Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrskue, offentlig Udstilling af Husdyr - Dyrssen, gl. holstensk Slægt, som 1840 kom til Sverige - 1) Gerhard, sv. Politiker og Embedsmand, (1854- ) - 2) Gustaf, sv. Søofficer, (1858- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig gavnligere for Husdyrbrugets Udvikling end
det tidligere af Staten, navnlig for Hesteavlens
Vedk., anvendte Tvangssystem, der forbød
Benyttelse af Avlsdyr (Hingste), der ikke
tilfredsstillede visse Fordringer, navnlig i Retning af
Størrelse. - Beg. til D. i Danmark var de ved
Frd. 27. Maj 1785 indførte
Stutteribesigtelser; men den egl. Dyrskuevirksomhed er
dog indledet af de danske Landboforeninger,
efter at Randers Amts Husholdningsselskab ved
1810-12 at uddele Præmier for Tyre og Orner
havde givet Eksemplet. Alm. Udbredelse i
Danmark fik D. dog først efter Fremkomsten af
Loven af 31. Marts 1852, som bestemte, at der
aarlig skulde anvendes 15200 Kr til Præmier for
de bedste Tillægsdyr, og da Statsbidraget til
hvert enkelt Amt højst maatte være 800 Kr og
ikke maatte overstige den Sum, Amtets
Beboere selv bidrog til Præmier, gav denne Lov
ogsaa Anledning til Oprettelsen af fl. og fl.
Landboforeninger, hvorved Ledelsen af og
Bedømmelsen af Dyrene paa Skuerne
efterhaanden blev bedre og bedre organiseret, og
hvorved der blev Lejlighed til at tage tilbørligt
Hensyn til de forsk. Landsdeles særlige
Forhold. Ved. L. 23. Jan. 1862 forøgedes det
samlede Statsbidrag til 35200 Kr, hvoraf de 22000
skulde anvendes til Præmier for 4-aarige og
ældre Hingste, og da det omtr. alene var
Staten, der - gennem Indenrigsministeriet -
bidrog til Præmier for disse, blev der nedsat en
Hingsteskuekommission, hvis
Formand valgtes af Ministeriet, og hvis øvrige
Medlemmer udnævntes af Amtsraadene.
Ved L. af 1. Apr. 1887 forhøjedes
Statstilskudet til Dyrskuevirksomhed til c. 150000 Kr,
hvoraf 80000 Kr til Hingste og Tyre (henh.
50000 og 30000 Kr), der præmieres ved
Statsdyrskuerne; disse lededes af den nu dannede
Statsdyrskuekommission, som atter kom til
at omfatte baade en Hingste- og en
Tyreskuekommission, og foruden de tidligere Stats- ell.
Distriktshingsteskuer anordnedes fra nu af
ogsaa Stats- ell. Distriktstyreskuer for Tyre over
3 Aar, i alt i 13 Distrikter.
60000 Kr af Statsbidraget anvendtes til de af
de enkelte Landboforeninger foranstaltede D. og
10000 Kr som Tilskud til Præmier for de af fl.
Landboforeninger i Fællesskab arrangerede
Fællesskuer.
Denne Husdyrlov bestod indtil 1902, paa
hvilket Tidspunkt Bevillingerne til de nævnte
Foranstaltninger ved Tillægsbevillingslov var forhøjede
saaledes, at der gaves indtil 75000 Kr som
Tilskud til D. foranstaltede af lokale
Landboforeninger, 10000 Kr til provinsielle
Fællesdyrskuer og 130000 Kr til Statshingste- og
Tyreskuer (65000 Kr til hver), i alt 215000 Kr.
Ved Husdyrloven af 23. Maj 1902 forandredes
Bestemmelserne saaledes, at der kunde gives
150000 Kr til Hingste- og Tyreskuer (75000 Kr
til hver), og en ubegrænset Sum til de lokale
Landboforeningers Skuer og de provinsielle
Fællesskuer, dog at Statsbidragene til de
lokale Landboforeningers Skuer blev sat lig med
det Beløb, som Foreningerne selv anvender til
Præmiering af Avlsdyr, og at Statsbidraget til
Fællesskuerne kom til at andrage det dobbelte
af, hvad vedk. Fællesforening selv maatte
udrede til Præmiering ved disse Skuer. Hvad der
nu af Statsmidler anvendtes til disse
Foranstaltninger, kom selvfølgelig til at variere noget
fra Aar til andet, men androg 1911 og de
nærmeste Aar forud c. 295000 Kr aarlig, nemlig c.
115000 Kr til lokale Landboforeningers D. og c.
30000 Kr til Fællesskuer, foruden de 150000 Kr
til Statshingste- og Tyreskuer.
Nu begyndte Spareperioden, hvor
Statsbevillingerne til forskellige Foranstaltninger skulde
nedsættes. Dette foranledigede Fremkomsten af
Husdyrloven af 8. Juni 1912, som nu er den
gældende. I H. t. denne ydes der aarlig 40000
Kr til Statshingsteskuer og 40000 Kr til
Statstyreskuer, medens der fremdeles under de foran
meddelte Betingelser ydes et ubegrænset
Statsbidrag til lokale Landboforeningsskuer og
Fællesdyrskuer; hertil er dog nu knyttet flg.
Bestemmelser som Betingelser for Statsbidrag til
lokale D., at efter Forløbet af 2 Aar fra denne
Lovs Ikrafttræden kan der kun gives Tilskud
til Præmiering af Tyre, tilhørende Malkeracer,
naar de er forsynede med paalidelige
Oplysninger om Moderdyrenes Mælkeydelse, saavel i
Henseende til Mængde som til Fedtindhold, -
og efter Forløbet af 5 Aar kan der ikke gives
Tilskud til Præmiering af Køer, tilhørende
Malkeracer, med mindre de er forsynede med
paalidelige Oplysninger om Mælkeydelse saavel
i Henseende til Mængde som til Fedtindhold.
Foruden Statsdyrskuer afholdes stadig D. af
de lokale Landboforeninger samt
Fællesdyrskuer. Bl. disse sidste indtager atter de omtr.
aarlige Fællesskuer for Jylland, Fyn,
Lolland-Falster og Sjælland samt de med visse (i den
sidste Tid sædvanlig 5) Aars Mellemrum
afholdte Landmandsforsamlings-D.
(første Gang i Kbhvn 1852) en særlig
fremragende og for Udviklingen af Landets Husdyrbrug
meget betydningsfuld Plads. I de senere Aar
har der gjort sig en Tendens gældende til
delvis at formindske Antallet af lokale D. og til at
søge disse afløste af en »Præmiering af hele
Kvæghold«, hvorved det bliver muligt at danne
sig en fyldigere Forestilling om Kvægbrugets
Rentabilitet og de præmieæskende Individers
Bet. for Avlen, end det kan ske ved
Bedømmelsen paa de mindre Skuer. - Om D. i Norge
se Norge, »Landbrug«.
H. G.
Dyrssen, gl. holstensk Slægt, som 1840 kom
til Sverige, 1) Gerhard, sv. Politiker og
Embedsmand, f. 18. Febr. 1854, Underløjtnant ved
Flaaden 1873, 1878-81 i fransk Orlogstjeneste, 1896
var han naaet frem til Kommandørkaptajn, men
forlod da den aktive Tjeneste og blev Disponent
for det store Aktieselskab Bofors-Gullspång.
1898-1901 var D. Marineminister i Boströms
første Ministerium og blev ved sin Afgang
Amtmand i Værmlands Amt. D. har haft Sæde i en
lang Række vigtige Komitéer paa forskellige
Omraader.
2) Gustaf, sv. Søofficer, forriges Broder, f.
26. Marts 1858, Underløjtnant 1877, i engelsk og
fransk Orlogstjeneste 1881-84. 1891-96 var D.
som Kaptajn Marineattaché i Petrograd. D. blev
1903 Kommandør, var 1900-05 Chef for
»Sjökrigsskolan« og siden til 1910 Chef for Flaadens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
