Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dryas L., Slægt af Rosenfam. (Potentilla-Gruppen), smaa og nedliggende Halvbuske - Dryburgh-Abbey, et malerisk liggende, gammelt Kloster i det skotske Shire Berwick, ved Tweed - Dryden, John, eng. Digter (1631-1700)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor A. G. Nathorst og Jap.
Steenstrup først paaviste dem. De subfossile Blade
er i Reglen smaa.
A. M.
Dryburgh-Abbey [’dra^ibəg-’äbi], et
malerisk liggende, gammelt Kloster i det skotske
Shire Berwick, ved Tweed, stiftedes 1105, men
blev 1322 og 1544 delvis ødelagt af Englænderne.
I et Sideskib ligger Walter Scott begravet.
Dryden [’dra^idn], John, eng. Digter
(1631-1700), stammede fra en god
Northamptonshireslægt, som under Borgerkrigen havde staaet
paa Cromwell’s Side. Han studerede i det
mindre royalistiske Cambridge, og hans første
betydeligere Digt, Heroic Stanzas on the Death
of Cromwell (1658) er et naturligt
Udslag af hans Familietradition mere end af
indgroet Overbevisning; egl. Overbevisning - i alt Fald
ikke politisk, maaske knap nok religiøs - har han
næppe haft; hans eneste virkelige Interesse har
rimeligvis været det artistisk formelle, og da
Karl II kommer tilbage, hilser han ham i et
panegyrisk Digt: Astræa Redux (1668). Defoe
siger om ham, at han var i Stand til, »hver Dag
at skifte Principper, skifte Religion, skifte
Frakke, skifte Herre og dog aldrig forandre sin
Natur«. Saa godt som alle hans Værker - uden
for de dram. - har en ydre Foranledning, er
advokatoriske Indlæg i Dagens Strid, og deres
Værd beror paa hans sikre Herredømme over
Formen og kraftige, maskulint logiske Tag om
Emnet mere end paa hans egen personlige
Grebethed. 1667 udgav han sit tredie betydeligere
Digt: Annus mirabilis, der behandler Krigen
med Holland og den store Brand i London.
Efter Karl II’s Tronbestigelse blomstrede
Teatret atter og bød fortrinlig Lejlighed til at tjene
Penge; allerede 1663 havde D. forsøgt sig med
en Komedie The Wild Gallant; den faldt til
Jorden, men efter endnu et Par Forsøg kom 1665
The Indian Emperor, der gjorde stormende
Lykke, og fra nu til 1681 er D. helt optaget af
dram. Arbejder, idet han indgik Kontrakt med
et af Teatrene om at levere tre Stykker om
Aaret for £ 400 aarlig, en Kontrakt han dog ikke
opfyldte. Hans dram. Arbejder falder i to
Grupper, Komedier af den gængse graciøst letfærdige
fr. Type, der i D.’s ægte eng. Aand kun blev
grovkornet Plumphed og i Virkeligheden vist mere
er skrevet for at tilfredsstille Tidens Smag end
egl. af indre Drift, thi da Jeremy Collier 1698
rettede sit skarpe Angreb mod the Immorality
and Profaneness of the English Stage,
indrømmede D. villigt Anklagens Berettigelse, og i et
Digt on the Death of Mrs. Anna Killigrew
beklager han at have added fat polution of our
own - to increase the steaming ordures of the
stage. Den anden Gruppe er Heltetragedierne
med deres opstyltede Kamp mellem Pligt og
Kærlighed. Til den første Gruppe hører Marriage
à la Mode, og Love in a Nunnery, til den anden
The Conquest of Granada, Aurungzebe etc.; de
er alle skrevet i den rimede Kupletform. The
Conquest of Granada gav Anledning til Hertugen
af Buckinghams vittige Parodi af det hele
opstyltede Væsen, og denne Parodi, The
Rehearsal (der svarer til Wessel’s »Kærlighed uden
Strømper«) opførtes 1671 under stormende
Munterhed. D. forlod nu den rimede Kuplet og skrev
senere i Blank Verse All for Love, der er
Shakespeare’s Anthony and Cleopatra i D.’sk
Behandling. 1681 udgav D. sin første politiske
Satire: Absalom and Achitophel, rettet mod den
fremtrædende Whigpolitiker Lord Shaftesbury
(Achitophel), der da sad fængslet i Tower for
at have støttet de yderliggaaende Protestanters
Prætendent, Hertugen af Monmouth’s
(Absalom’s) Krav paa Tronen. Trods den enorme
Lykke, Satiren gjorde, havde den dog ikke den
forønskede Virkning; Shaftesbury blev frikendt,
og hans Venner lod slaa en Medaille til Minde
om Begivenheden. Dette gav D. Anledning til en
ny Satire The Medal; en Whigdigter, Shadwell,
svarede med The Medal Reversed, og D. vendte
sig øjeblikkelig mod sin nye Modstander, som
han overvældede med sin Haan i Mac Flecknoe.
En Versemager, Nahum Pate, skrev en
Fortsættelse af Absalom and Achitophel, hvoraf D.
skrev et Par Hundrede Vers, som det sidste
dræbende Slag mod den formastelige Shadwell.
Disse Satirer er Højdepunktet i D.’s Kunst, og
Portrætterne af Shaftesbury og især af
Buckingham (Zimri) hører til det bedste i eng.
satirisk Kunst. D.’s næste større Værker er
didaktiske Indlæg i de religiøse Spørgsmaal,
hvorom Kampen drejede sig; det første Religio Laici
(1682) er et Forsvar for den anglikanske Kirke
som en via media mellem Katolicisme og
Presbyterianisme, men allerede (1687) i The Hind
and the Panther er D. selv bleven Katolik, og
den anglikanske Kirke er nu bleven Panteren
med det af Kætteri plettede Skind, mens
Romerkirken er den rene hvide Hind. Ved
Revolutionen 1688 sejrede D.’s Modstandere, og D.
mistede den Stilling som Poet laureate, som han
havde haft siden 1670. Hans sidste Aar er -
med et Par Undtagelser som det lyriske Digt
Alexander’s Feast - optaget mest af
Oversættelser af Juvenal og Vergil (1687) og
Bearbejdelser af Dele af Chaucer’s Canterbury Tales.
Hans sidste Bog Fables, der udkom kort før
hans Død, er Bearbejdelser efter Boccaccio og
Chaucer.
Mest som Fortale til sine Værker har D.
skrevet en Rk. Prosaafhandlinger, af hvilke Essay
on dramatic Poetry (1667), et Forsvar for
Anvendelsen af den rimede Kuplet i Tragedien, er
den berømteste. Disse kritiske Afh. markerer et
Vendepunkt i eng. Prosastil og berettiger ham
til Titlen »den moderne eng. Prosas Fader«;
han er den første, der vover at overføre det
dannede Talesprogs levende og mere bøjelige
Form til litterært Brug, hvorved hans Afh.
 |
| J. Dryden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
