Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Gustaf, sv. Søofficer, (1858- ) - 3) Vilhelm, sv. Søofficer og Politiker, (1858- ) - Dyrtid. Hermed menes en Tilstand med usædvanlig høje Priser paa de alm. Livsfornødenheder - Dyrtidstillæg, Lønningstillæg, ydet i Anledning af Dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værft i Stockholm. 1910 blev D. Chef for
»Marinförvaltningen«. D. har haft Sæde i flere
vigtige Komiteer og er nu Kontreadmiral.
3) Vilhelm, sv. Søofficer og Politiker, ovenn.s
Tvillingbroder, blev Underløjtnant, Kaptajn,
Kominandørkaptajn og Kommandør samme Aar
som denne. 1886-89 var han Lærer ved
Søkrigsskolen, 1899-1904 Chef for
Marineforvaltningens Artilleriafdeling. 1904 blev D.
Kontreadmiral og Chef for Flaadens Øvelser tilsøs,
1905 var han Øverstkommanderende over den ved
Sveriges Vestkyst samlede Flaade. 1906-07 var
han Marineminister i Højreministeriet Lindman.
1910 blev han militært Medlem af Højesteret og
1911 Viceadmiral. 1883-85 deltog han i
Vanadis’ Jordomsejling; 1894-98 var han Red. af
»Tidskrift for sjöväsendet«.
A. M. D.
Dyrtid. Hermed menes en Tilstand med
usædvanlig høje Priser paa de alm.
Livsfornødenheder, særlig Levnedsmidler. I ældre Tid
fremkom denne ikke sjældent, da det som Følge af
de slette Transportforhold var næsten umuligt
for Egne, hvor Høsten var mislykkedes, at
skaffe Korn andet Steds fra. Ikke blot hvert enkelt
Land, men ogsaa dettes enkelte Dele var
hyppigt alene henviste til egen Avl; kun over Søen
lod det sig gøre at bringe Korn frem i større
Mængder. Under disse Forhold maatte
Dyrtidsspørgsmaalet ganske naturligt spille en meget
væsentlig Rolle og stille Datidens Myndigheder
en betydningsfuld og vanskelig Opgave. De
anvendte Foranstaltninger var Regulering af
Handelen med Næringsmidler, først og fremmest
Korn, Beslaglæggelse, Tvangspriser, Oplagring
af Forraad i gode Høstaar o. s. v. Særlig i
Middelalderen var dette en meget vigtig Opgave for
Byøvrighederne, men ogsaa langt ned i nyere
Tid beskæftigede Dyrtidsspørgsmaalet i de
fleste Lande ret alm. de offentlige Myndigheder.
Med den moderne Udvikling af
Transportmidlerne, der har muliggjort en hurtig og
fuldstændig Udligning af den lokale Mangel og
Overflod, er de nævnte Foranstaltninger imidlertid
traadt mere og mere i Baggrunden og
anvendes nu kun under ganske overordentlige
Forhold, som f. Eks. under Verdenskrigen 1914-
17. Med denne fulgte en almindelig D. ikke blot
i de krigsførende, men ogsaa i de neutrale
Lande. Samtidig med, at Forbruget af
Livsfornødenheder steg, og Produktionen deraf
formindskedes, vanskeliggjordes det mere og mere
at skaffe de sædvanlige betydelige Tilførsler af
Næringsmidler og Raastoffer frem, og i hvert
Fald kun til overordentlig høje Priser. Rundt
om, ogsaa her i Landet, bestræbte man sig for
at skærme den alm. Befolkning herimod gennem
en Række dybt indgribende Foranstaltninger,
i det allervæsentlige af samme Art, som var
blevet brugt i ældre Tid (Udførselsforbud,
Maksimalpriser, Beslaglæggelse af Forraad o. s. v.),
ligesom det Offentlige ogsaa paa anden Vis
søgte at hjælpe de økonomisk mindst
Modstandsdygtige over de svære Tider
(Understøttelser af forsk. Art, Dyrtidshjælp m. v.).
Ser man bort fra den Slags Tildragelser, som
bringer hele Grundlaget for det moderne
Samfunds Økonomi til at vakle, er en egl. D. i de
økonomisk mere fremskredne Lande i Nutiden
kun lidet sandsynlig. Mod stigende Varepriser
og hermed flg. »dyre Tider« er man derimod
ingenlunde sikret; tværtimod har Prisniveauet,
afhængig som dette bl. a. er af den vekslende
Guldproduktion, i nyeste Tid (siden
Aarhundredskiftet) været Genstand for en stærk og fortsat
Stigning med dermed flg. dyre Tider for alle,
hvis Indtægter af den ene ell. anden Grund ikke
har deltaget i den alm. Opgang (se nærmere
Priser).
K. R.-H.
Dyrtidstillæg, Lønningstillæg, ydet i
Anledning af Dyrtid. Til de i Statens Tjeneste
ansatte Embeds- og Bestillingsmænd er der ved fl.
Lejligheder ydet D., der imidlertid ofte i Tidens
Løb er gaaet over til faste Lønningstillæg. De
i Halvtredserne i forrige Aarh. ydede D.
omdannedes saaledes efterhaanden for Monarkiets
fælles Embedsmænd til et Pengetillæg og for
de kongerigske Embedsmænd til det saakaldte
Sædomskrivningstillæg, hvis Størrelse beroede
paa det Beløb, hvormed Kornprisen i hvert
enkelt Aar oversteg en vis Normalpris. Begge
disse Tillæg erstattedes ved L. 26. Marts 1870
af et fast Lønningstillæg, beregnet til visse
Procenter af de første 2400 Kr af Gagen. Paa
Finansloven 1875-76 bevilgedes dernæst et nyt
D., hvilken Bevilling gentoges paa de flg.
Finanslove, indtil den ved Finansloven for 1882
-83 fik den Form, hvori den endnu
forekommer, og hvorefter D. ydes til Embedsmænd, hvis
samlede Embedsindtægter ikke overstiger 2500
Kr. Endelig er der siden 1901 hvert Aar ved
særlig Lov bevilget et midlertidigt
Lønningstillæg til alle i Statens Tjeneste fast ansatte
Personer, hvis samlede Indtægt fra Stillinger
og Hverv i Tjenesten ikke overstiger 1500 Kr.
Alle disse D. har nu omtr. mistet deres Bet.,
idet de regelmæssig har været knyttede til den
Forudsætning, at vedk. Embedsmands Løn ikke
forbedredes ved ny Lønningslove ell.
Finanslovsbevillinger, hvilket i de senere Aar er sket
for saa godt som alle Embedsmænd. De
kommer saaledes nu kun forholdsvis faa Personer
til Gode og andrager kun smaa Beløb.
Derimod har den ved Krigen 1914 fremkaldte
Dyrtid givet Anledning til Bevilling af ny D., først
i H. t. L. 30. Aug. 1915, der angik
Tjenestemænd i Statens Tjeneste ell. i Folkeskolens
Tjeneste uden for Kbhvn med en Aarsindtægt
(derunder med en vis Begrænsning ogsaa privat
Indtægt) af ikke over 2150 Kr for Gifte og 1350
Kr for Ugifte, senere i H. t. L. 17. Apr. 1916,
der omfattede de samme Personer, men
saaledes, at Indtægtsgrænsen var sat ved 3000 Kr,
og der kun toges Hensyn til Tjenesteindtægt.
Iflg. sidstn. Lov, der gjaldt Tiden fra 1. Aug.
1915 til Udgangen af 1916, androg Tillægget i
det højeste 180 Kr for Gifte, 90 Kr for Ugifte.
Ved Love af 25. Febr og 15. Marts 1916 tilstodes
der ogsaa Pensionister og de af Staten
understøttede Invalider samt saadanne Personers
Enker et D. een Gang for alle. Endelig har L. 2.
Decbr 1916 dels bevilget et Tillæg til D. for
1916, dels for 1917 fastsat et D. af 400 Kr for
Gifte og 250 Kr for Ugifte, idet samtidig
Lønningsgrænsen er flyttet op til 5600 Kr. Ogsaa
Pensionister og Invalideunderstøttede samt ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
