Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dynamit (gr.) kaldes et Sprængpræparat, der dannes ved Blanding af Nitroglycerin og porøse Legemer - Dynamitard, Attentatudøver, der benytter Dynamit e. a. Sprængstoffer som Vaaben. - Dynamitkanoner kaldes nogle navnlig i Amerika (af Zalinsky) konstruerede Kanoner - Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kunne taale temmelig stærke Stød uden at
eksplodere. Det er giftigt ligesom
Nitroglycerinet, men er dog langt mindre skadeligt for
Sundheden. Det brænder, naar det antændes
med en Glød i aabne Rum, med en gullig
Flamme uden Eksplosion og efterlader den
indeholdte Kisel srnn en hvid Aske. Ved hurtig
Ophedning til 180° kan det bringes til
Eksplosion. Man benytter sig i Reglen for at
frembringe Eksplosion af en Knaldkviksølvpatron,
hvorimod den Krudtpatron, som er tilstrækkelig til
at eksplodere Nitroglycerinet, er for svag over
for D. Er D. frossen, maa den antændes ved en
særlig kraftig Patron; derimod er den i denne
Tilstand mere følsom for mekaniske
Paavirkninger og er derfor ikke helt ufarlig. Ved
Eksplosionen udvikles ingen Røg; de dannede
Luftarter er Kulsyre, Kvælstof og Vanddampe.
D. dekomponeres langsomt ved en Temp. af
over 40° under Udvikling af nitrøse Luftarter.
Er den i længere Tid udsat for Fugtighed, drives
Nitroglycerinet ud og erstattes med Vand.
Magasinering af D. fordrer stor Paapassenhed; de
Fustager, i hvilke Præparatet opbevares, maa
ikke være fuldstændig lukkede, for at de
luftformede Nitroforbindelser, som udvikles ved
enhver Temp., let kan undslippe; i modsat Fald
fremskyndes Dekompositionen, hvorved der kan
fremkomme en Varmeforhøjelse, der kunde være
i Stand til at bevirke Eksplosion. D.’s Virkning,
der kan regnes at være c. 10 Gange saa stærk
som alm. Krudts, er meget lokal; sprænger
man saaledes en Granat med D., sønderdeles
Granaten i et overordentlig stort Antal smaa
Brudstykker, men disse faar kun meddelt en
forholdsvis ringe levende Kraft. D. har ikke
fundet Anvendelse som Ladning i Kanoner, da
den er alt for brisant, ligesom man heller ikke
anvender den som Sprængladning i Projektiler
til alm. Kanoner, idet den ikke uden at
eksplodere kan taale det stærke Stød, Projektilet
modtager i Affyringsøjeblikket. Sprængstoffet har
derimod faaet stor Bet. foruden i Teknikken
tillige til Anvendelse af Torpedoer og ved andre
Sprængningsforetagender, saaledes til
Ødelæggelse af Broer, Jernbaner o. s. v. Imidlertid
synes det dog, som om D. til (lette Brug mange
Steder er ved at fortrænges af Skydebomuld.
I Stedet for at benytte et uvirksomt
Opsugningsemne kan man som nævnt anvende et
Stof, der er i Stand til at indgaa kem.
Forbindelser med nogle af de i Eksplosionsøjeblikket
udviklede Dekompositionsprodukter, hvorved
man faar Dynamitsorter (D. med virksom
Basis), der er kraftigere end den alm. D. Af
saadanne Sprængpræparater er der fremstaaet en
betydelig Mængde; som Basis er benyttet alm.
Krudt, Salpeter og forsk. andre Nitrater,
Skydebomuld og forskellige andre Arter af nitrificeret
Cellulose o. s. v.; meget ofte dannes Basis af
en Blanding af eet ell. fl. virksomme og
uvirksomme Opsugningsemner. Af saadanne
Præparater kan nævnes den saakaldte
Skydebomulddynamit, der først fremstilledes af den
østerrigske Direktør Trauzl ved at lade
Nitroglycerin indvirke paa Skydebomuld. Præparatet
lovede til en Beg. store Fordele; det forandredes
ikke under Vand, var ufølsomt over for
sædvanlige mek. Paavirkninger saavel som for
Gnister og Flamme, men kunde ved et kraftigt
Tændemiddel bringes til en meget livlig
Eksplosion. Det var dog vanskeligt at fremstille
i større Mængder, og desuden viste
Tilvirkningen sig for farlig til, at man turde antage
Præparatet som Sprængmiddel. (Litt.: Trauzl,
»Die neuen Sprengstoffe« [Wien 1885]).
H. H.
Dynamitard, Attentatudøver, der benytter
Dynamit e. a. Sprængstoffer som Vaaben.
Dynamitkanoner kaldes nogle navnlig i
Amerika (af Zalinsky) konstruerede
Kanoner, ved hvilke man vilde opnaa at kunne
udkaste Projektiler, der indeholdt meget store
Sprængladninger af Dynamit, uden at denne
eksploderede ved det Stød, Projektilet fik i
Affyringsøjeblikket. For at mildne dette saa
meget som muligt anvendtes som Drivkraft
komprimeret Luft i St f. Krudt. Kanonerne
har imidlertid ikke opnaaet nogen alm.
Udbredelse.
H. H.
Dynamo, Forkortelse af
dynamoelektrisk Maskine, benyttes opr. som Betegnelse
for en Jernstrømsgenerator, der selv sender
elektrisk Strøm gennem sin Magnetbevikling, i
Modsætning til magnetoelektriske Maskiner, der
anvender Staalmagneter. Sprogbrugen er nu noget
ændret, idet man kan kalde enhver Maskine,
som omsætter mek. Energi til elektrisk Energi
ved Strømlederes Bevægelse i Forhold til
Elektromagneter, en D., hvad enten den selv
leverer Strøm til sin Magnetisering ell. ikke. Der
er dog en Tendens til at erstatte D. med
Generator, navnlig i Sammensætningen
Vekselstrømsgenerator. Om moderne D. henvises til
»elektriske Maskiner«. Her skal gives en
Oversigt over magnetoelektriske og dynamoelektriske
Maskiners Historie.
1831 opdagede Faraday, at der opstaar
Induktionsstrømme i en Traadrulle, som er
viklet paa en Jernkerne, naar Strømmen i en
anden Traadrulle paa samme Jernkerne brydes
ell. sluttes, og han indsaa, at det væsentlige
ved Induktionen var, at den vedk. elektriske
Leder skærer tværs igennem magnetiske
Kraftlinier, hvad enten dette sker ved, at
Kraftlinier forsvinder ell. opstaar ved Brydning ell. ved
Slutn. af en Strøm, ell. det sker ved relativ
Bevægelse mellem Leder og Magnet. Faraday
selv konstruerede fl. Apparater, ved hvilke
dette sidste paavistes, bl. a. en Skive-D., vist paa
Fig. 1. En Kobberskive, 30 cm i Diameter, 1 1/2
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
