. af Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Sigtelse mod en bestemt Person. - Efter fr.
Ret foregaar den hele forberedende
Undersøgelse ved det saakaldte Retspoliti (police
judiciaire), til hvis Embedsmænd saavel
Anklageren, le procureur de la république, som
Undersøgelsesdommeren, le juge d’instruction, hører,
og nogen Sondring mellem E. og retslig
Forundersøgelse forekommer ikke.
E. T.
Efterfrist, en yderligere Frist, som efter at
den tidligere Frist til at præstere ell. aftage en
Ydelse er udløbet, kan indrømmes. E. bliver som
Regel ikke indrømmet, naar Forretningens
Natur ikke gør den anvendelig, naar f. Eks. en
Køber efter Sæsonen ikke længer har Brug for
Varen, ell. naar den uefterrettelige Sælger har
erklæret ikke at ville levere Varen. Inden Krav
paa Skadeserstatning for en udeblevet Ydelse
fremsættes, er det ikke ualmindeligt at
indrømme E.
C. Th.
Efterfølgelse, se Kristi
Efterfølgelse.
Eftergivelse bruges jur. om to Forhold, E.
af Skyld (Gæld) og E. af Straf. Den sidste
Anvendelse af Ordet staar vel i Sammenhæng
med, at Straffen ofte (urigtigt) opfattes som
en Skyld (»Strafskyld«). E. af Straf kan ske,
dels efter at Straf er idømt (se
Benaadning), dels forinden, idet det bestemmes, at
der ikke skal rejses Tiltale for en Forbrydelse
(se Abolition). Endelig indeholder
Amnesti (s. d.) en E. af Straf.
E. af Skyld er efter Ordene det Forhold,
at en Person, hvem en anden skylder noget,
opgiver sin Ret imod denne anden, saaledes at
han bliver fri for sin Skyld (Forpligtelse). I den
tekn. Bet. taler man dog ikke om E. i alle
Tilfælde, hvor Fordringshaveren frivillig opgiver
sin Ret, men kun, hvor han gør det uden at
være fyldestgjort (ved Betaling ell. datio in
solutum), og uden at der sættes et nyt
Skyldforhold i St f. det ældre (ved Novation).
Som Regel bruges Ordet E. heller ikke, hvor
en gensidig Kontrakt, saasom Køb og Salg ell.
Leje, ophæves ved Overenskomst mellem
Parterne. - E. behøver ikke at være en Gave;
saaledes vil Nedsættelse af en Fordring ved
Forlig ell. frivillig Akkord som oftest ikke
være en Gave; men hvis E. er en Gave, maa
alle Retsreglerne om Gaver anvendes.
E. sker ved Fordringshaverens
Villieserklæring. Denne maa for at have Virkning i
Almindelighed opfylde alle de samme
Betingelser som et Løfte, hvorved man paatager sig
en Forpligtelse (»Skylderklæring«). Derfor
maa den for det første være meddelt
Skyldneren ell. andre paa hans Vegne; - ellers vil
Erklæringen ingen Virkning have, saa længe
Fordringshaveren lever, og efter hans Død vil
den kun faa Virkning, forsaavidt den ikke er
tilbagekaldt, og den i øvrigt opfylder de
Betingelser, der kræves ved Testamenter,
derunder at den ikke krænker Tvangsarvingernes
Ret. - Dernæst vil det ofte kræves, at
Skyldneren accepterer Fordringshaverens Tilsagn
om E. (se Kontrakt). Derimod er det ikke
nødvendigt, at E. sker under bestemte Former;
den vil endog kunne ske stiltiende. Ikke
sjældent sker E. under Form af en Kvittering, hvori
Fordringshaveren erkender at have faaet, hvad
der tilkommer ham; men i Alm. ligger der ikke
en E. i en Kvittering. Ogsaa ved Gældsbreve
kan E. ske paa enhver Maade; men hvis
Gældsbrevet ikke faar Paategning om den skete E.,
maa Skyldneren finde sig i at betale om igen,
saafremt Gældsbrevet overdrages til en, der
ikke ved noget om, at Gælden er eftergivet.
Ved Veksler gælder samme Regel; ja her vil
endog, naar Paategning mangler, selve den
Kreditor, der har eftergivet Gælden, ved Søgsmaal
i Vekselprocessens Former kunne tvinge
Skyldneren til at betale om igen; men denne kan
da ved en ny Sag kræve Erstatning af
Kreditor. E. af Vekselansvar kan i øvrigt for
Trassentens og Endossenters Vedkommende ske blot
ved, at deres Navn paa Vekslen udstryges af
Vekselejeren. Udstryges et saadant Navn,
frigøres samtidig alle den Paagældendes
Eftermænd (Veksellov § 49).
En Skyld kan undertiden eftergives af andre
end Fordringshaveren, saaledes ved
Gældsbreve og Veksler af den, der har Dokumentet
i Hænde med en i Formen lovlig Adkomst,
i alt Fald efter Forfaldstid, og ved mundtligie
Fordringer af den, der har været Fordringshaver,
naar det ikke er meddelt til Skyldneren, at
Fordringen er gaaet over til andre, ell. af den,
hvem Fordringshaveren har givet et skriftligt
Bevis for, at han er Fordringshaveren.
Derimod kan den, der har Fuldmagt til at
indkræve og kvittere for Gælden, ikke eftergive
den.
Virkningen af E. er umiddelbart, at
Skyldforholdet ophører, og Skyldneren frigøres. E.
over for en Person kan imidlertid medføre
Frigørelse af andre, naar disse er den
Paagældendes Medskyldnere og solidarisk ansvarlige
med ham. Ved Kaution vil saaledes E. af
Hovedskylden medføre, at Kautionisten bliver fri;
derimod bliver Hovedskyldneren ikke fri, fordi
Kautionisten faar sin Skyld eftergivet. Staar de
solidariske Skyldnere paa lige Fod, saa at de
indbyrdes skal dele Skylden, vil E. til en
normalt medføre, at de andre bliver fri for den
Del af Skylden, som de kunde have krævet
betalt af ham. E. vil i Alm. ogsaa medføre, at
Fordringshaveren taber sine Panterettigheder,
for saa vidt Pantet er stillet af andre end
Skyldneren.
Ogsaa i offentligretlige Skyldforhold
kan E. finde Sted i Overensstemmelse med
Lovenes nærmere Bestemmelser. Saaledes m. H.
t. adskillige Skatter og Afgifter.
Enkelte Love herom taler ligefrem om E.,
saaledes L. om Arveafgift (27. Maj 1908) § 9 og
om Forlystelsesafgift (13. Maj 1911) § 8. I
adskillige andre Tilfælde gives der Regler om,
at Administrationen kan tilstaa »Fritagelse« for
de paagældende Skatter ell. Afgifter, se f. Eks.
Arveafgiftslov § 3, 4. Stk.; en saadan Fritagelse
vil være en E., hvis den meddeles, efter at
Betalingspligten var opstaaet. Om E. af
Fattighjælp haves Regler i Fattigloven (9. Apr.
1891) § 35. Fattighjælp kan eftergives, naar
den Paagældende ikke har modtaget
Fattighjælp i Løbet af det sidste Aar, og skal
under visse Betingelser eftergives, naar han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
