Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cm tyk, fæstet paa en Messingaksel, drejedes
rundt med et Haandtag, idet Skiven passerede
mellem Polerne paa en kraftig Staalmagnet.
Fra en Kontaktfjeder, som trykkede mod
Messingakslen, og en anden, som trykkede imod
Skivens Rand, dannedes Forbindelse til et
Galvanometer. Galvanometret gjorde da et Udslag,
naar Skiven drejedes, og Udslaget gik til den
modsatte Side, naar Omdrejningsretningen
vendtes. Et andet Apparat bestod af en
Kobberskive, som roterede om en lodret Aksel i
Jordfeltet. Der induceredes da en
elektromotorisk Kraft, som overalt i Skiven var rettet
fra Centrum til Periferien, og Strømmen
aftoges langs hele Randen ved Hjælp af en
Kviksølvring og førtes gennem den ydre
Ledning tilbage til Centrum gennem Akslen. Disse
Apparater er de første
Unipolarmaskiner, d. e. elektriske Maskiner, i hvis Ledere
Strømmen stadig har samme Retning. Det er
dog først i den nyeste Tid, at dette Princip er
blevet anvendt til egl. D., og det endda kun
i enkeltstaaende Tilfælde.
Udviklingen fulgte en helt anden Retning.
Allerede 1832 fremkom Franskmanden Pixii’s
magnetoelektriske Maskine (Fig. 2). En
Staalmagnet kan sættes i hurtig Rotation omkr. en
lodret Akse. Over Magneten findes en
hesteskoformet Jernkerne, Ankeret, med en
Bevikling af isoleret Kobbertraad. I denne
fremkommer der Induktionsstrømme, naar
Magneten roterer. For at faa ensrettet Strøm i den
ydre Ledning anbragte Pixii paa Akslen en
Strømvender, Kommutatoren, som
ombyttede Forbindelserne til den ydre Ledning i
det Øjeblik, da Magnetpolerne er lige ud for
Ankerkernerne. Strømmen fra en saadan
Maskine er vel ensrettet, men stærkt pulserende.
1836 fremkom Clarke’s Maskine, der har
faststaaende Magnet og bevægeligt Anker. Den
anvendtes til fysiol. Brug (Fig. 3). 1850 benyttede
Nollet og van Malderen en lgn.
Anordning til at bygge en langt kraftigere Maskine
(Fig. 4) med 5 X 8 Stkr Staalmagneter og 64
bevægelige Traadruller, fordelte med 16 Ruller
paa hver af 4 Metalskiver. Under Rotationen
bevæger Rullerne sig mellem Magnetpolerne.
Alle Rullerne er serieforbundne. Strømmen
aftages gennem to Kontaktringe og bliver en
Vekselstrøm. Til at drive den anvendtes en
Dampmaskine, og magnetoelektriske Maskiner
af denne Art anvendtes under Navn af
»Alliancemaskinen« i en Aarrække i Frankrig som
Lysmaskine i Fyrtaarne.
Man vil se, at der i Udviklingen fra Pixii til
Alliancemaskinen i Virkeligheden ikke er
kommet noget principielt nyt til, og Udviklingen i
denne Retning standsede da ogsaa hermed.
Imidlertid var der arbejdet ihærdigt af en
hel Række Opfindere. Wheatestone
bestræbte sig for at gøre den kommuterede Strøm
 |
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
