Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dréolle, Jean Baptiste Erneste, fr. Politiker (1829-87) - Drepanis. Paa Sandwichøerne en Gruppe af Spurvefugle med c. 40 Arter - Drepanon (ell. Drepana, nu Trapani), karthagisk Koloni paa Siciliens Vestkyst - Dresden (hertil et Kort), Hoved- og Residensstaden i Kongeriget Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deputeretkamret, men faldt igennem ved Valgene 1885. Han
skrev 1873 et Flyveskr., »Napoleon IV«.
E. E.
Drepanis. Paa Sandwichøerne lever en
Gruppe af Spurvefugle med c. 40 Arter, som
man har samlet i Underfamilien Drepanidinæ.
Mange af dem har en pragtfuld Fjerklædning,
medens Næbbet hos de forsk. Former veksler
overordentligt fra et kort, tykt Finkenæb til en
lang, tynd, stærkt buet Form. Den mest kendte
Art Mamo’en (Drepanis pacifica, Gm.) blev p.
Gr. af sine pragtfulde gule Fjer, der anvendtes
til Kappe for Høvdinger, stærkt efterstræbt, saa
den nu maa anses for udryddet. Kun faa
Stykker af Fuglen er bevarede og findes spredte
i Mus. Verden over.
O. H.
Drepanon (ell. Drepana, nu Trapani),
karthagisk Koloni paa Siciliens Vestkyst, tjente
opr. kun som Havn for Eryx, men blev under
den første puniske Krig af Hamilkar gjort til
en Krigshavn. Her ødelagde Karthagerne
under samme Krig en rom. Flaade, der
kommanderedes af P. Claudius Pulcher (249). Efter
Krigens Afslutning kom D. under Romerne cg
var en anselig Havnestad. - Et andet D. laa
i Bithynien og var Konstantin den Store’s Moder
Helene’s Fødeby, som efter hende fik Navn af
Helenopolis. Ruiner ved det nuv. Hersek.
H. H. R.
Dresden [’dre.sdən] (hertil et Kort), Hoved-
og Residensstaden i Kongeriget Sachsen, ligger
i en smuk Dal under 51° 3’ n. Br. og 13° 44’
ø. L. f. Grw. paa begge Bredder af Elben kort
ndf. det Sted, hvor Floden forlader de
bøhmiske Bjerge, og ved Udmundingen af den lille
Flod Weisseritz. Af Elben deles Byen i to
Hoveddele; paa venstre Bred Altstadt og
Friedrichsstadt samt Pirnaische-,
See-, Wilsdruffer- og Südvorstadt
og Johannstadt, paa højre Bred
Neustadt og Antonstadt med Leipziger
Vorstadt. Foruden disse ældre Bydele
omfatter D. en Kreds af i senere
Tid indlemmede Forstæder,
deriblandt Strehlen og
Striesen (indlemmet 1892), Pieschen
og Trachenberge (1897),
Gruna (1901), Räcknitz,
Zschärnitz og Seidnitz (1902), Kaditz,
Mickten, Übigau, Trachau,
Kotta, Wölfnitz, Nausslitz,
Löbtau og Plauen (1903),
Tolkewitz (1912). D. er 6973,6
ha med (1910) 548308 Indb.
med Garnison, deraf 491815 Lutheranere, 44545
rom. Katolikker, 3740 Jøder. 1. Oktbr 1913
beregnedes Indbyggerantallet til 561631. Bl.
Forstæderne maa nævnes den milit. Albertstadt N.
f. Byen, og mod Ø. Villaforstæderne Blasewitz og
Loschwitz, der ligger over for hinanden, henh.
paa venstre og højre Bred af Elben.
Forbindelsen over Elben mellem D.’s to Hoveddele sker
ved 5 Broer. Den gl. Bro ell. Augustus-Broen,
der stammede fra 14. Aarh., og var ombygget
omkr. 1730, blev 1908-09 afbrudt og erstattedes
med den 31. Aug. 1910 aabnede
Friedrich-August Bro, som er 350 m lang og 18 m bred.
Længere mod Ø. findes Dronning Carola-Broen
og Albert-Broen, mod V. Marie-Broen og
Jernbanebroen. P. Gr. a. sin skønne Beliggenhed
og sine rige Kunstsamlinger kaldes D. ofte »det
tyske Firenze«. I dens Befolkning er et
forholdsvis stort Fremmedelement, idet mange rige
Udlændinge har slaaet sig ned her; og Byen har
et meget stort Turistbesøg. Det gl. D. er
berømt for sine prægtige Bygninger fra
Rokokotiden; dog har de sidste 30 Aars stærke
industrielle og kommercielle Udvikling ændret Byens
Karakter, idet mange gl. Huse i Hjertet af
Altstadt har maattet vige Pladsen for ny Gader og
moderne Forretningsbygninger. Bl. de offentlige
Pladser i Altstadt maa nævnes Altmarkt med
et Mindesmærke for Krigen 1870-71, Neumarkt
med en Statue af Kong Friedrich August II,
Teaterplatz med en Rytterstatue af Kong Johan,
Postplatz med en smuk got. Brønd; i Neustadt
staar paa Markt en vældig Rytterstatue af
August den Stærke. Af de mange prægtige offentlige
Bygninger maa først nævnes det kgl. Slot i
Altstadt, over for Friedrich-August Broen; det er
opført 1530-35 af Hertug Georg, men er flere
Gange blevet udvidet og ombygget, særlig 1890
-1902 i tysk Renaissancestil; Slottets Indre er
rigt prydet og rummer værdifulde
Kunstsamlinger. N. f. Slottet ligger den rom.-kat.
Hofkirke, bygget 1739-51 i Rokokostil med et 91
m højt Taarn, og paa den modsatte Side af
Teaterplatz ligger det kgl. Operahus, bygget
1871-78 i ital. Renaissancestil. S. herfor ligger
Zwinger, opført 1709-18 i Rokokostil, opr. tænkt
som en Forgaard til et Palads, men nu
indeholdende videnskabelige Samlinger; Zwinger
omslutter en stor firkantet Gaard, hvis
nordøstlige Side lukkes af det ny Mus. (opført 1847-
54). Ø. f. den kat. Hofkirke ligger den ny
Landdagsbygning (Ständehaus), der har erstattet
Brühl-Paladset (opført af August II’s Minister
Brühl); ved Hovedindgangen er en Rytterstatue
af Kong Albert, og en bred Trappe prydet med
Grupper forestillende Morgen, Aften, Dag og
Nat (af Schilling) fører til den smukke Brühl’s
Terrasse, der strækker sig langs Elben,
og hvorfra man har Udsigt over Floden. Ved
Brühl’s Terrasse ligger ogsaa det ny
Kunstakademi og det saakaldte Albertinum, der opr.
var Arsenal, nu Statsarkiv og Kunstmus. Ved
Altmarkt ligger det gl. Raadhus, ved
Ringstrasse det ny Raadhus i tysk Renaissancestil med
et over 100 m højt Taarn. Nær ved Altmarkt
hæver sig Byens Hovedkirke, Korskirken,
genopbygget efter Branden 1897, med et 96 m højt
Taarn. Ved Neumarkt hæver sig Frauenkirches
Kuppel (95 m), opført 1726-45. D. har i alt 30
større Kirker, heraf 20 luth. og 4 rom.-kat., en
russ., en reformert, en eng., en skotsk (presbyt.),
en methodistisk og en Synagoge. I Neustadt
findes det jap. Palads (opført 1715), der nu bruges
af det kgl. Bibliotek, men hvor der tidligere
opbevaredes jap. Porcelæn; endvidere ligger der
fl. Ministerialbygninger. NØ. f. Neustadt ligger
det selvstændige Distrikt Albertstadt (383
ha) med talrige store milit. Kaserner og et
Arsenal. Bl. de nyere offentlige Bygninger maa
ogsaa nævnes den store Kvæg- og Slagtegaard
i Ostra Gehege. Bl. D.’s Parker maa fremhæves
den kgl. Grosser Garten (155 ha), som bl. a.
rummer et kgl. Palæ (opført 1680); Dele af
Parken er indrettede til bot. og zool. Haver.
 |
Dresden’s Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
