Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dufferin, Frederick Temple Blackwood, Markis, eng. Statsmand, (1826-1902) - Duffy, Charles Gavan, irsk Politiker og australsk Statsmand (1816-1903) - Dufour ell. Dufourspitze, se Monte Rosa. - Dufour, Guillaume Henry, schweizisk General, (1787-1875) - Dufour, Jean Marie Léon, fr. Zoolog, (1780-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medvirkede han til Gennemførelsen af den irske
Landbolov (han havde 1866-68 skrevet fl.
Smaaskrifter om de herhenhørende Spørgsmaal) og
lønnedes 1871 med Forfremmelse til Jarl.
1872-78 var han Vicekonge i Kanada og efter sin
Hjemkomst herfra Sendemand i Petrograd. Juni
1881 forflyttedes han til Konstantinopel og fik
Novbr 1882 det Hverv at rejse til Ægypten og
medvirke ved Forvaltningens Omordning,
hvorved Englands Indflydelse i dette Land væsentlig
styrkedes. Han vendte Apr. 1883 tilbage til
Konstantinopel og forstod at vinde Sultanens
Billigelse af de trufne Foranstaltninger. I Slutn.
af 1884 drog D. til Indien som Vicekonge og
viste ogsaa her under sin 4 Aars Styrelse
fremragende Evner baade i Diplomati og
Forvaltning samt vandt stor Yndest hos den indfødte
Befolkning. Han havde væsentlig Del i
Ordningen af Grænsestriden mellem Rusland og
Afghanistan og knyttede dette Land i nøje
Forbund til det britisk-ind. Rige. Desuden gav han
dette en vigtig Udvidelse mod Ø. ved
Tilknytningen af Birma 1885. Til Løn for sine
Fortjenester blev han ved sin Afgang 1888 ophøjet
til Markis med Titel af D. and Ava (efter
Birmas ene Hovedstad). Allerede Jan. 1889 blev
han Sendemand i Rom og forflyttedes 3 Aar
senere til Paris samt fik 1891 den høje Ærespost
som Lord Warden of the cinque Ports. Han
forblev i Paris indtil 1896, men afslog 1895
Tilbudet om at overtage Udenrigsministeriet under
Salisbury. - D.’s Moder, Helen Sabina,
en Sønnedatter af Sheridan (1807-67), ægtede
senere Jarl Gifford og vandt et Navn i Litt.
som Digterinde af yndede Sange og Ballader.
- Hans Hustru Harriet Hamilton (han
optog efter sit Giftermaal 1862 hendes
Efternavn foran sit eget, Blackwood) har udg.
Skildringer af hans Virksomhed som Vicekonge:
Our viceregal life in India (2 Bd, 1889) og My
canadian journal (1892). (Litt.: A. Lyall,
Life of Lord D. [London 1905]).
E. E.
Duffy [dafi], Charles Gavan, irsk
Politiker og australsk Statsmand (1816-1903), Søn
af eri simpel Landmand, blev 1836 Medarbejder
af et Blad i Dublin og senere Redaktør i Belfast,
indtil han 1842 sammen med J. Dillon
grundlagde Bladet Nation i Dublin, der blev Irlands
vigtigste Blad. 1844 blev han fængslet og tiltalt
sammen med O’Connell, men Dommen omstødtes
af Overhuset; var 1846 Medstifter af Partiet
»det unge Irland« og blev 1848 tiltalt tillige med
O’Brien for at have villet fremkalde Oprør,
men ligeledes frifundet efter 10 Maaneders
Fangenskab. Han indskrænkede sig derefter til at
virke for sociale Fremskridt, især en bedre
Ordning af Fæsternes Stilling over for Godsejerne,
og stiftede i dette Øjemed Tenants League.
1852 valgtes han til Underhuset og indtog her
en mæglende Holdning, men da han ikke havde
Held med sig, udvandrede han 1855 til
Australien og blev allerede n. A. valgt til Kolonien
Victorias lovgivende Forsamling og var 1857-
59, samt paany 1862 Minister for de offentlige
Arbejder og Statsjorder; endelig var han 1871
-73 Førsteminister og 1877-80 Underhusets
Formand. 1877 blev han ophøjet til eng.
Baronet. D. vendte 1880 tilbage til England, hvor
han billigede Gladstone’s irske
Landbolovgivning og var imod Parnell, men levede ellers
mest i Nizza. Han skrev fl. Skr til Oplysning
om Irlands Historie 1845-50 samt My life in
two hemispheres (1898). En Samling af irske
Folkesange, Ballad poetry of Ireland (1845),
udkom indtil 1869 i 40 Opl.
E. E.
Dufour [dy’fu.r] ell. Dufourspitze, se
Monte Rosa.
Dufour [dy’fu.r], Guillaume Henry,
schweizisk General, f. 15. Septbr 1787 i
Konstanz, d. 14. Juli 1875 i Genève, opdroges i
Genève, hvor han først studerede Kirurgi, men
forlod dette Studium 1807 for at gaa den milit.
Vej. Han fik sin Uddannelse paa den
polytekniske Skole i Paris og senere paa
Applikationsskolen i Metz. 1809 sendtes han til Korfu for
som Ingeniørofficer at lede Anlægget af
Forsvarsarbejderne mod Englænderne. 1814 vendte
han tilbage til Frankrig, sluttede sig i de 100
Dage til Napoleon og ledede til Dels
Befæstningsarbejderne ved Lyon. P. Gr. a. sin
Vedhængen ved Bonapartismen stilledes han til
Disposition og traadte 1817 i sit Fædrelands
Tjeneste. Han blev Lærer i Matematik ved
Akademiet i Genève og Ingeniørchef i Kantonet.
Senere grundlagde han Militærskolen i Thun,
ved hvilken han ansattes som Lærer i
Ingeniørvæsen og Generalstabstjeneste. 1827 udnævntes
han til Oberst og 1831 til Chef for Generalstaben.
1833 paabegyndte han Optagelsen af Kort over
Schweiz, hvilket Arbejde, der fuldendtes 1865,
skaffede ham megen Berømmelse. 1847
udnævntes han til Overgeneral i Krigen mod de 7 kat.
Kantoner (»Sonderbund-Krigen«), hvilken Krig
han endte næsten uden Blodsudgydelse, hvorfor
han belønnedes med en Æressabel og en
betydelig Dotation. Hare afslog fl. Gange Tilbud
fra Udlandet om Overtagelsen af vigtige Poster
og fik 1848 igen Overkommandoen over den
Hær, der skulde forhindre Krænkelsen af
Landets Neutralitet ved de badensiske Insurgenter.
Under den med Preussen opstaaede Konflikt
1856 sendtes han til Paris for at forhandle med
Kejser Napoleon, hvis Lærer han havde været
paa Militærskolen i Thun, og bidrog utvivlsomt
til Stridens fredelige Bilæggelse. Han var for
3. Gang Overgeneral for den schweiziske Hær,
da den i Anledning af denne Strid stilledes paa
Benene. 1864 præsiderede han i den
internationale Kongres i Genève, der vedtog Bestemmelser
om Saaredes og Sanitetspersonalets Behandling
under Krig (Genève-Konventionen). Ogsaa som
Forf. har D. udfoldet en betydelig Virksomhed;
han skrev saaledes: De la fortification
permanente (1824), Géométrie perspective avec des
applications à la recherche des ombres (1857),
Mémorial pour les travaux de guerre (1820),
Instruction sur le dessin des reconnaissances
militaires, Cours de tactiques (1840). Efter hans
Død udkom endvidere Campagne du
Sonderbund (1875). 1883 rejstes der et Mindesmærke
for ham i Genève. (Litt.: Senn-Barbieux,
»Das Buch vom General D.« [Leipzig 1887];
Ochsenbein, »General D.« [Bern 1866]).
B. P. B.
Dufour [dy’fu.r], Jean Marie Léon, fr.
Zoolog, f. 1780 i Saint Sever, d. smst. 1865, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
