- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterbevillingslov, en Lov, hvorved en Statsudgift bevilges, efter at den allerede er afholdt - Efterbilleder opstaar, naar man i nogen Tid uafbrudt har betragtet en lys Genstand og derpaa vender Blikket bort fra den - Efterbyrd kaldes den Del af det menneskelige og dyriske Æg, der fødes efter, at Fosteret er født - Efterforskning kaldes i Straffeprocessen den indledende Undersøgelse, der foretages af administrativ Myndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Efterbevillingslov, en Lov, hvorved en
Statsudgift bevilges, efter at den allerede er
afholdt. Skønt Grl. 5. Juni 1915 § 48 i Lighed
med Grl. 28. Juli 1866 § 49 kategorisk udtaler,
at ingen Udgift maa afholdes, som ikke har
Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne
Finanslov ell. i en af Rigsdagen vedtagen
Tillægsbevillingslov ell. midlertidig Bevillingslov, er det
dog ikke Grundlovens Mening at forbyde
Afholdelsen af enhver Udgift, selv om denne ved
Finanslovens Behandling ikke var forudset, og
selv om den maatte være nok saa nødvendig,
og dette saa meget mindre, som Finansloven ikke
indeholder nogen Konto til uforudsete Udgifter.
Meningen er kun, at de ubevilgede Udgifter,
som Regeringen maatte afholde, afholder den
alene paa sit eget Ansvar, indtil den opnaar
Rigsdagens Godkendelse deraf. Den nærmest
liggende Maade, hvorpaa dette sidste kunde ske,
vilde egl. være derved, at Regeringen snarest
mulig, efter at Rigsdagen igen er traadt
sammen, forelagde og fik vedtaget af Rigsdagen en
særlig E., hvorved Udgiften bevilgedes. I Praksis
bruger man dog ikke en saa omstændelig Form,
men enten - særlig hvor det drejer sig om
mere vedvarende Overskridelser af en
Finanslovskonto - søges Godkendelse af Udgiften paa
den aarlige Tillægsbevillingslov, der saaledes til
Dels er en E., ell. Godkendelsen søges først,
naar Statsregnskabet for det paagældende Aar
til sin Tid forelægges Rigsdagen i Henh. til Grl.
1915 § 49, idet Rigsdagens Godkendelse af
Statsregnskabet praktisk har samme Virkning som
en formelig E.
K. B.

Efterbilleder opstaar, naar man i nogen
Tid uafbrudt har betragtet en lys Genstand og
derpaa vender Blikket bort fra den.
Sansefornemmelsen af den lyse Genstand hører da ikke
op med det samme, men man ser Billedet
endnu tydelig for sig. Jo stærkere lysende den
betragtede Genstand er, desto tydeligere kommer
E. frem, især naar man lukker Øjnene ell. ser
hen paa en ensfarvet Flade. For nogle
Mennesker kommer E. let frem og holder sig længe,
andre faar vanskelig Øje paa dem. E. kan være
positive ɔ: se ud som selve Genstanden, saa at
det, der er lyst i Genstanden, vedbliver at være
lyst i E., ell. negative, ɔ: at alt, hvad der var
lyst i Genstanden, bliver mørkt i E. og omvendt.
Stirrer man f. Eks. paa en Lysflamme i 15-30
Sek. og derpaa lukker Øjnene, ser man i nogen
Tid Billedet af Flammen lys, men derpaa
forandrer det sig, saa at Flammen bliver mørk,
Omgivelserne lyse. Efter kort Tids Forløb bliver
Billedet atter positivt, og efter nogle Skiftninger
forsvinder det helt. Er den lyse Genstand, som
fremkalder E., farvet, faar man ikke alene
positive og negative E., men desuden skifter
Farverne, saa at Billedet faar den
komplementære Farve. Et rødt E. vil saaledes
efterhaanden blive grønt, atter rødt o. s. v., et blaat
skifte mellem blaat og gult. Under visse
Forhold kan Farverne i E. blive overordentlig
pragtfulde, endog over gaaende den oprindelige
Farve.
G. N.

Efterbyrd kaldes den Del af det
menneskelige og dyriske Æg, der fødes efter, at Fosteret
er født. Hos Mennesket bestaar E. af
Moderkagen med Navlesnoren og Æghinderne, yderst
et oftest ufuldstændigt Lag Decidua, derpaa
Chorion og Amnion. I Æghinderne findes den
Aabning, hvorigennem Fosteret er kommet ud;
denne kan være lille, men oftest er Hinderne
stærkt indrevne. De 3 Hinder kan være
sammenhængende, ligesom de har været før
Fødselen; men Amnion og Chorion kan ogsaa være
mere ell. mindre løsnede fra hinanden. E.
udskydes paa forsk. Maade, som oftest enten
saaledes, at Moderkagen synker ned med sin mod
Æghulen vendte Flade forrest og krænger
Æghinderne om, idet den trækker dem ud med,
ell. saaledes at den glider ned med en Kant
forrest, hvorved Hinderne ikke krænges. Med
E. kommer der som oftest en Del Blod ud.
Om E.’s Fødsel se i øvrigt Fødsel. Det
Tidsrum, der ligger mellem Barnets og E.’s Fødsel,
kaldes Efterbyrdsperioden, et
Tidsrum, i hvilket der stundom optræder alvorlige
Blødninger; nærmere herom og om
Efterbyrdsperiodens Behandling, se under Fødsel. Ved
E.-Operationer forstaas de Indgreb, der
kan være nødvendige for at faa E. ud.
Lp. M.

Efterforskning kaldes i Straffeprocessen
den indledende Undersøgelse, der foretages af
administrativ Myndighed (Anklagemyndighed,
Politi), inden Sagen gaar over til Retten. I
øvrigt er Ordningen i saa Henseende noget forsk.
i de forsk. Lande. I norsk, tysk og østerrigsk
Straffeproces, jfr ogsaa den danske Retsplejelov
af 11. Apr. 1916 Kap. 74, er E. et særligt Led
i den offentlige Forfølgning af Forbrydelser, ved
Hjælp af hvilke det søges bragt paa det rene,
mod hvem Mistanken i Anledning af en
formentlig begaaet Forbrydelse særlig bør rettes,
og Politiet kan til Opnaaelse af dette Formaal
hos Retten andrage om Foretagelsen af enkelte,
bestemte Retshandlinger (Vidneafhøring inden
Retten, Afgivelse af Kendelser om Ransagning,
Beslaglæggelse, Fængsling o. s. v.). Er imidlertid
først en bestemt Person sigtet, uden at Sagen
derfor er tilstrækkelig forberedt til
Hovedforhandling, kan Ledelsen af den hele yderligere
Undersøgelse gaa over til Retten (saakaldt
»retslig Forundersøgelse«). I fremmed Ret kræves
gerne, at der i visse Sager, deriblandt Sager,
der skal for Nævninger, skal finde en retslig
Forundersøgelse Sted; men dette Krav stilles
ikke af den danske Retsplejelov af 1916. - Efter
endnu gældende dansk Ret er Forholdet dette,
at Politiet kun leder Undersøgelsen, saa længe
der ikke er Brug for noget af de førnævnte
under Rettens Kontrol stillede Oplysnings- eller
Tvangsmidler; saa snart der er Brug for
saadanne, gaar hele Ledelsen af Undersøgelsen med
det samme over til Retten. Da imidlertid uden
for Kbhvn den samme Mand er Politimester og
Underdommer, fremtræder Sondringen mellem
E. og retslig Forundersøgelse dér kun
derigennem, at den retslige Forundersøgelse begynder,
saasnart Underdommeren begynder at afholde
Retsmøder, for at Bevismaterialet
(Vidneforklaringer, den Sigtedes Forklaringer m. v.) kan
blive tilført Retsbogen ell. fremlagt til denne.
- Efter eng. Ret er E. ganske overladt Politiet
og Private, og Rettens Bistand kan som alm.
Regel overhovedet ikke faas, før der foreligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free