Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donati, Giovanni Battista, ital. Astronom, (1826-1873) - donatio (lat.), den romerretlige Betegnelse for Gaveretshandelen - Donatio Constantini (lat.: Konstantinsgave), en Gave, som Kejser Konstantin den Store skal have skænket Roms Paver - Donation (lat.), Gave. - Donati's Komet, se Komet. - Donatisme, se Donatister. - Donatister, skismatisk Parti i Nordafrika i 4. Aarh. - donativum, hos Romerne en Pengegave, som i en særlig Anledning uddeltes til Soldaterne - Donator (lat.), Giver; Stifter. Donatrix, Giverinde, Stifterske. - Donatus, se Donatister. - Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c. 350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spektroskopet mod) og sine spektroskopiske
Stjerneobservationer; han diskuterede Grunden til
Stjernernes Funklen og kommer til det
allerede af Alhazen fundne, men fra Arago
afvigende Resultat, at denne skyldes en
Variation i den atmosfæriske Refraktion. Han
hævder, at Nordlyset er af kosmisk Oprindelse og
arbejder for at grunde en ny Videnskab:
Meteolologia cosmica. 1871 grundede D. Socielà
degli spettroscopisti italiani; han var Medlem
af den europ. Gradmaaling og indehavde
Stillingen som Direktør for den ital. maritime
Meteorologi.
J. Fr. S.
donatio (lat.), den romerretlige Betegnelse
for Gaveretshandelen. Bl. de særlige
romerretlige Regler for Gaver skal kun nævnes, at
Gaver over et vist Beløb kunde omstødes, og at
overhovedet Gaver kunde kaldes tilbage p. Gr.
a. Utaknemmelighed (ingratitudo) fra
Gavemodtagerens Side, samt at Gaver mellem
Ægtefæller (d. inter virem et uxorem) i Alm. var
ugyldige, da den ene Ægtefælle ellers under det
herskende Særeje og lette Adgang til Skilsmisse
let vilde kunne misbruge den andens
Kærlighed og Tillid. Kun Gaver i Anledning af
Skilsmissen var gyldige, ligesom d. propter nuptias,
den i Ægteskabskontrakten stipulerede Gave fra
Manden til Hustruen, der skulde tjene hende
til Forsørgelse, hvis hun overlevede ham.
Endelig forstodes ved d. mortis causa en Gave, for
hvis Forbliven hos Gavemodtageren Giverens
Død før hans var en Betingelse, saaledes
navnlig en Gave givet med en overhængende
Livsfare for Øje, f. Eks. ved Tiltrædelse af en farlig
Sørejse; her gik Gaven tilbage, hvis Giveren
overlevede Faren.
K. B.
Donatio Constantini (lat.: Konstantinsgave),
en Gave, som Kejser Konstantin den Store skal
have skænket Roms Paver efter at være blevet
døbt af den rom. Bisp Sylvester og derved friet
for Spedalskhed. Paven faar Herredømmet over
Rom, Italien og de vesterlandske Provinser;
Kejseren selv trækker sig tilbage til Byzans
og godkender Pavens Primat over alle
Kristenhedens Kirker. Dette Konstantin’s Gavebrev er
lavet i Midten af 8. Aarh., det indføjedes i de
pseudo-isidorske Dekretaler og holdtes for
ægte, indtil Laurentius Valla i De falsor credita
et ementita Constantini donatione declamatio
(1440) afslørede Bedrageriet. (Litt.:
Döllinger, »Die Pabstfabeln des Mittelalters«
[München 1863]; E. Mayer, »Die Schenckungen
Konstantins und Pipins« [»Deutsches Zeitschrift für
Kirchenrecht«, Tübingen 1904]).
L. M.
Donation (lat.) Gave.
Donati’s Komet, se Komet.
Donatisme, se Donatister.
Donatister, skismatisk Parti i Nordafrika i
4. Aarh. Da Kristendommen begyndte at blive
en Kultur- og Verdensmagt, satte den en Del af
sin opr. Friskhed og Renhed til; ved at blive
en Magt i Verden blev Verden selv en Magt
i den. Montanisterne og Novatianerne satte sig
op mod den i Kirken verdsliggjorte
Kristendom, heftigst dog D. I Karthago var der et
Parti af kristne Rigorister, som selv søgte
Martyriet og fordømte enhver, der unddrog sig det.
Da den humane Cæcilianus 311 valgtes til
Biskop og lod sig indvie af Felix fra Aptunga,
der beskyldtes for at have udleveret hellige
Bøger til Forfølgerne, valgte disse Rigorister
Lektoren Majorinus og efter dennes Død 315
Donatus til Biskop. Donatus var en kraftig
Personlighed og Partistifter af Natur, efter ham
fik Rigoristerne Navnet D. (pars Donati,
Donatisti, Donatianæ). Splittelsen i Karthago bredte
sig over hele Nordafrika. Roms Biskop, Synoden
i Arles 314 og Kejser Konstantin den Store selv
erklærede sig for Biskop Cæcilianus. D.’s Bisper
joges bort, og deres Kirker lukkedes.; men de
voksede under Forfølgelsen, som de jo netop
ansaa for Kristenkaar. Da Kejser Konstans ikke
kunde vinde dem med det gode, forfulgte han
endnu voldsommere end Faderen. Den
donatistiske Bevægelse mundede ud i en
socialrevolutionær. Utilfredse Bønder sluttede sig til; de
drog om og prædikede Frihed og Broderskab,
ødelagde Kirkerne og mishandlede de kat.
Præster og de højtstaaende Personer; de kaldtes
Circumcellioner (ell. Agonistikere
ɔ: Kristi Stridsmænd, ell. Campitæ, af campus,
Mark). Staten tiltvang sig Ro med Vaabenmagt
345, men det kirkelige Skisma varede ved.
Kirkefaderen Augustinus skrev imod D. og
afholdt 411 en offentlig Samtale med dem, i
hvilken den kejserlige Kommissær erklærede
dem for overvundne. Derefter søgte man at
tvinge dem tilbage til den kat. Kirke; men de
flygtede ud i Bjergene, hvor de holdt sig, indtil
den nordafrikanske Kirke lagdes øde af
Vandaler og Araber. De Ideer, D. kæmpede for,
har stadig Livskraft; for at være Medlem af
Kirken kræves sædelig Renhed, og dens
Sakramenter har kun Gyldighed, hvis de forvaltes af
sædelig Rene. Det er mere ell. mindre al
kirkelig Separatismes Program. (Litt.: Völter,
»Der Ursprung des Donatismus« [Freiburg
1883]; O. Seeck, »Quellen und Urkunden über
die Anfänge des D.« [i »Zeitschrift für
Kirchengeschichte«, 1889]; D. Chr. Frich, »D.’s
Historie« [Prisafhandling ,i »Norsk teol.
Tidsskrift« IV og V, 1866 ff.]).
L. M.
donativum kaldtes hos Romerne en
Pengegave, som i en ell. anden særlig Anledning
uddeltes til Soldaterne. Under Borgerkrigen i
Republikkens sidste Tid havde Feltherrerne fl.
Gange søgt af sikre sig Hærens Gunst ved
saadanne Ekstragaver. Augustus skænkede ved sit
Testamente Soldaterne meget betydelige
Summer, der udbetaltes af Tiberius (hver
Prætorianer fik 1000 Sestertier [ɔ: c. 145 Kr], hver
Soldat i Hovedstads-Kohorterne 500, hver
Legionssoldat 300 Sestertier). Siden var det Skik,
at der ved Tronskifte ell. vigtige Begivenheder
i Kejserens Hus (Regeringsjubilæum, Adoption,
Udnævnelse til Cæsar o. s. v.) gaves d. til
Armeen; Undladelse deraf blev fl. Gange
skæbnesvanger (f. Eks. for Galba).
C. B.
Donator (lat.), Giver; Stifter. Donatrix,
Giverinde, Stifterske.
Donatus, se Donatister.
Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c.
350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars), der
er os overleveret i en kortere (Ars minor) og
en udførligere Udg. (i 3 Bd); den benyttedes
meget af senere Grammatikere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
