Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejning er Tildannelse af et Arbejdsstykke, som roterer om sin Akse - Drejø (1231: Østrædraghø), lille Ø. S. f. Fyn, c. 9 km N. f. Ærø - Drenge benævnes i Skibsbygningen de korte Støtter af Træ, som anbringes imellem Stabelblokkene og under Skibets Forstævn - Drenteln, Alexander Romanovitsch, russ. General og Statsmand, (1820-1888) - Drenthe, Drente, Prov. i det nordøstlige Holland - Dréolle, Jean Baptiste Erneste, fr. Politiker (1829-87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Plandrejning; Runddrejningen er i
mange Tilfælde en Cylinder drejning. Ved
Cylinderdrejning bevæges Staalet parallelt med
Drejeaksen, ved Plandrejning vinkelret paa
denne; hvis det bevæger sig i en spids Vinkel med
Aksen, fremkommer Kegledrejning. D.
paa en indvendig Flade kaldes Uddrejning.
Ofte benyttes Benævnelserne Uddrejning og
Udboring i Flæng; men det maa fastholdes, at
ved Uddrejning Arbejdsstykket gaar rundt,
medens det ved Udboring ligger stille.
F. W.
Drejø (1231: Østrædraghø), lille Ø. S. f.
Fyn, c. 9 km N. f. Ærø og næsten lige saa langt
V. f. Taasinge, danner sammen med de tre
mindre, mod Ø. liggende Øer Skaarø, Hjortø
og Birkholm samt 7 ubeboede Holme
(Grydeholm, Græsholm, Flæskholm, Vibeholm,
Hjelmshoved, Mejlholm og Odden) eet Sogn i
Svendborg Amt, Sunds Herred, der tilsammen
er c. 8 km2 (822 ha) og havde 1. Febr. 1916:
136 Gaarde og Huse og 564 Indb. (1801: 372,
1850: 590, 1901: 623), hvis vigtigste Erhverv er
Agerbrug, da Sognet er ganske frugtbart (c. 117
Tdr Hartkorn); desuden er der en Del Fiskeri.
D. selv, c. 412 ha, der hører under Grevskabet
Brahesminde, er c. 5 km fra V. til Ø., medens
den paa det bredeste fra N. til S. kun er 2 km;
dens højeste Punkt er c. 17 m o. H., men en
Del af den er ganske lav, hvorfor den led meget
ved Stormfloden 13. Novbr 1872, og Digerne,
der i en Højde af noget over 2 m næsten helt
omgiver Øen, ødelagdes til Dels. Den deles i en
mindre, vestlig, »Skoven«, og en større, østlig
Del, forbundne ved den smalle Landtange
»Drejet«, der har givet den Navn. (Litt.: F.
Tommerup, »Topographie over D. Sogn«
[Odense 1823]; A. Fabricius, »D. Sogns
Beskrivelse og Hist.« [Kbhvn 1882]).
H. W.
Drenge benævnes i Skibsbygningen de korte
Støtter af Træ, som anbringes a) imellem
Stabelblokkene for at afstive disse indbyrdes ved
Skibets Afløbning, b) under Skibets Forstævn,
medens Skibet staar paa Stabelen.
H. P. C.
I et Sejlskib kaldes de Tovender, der med
den ene Ende er nejet til Stængevantet og med
den anden Ende til Pyttingvantet og viser uden
om Mærset for at lette Mandskabets Passage af
dette, for D. Den samme Betegnelse anvendes
i Koffardimarinen om de Liner ell. Sejsinger,
der indsyes i et Sejl for at rebe det med.
H. E.
Drenteln [’dræntæ£n], Alexander
Romanovitsch, russ. General og Statsmand, f.
1820 i Kijev, d. smst. 27. Juli 1888. Kun 18 Aar
gl traadte han ind i Hæren, hvor han gjorde en
glimrende Karriere. Allerede 1850 havde han
naaet Oberstrang, udnævntes 1859 til
Generalmajor og 1865 til Generalløjtnant. 1867 blev han
Generaladjutant og Præsident for den til
Hærens Reorganisation nedsatte Kommission. Efter
at have været Militærattaché i Berlin ansattes
han 1872 som Guvernør i Militærdistriktet
Kijev, Under den russ.-tyrk. Krig 1877-78 førte
han Kommandoen over de bag den aktive Hær
samlede Reservetropper, kaldtes imidlertid
Septbr 1878 tilbage til Rusland for at overtage
Ledelsen af det kejserlige hemmelige Kancellis
3. Afdeling efter Mesenzev’s Mord og udnævntes
kort efter tillige til Chef for Gendarmeriet. 1879
var han Genstand for et mislykket Attentat af
Nihilisten Mirski. Han blev senere Medlem af
Rigsraadet, fik 1880 Posten som Generalguvernør
i Odessa og det flg. Aar samme Stilling i Kijev.
B. P. B.
Drenthe [’dræntə], Drente, Prov. i det
nordøstlige Holland, omgivet mod N. af
Groningen, mod V. af Friesland, mod S. af Overijssel
og mod Ø. af Kongeriget Preussen. 2665 km2
med (1914) 188775 Indb. (ved Folketællingen
1909: 173318 Indb.). Det er Kongerigets
daarligst befolkede Provins, men ogsaa den fra
Naturens Haand tarveligst udstyrede. Jordbunden
bestaar næsten overalt af Sand og Grus, mest
dækket af tørre Heder ell. af Moser. Den uhyre
Bourtanger Moor træder fra Tyskland
ind over den østlige Grænse, og mod V.
henimod Friesland ligger den betydelige Mose,
Smilder Veenen. Frugtbarere er Landet
langs Floderne, af hvilke den vigtigste er
Hunte, der løber mod N., og langs Kanalerne,
især Drenthsche Hoofdvaart, der gaar fra
Meppel mod NØ. til Assen, og de derfra mod Ø.
udgaaende Hoogeveensche Kanal og Oranje Kanal.
Heden opdyrkes ved at afbrænde den øverste
Skorpe og i Asken saa Boghvede; denne Metode
anvendtes allerede i 17. Aarh., men er ikke
meget heldig, da Jordbunden efter 8 Aars Forløb
er udpint, hvorfor store Strækninger, der har
været opdyrkede paa denne Maade, nu ligger
øde. Et mere rationelt Agerbrug med
Anvendelse af Gødning vinder efterhaanden frem.
Foruden Boghvede dyrkes Kartofler, Rug, Havre og
Bælgfrugter. Kvægavlen har voksende Bet., og
der plantes betydelige Fyrreskove paa de
magreste Jorder. Det af van den Bosch 1818 grundede
Selskab »Maatschappij van Weldadigkeit« har
gjort meget for Udviklingen af Agerbrug, Have-
og Skovbrug i D. Industrien er ubetydelig; i
Tilknytning til Kartoffelavlen er oprettet
Brændevinsbrænderier og Kartoffelmelsfabrikker.
Byerne er faa og smaa; Hovedstaden er
Assen. - D. hørte i Middelalderen som et
Grevskab til det tyske Kejserdømme; 1522
erhvervede Hertugen af Geldern sig D., men maatte
allerede 14 Aar efter afstaa det til Kejser Karl
V, og det stod nu under Spanien, indtil det
sammen med de omliggende Landskaber løsrev sig
i den nederlandske Frihedskrig. P. Gr. a. sit
ringe Indbyggerantal havde det dog ingen
Stemme i Generalstaterne før 1796, efter den fr.
Erobring. 1806-10 udgjorde D. det meste af Dept
Ems Occidental og blev 1814 Prov. i Kongeriget
Holland.
G. Ht.
Dréolle [dre’ål], Jean Baptiste Erneste,
fr. Politiker (1829-87), optraadte tidlig som
Journalist og blev 1852 Redaktør af et Blad i
St Quentin. 1857 kom han til Paris og blev
Redaktør af Constitutionnel, 1860 af Patrie og
endelig 1868 af Rouher’s særlige Organ Public.
Han valgtes 1869 til den lovgivende Forsamling
og hørte her til de yderlige Napoleonister; var
ivrig for Krigserklæringen og erklærede aabent,
at han som Medlem af Udvalget havde set de
Depecher, Hertugen af Gramont usandfærdig
paaberaabte sig. Efter Krigen var D. en af
Lederne for den napoleonistiske Agitation imod
Republikken, var 1876-85 Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
