Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dryden, John, eng. Digter (1631-1700) - Drygalski, Erich von, Dr. phil., tysk Geograf og Polarforsker, (1865- ) - Dryobalanops Gârtn. f., Slægt af Dipterocarpaceerne, store Træer - Dryopere, oldgræsk Folkestamme, som efter Sagnet af Dorierne blev fordreven - Dryophis, se Snoge. - Dryopithecus, en uddød Menneskeabe af Chimpansens Størrelse - Dryops, Dryopernes mytiske Stamfader - Dryopteris, se Mangeløv. - Drypne (Draupne), Odin's Ring, hver 9. Nat dryppede 9 lige saa vægtige Guldringe af den - Dryppert (Gonorrhoea) er en smitsom Slimhindebetændelse, der angriber Urinrøret hos begge Køn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere faar Form af et Causeri end af et
højtideligt udformet Essay i ældre Forstand.
I. O.
Drygalski, Erich von, Dr. phil., tysk
Geograf og Polarforsker, f. 9. Febr 1865 i
Königsberg. D. foretog 1891 og 1892-93
glacialgeologiske Undersøgelser i dansk Nordgrønland.
Han havde Hovedstation paa Karajak Nunatak
paa Nordsiden af Umanak Fjord (70° 27’ n. Br.
og 50° 30’ v. L.), hvorfra han paa kortere og
længere Udflugter undersøgte de forsk.
Isdannelsers fys. Egenskaber og Bevægelsesforhold.
Resultatet af disse Undersøgelser er nedlagt i
Værket »Grönlands-Expedition der Gesellschaft
für Erdkunde zu Berlin 1891-93« (2 Bd, 1897).
D. blev 1899 ekstraordinær Prof. i Geografi ved
Univ. i Berlin og ledede derefter 1901-1903
den tyske antarktiske Ekspedition med Skibet
»Gauss«. Denne Ekspedition gik sydpaa i det
ind. Ocean over Kerguélen Ø og opdagede
Kejser Wilhelm II’s Land, der mellem 87° og 94° ø.
L. strækker sig fra 65° s. Br. sydfor
Polarcirklen. Paa lange Slædeture undersøgtes det
isklædte Land og det isfri, høje Gauss Fjeld. Om
denne Rejse har D. skrevet »Zum Kontinent des
eisigen Südens. Deutsche Polarexpedition.
Fahrten und Forschungen des »Gauss« 1901-1903«
(1904), medens de videnskabelige Resultater er
udkomne i Fagskrifter. D. blev 1906 Prof. i
Geografi ved Univ. i München.
G. F. H.
Dryobalanops Gärtn. f., Slægt af
Dipterocarpaceerne, store Træer med glatte og
læderagtige Blade og Blomsterne i Top. I Veddets
Indre findes talrige Harpiksgange. 4 Arter, hvoraf
D. aromatica Gärtn. f. (D. Camphora Colebr.),
der har hjemme paa Sumatra og i det nordlige
og vestlige Borneo, er bedst kendt. Det er et
mægtigt, 40-45 m højt Træ med en lige Stamme
og en stor, udbredt Krone af ægdannede og
tilspidsede Blade; de hvide Blomster er
vellugtende, og Frugterne har 5 lange Vinger.
Harpiksgangene indeholder en aromatisk Olie
(Kamferolie), der afsættes i Huler i Veddet ell.
mellem Bark og Ved som en krystallinsk,
farveløs Masse, der gaar under Navn af
Borneo-Kamfer ell. Borneol (se Kamfer). Det
anvendes i Plantens Hjemlande som Røgelse ved
religiøse Fester, mod Øjensygdomme og ved
Balsamering af Lig. Betydelige Mængder skal
afsættes til Japan og Kina. Veddet bruges af de
indfødte til Skibsbygning.
A. M.
Dryopere, oldgræsk Folkestamme, som efter
Sagnet af Dorierne blev fordreven fra sit gl.
Hjemland mellem Oite og Parnas (se dorisk
Vandring) og bosatte sig dels i det sydlige
Euboia (i Byerne Karystos, Dystos og Styra),
dels i Argolis (i Asine og Hermione), hvor deres
opr. Ejendommeligheder efterhaanden forsvandt
under Paavirkning fra Nabofolkene. Da
Argiverne efter Overleveringen i 8. Aarh. f. Chr.
ødelagde Asine, blev D. herfra venlig modtagne af
Lakedæmonierne og grundlagde en ny Stad af
samme Navn paa Messeniens Kyst.
C. B.
Dryophis [-fis], se Snoge.
Dryopithecus [-’te.-], en uddød Menneskeabe
af Chimpansens Størrelse, kun kendt af enkelte
Skeletdele (bl. a. Underkæben) fra
mellemmiocene Lag i Frankrigs øvre Tertiæraflejringer;
den er opstillet som en Slægt for sig, men staar
saa nær ved Simia (Chimpanser), at den synes
at kunne indgaa i denne Slægt. (Litt.:
Gaudry, Mém. Soc. géol de France. Paléontologie
I Mem. Nr. [1890]).
R. Hg.
Dryops, Dryopernes mytiske Stamfader, var
efter Sagnene Søn af Flodguden Spercheios ell.
af Apollon; i det messeniske Asine havde han
en Helligdom med et gl. Kultusbillede.
C. B.
Dryopteris, se Mangeløv.
Drypne (Draupne), Odin’s Ring, havde
Navn af, at der hver 9. Nat dryppede 9 lige saa
vægtige Guldringe af den; var smedet af
Dværgen Sindre sammen med Frøj’s Galt og Tor’s
Hammer; blev lagt paa Balder’s Baal, men
nævnes dog stadig som værende i Asernes Eje.
A. O.
Dryppert (Gonorrhoea) er en smitsom
Slimhindebetændelse, der angriber Urinrøret
hos begge Køn og skyldes Tilstedeværelsen af
en bestemt Mikrokokkusform (Gonococcus). Den
overføres som Regel ved Samleje og viser sig
nogle Dage efter Infektionen som en i Beg.
slimet Afsondring fra den noget røde og irriterede
Slimhinde; efterhaanden stiger Betændelsen,
Afsondringen bliver rigeligere, materieagtig,
purulent, der optræder stærkere Skæren og Brænden
ved Vandladningen og ogsaa ellers Smerte og
Svulst i Organet, smertefulde Erektioner og
lettere Febertilfælde. Tilstanden holder sig
saaledes i nogle Uger, hvorefter Betændelsen og
Smerterne i Reglen aftager gradvis, Udflaaddet
bliver mere tyndt, slimagtigt og sparsomt, og til
sidst næsten umærkeligt og væsentlig kun til
Stede om Morgenen og i Skikkelse af
traadagtige Fnug i Urinen, og efter 5 à 6 Ugers
Forløb er Sygdommens typiske Forløb afsluttet med
Helbredelse. Dette er imidlertid ingenlunde
altid Tilfældet; ved manglende Omhyggelighed og
Udholdenhed i Diætetik og Behandling trækker
Lidelsen særdeles ofte i Langdrag, der
indtræder atter og atter Tilbagefald med stærkere
Betændelse og purulent Udflaad, ell. der holder sig
et ofte aarevis varende slimet Udflaad uden
synderlig generende Symptomer (gouite
militaire). Denne kroniske Gonorrhoe, en meget
hyppig Udgang af den akutte D., medfører til sidst
som Resultat blivende Forandringer paa enkelte,
sædvanligvis dybtliggende Partier af Urinrørets
Slimhinde, som foraarsager Forsnævringer
(Strikturer) og til sidst kan lede til meget alvorlige
Følger, der udkræver kir. Behandling.
Ofte ledsages D. hos Manden af
Komplikationer af mere ell. mindre besværlig Natur,
saaledes Betændelse af Bitestiklen (Epididymitis),
af Prostata, af Blærens Slimhinde, eller der
kan opstaa Ledbetændelser (gonorrhoisk
Reumatisme).
Hos Kvinden er Urinrørsbetændelsen p. Gr. a.
de anatomiske Forhold sædvanligvis af ringere
Bet., men til Gengæld kan den gonorrhoiske
Infektion her ofte strække sig op i Uterus ell.
endog forplante sig til Ovarierne og andre
Bækkenorganer og herved medføre særdeles
alvorlige og langvarige Lidelser, hyppigst forbundne
med Ufrugtbarhed. I øvrigt findes af andre
Slimhinder kun Øjnenes modtagelige for
Dryppertsmitte; den gonorrhoiske Øjenbetændelse er
en meget ondartet Form og fører hyppigst til
Blindhed; heldigvis opstaar den sjælden hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
