Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donatello (egl. Donato di Niccolò di Betto Bardi), ital. Billedhugger, (c.1386-1466) - Donater (lat. Donati, Donatæ) er Personer som uden at aflægge et fuldstændigt Løfte giver sig i Kloster med deres Formue - Donati, - 1) Baldassaro, ital. Kontrapunktist fra 16. Aarh., ( -1603) - 2) Ignazio, Kapelmester og frugtbar Kirkekomponist - Donati, Cesare, ital. Forf., (1826- ) - Donati, Giovanni Battista, ital. Astronom, (1826-1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antikkerne, som han ihærdig studerede, beundrede
og samlede paa, gør sig i høj Grad gældende
(Relieffet »Peter modtager Nøglerne« [South
Kensington Mus.]), medens han dog samtidig
staar fuldt ud selvstændig over for disse
Impulser og tilmed i sin Opfattelse staar disse
særdeles fjernt. I sine talrige Fremstillinger af
putti, Englebørn og Genier, syngende, legende,
dansende, pludrende med Barnets naturlige
umiddelbare Lader, genoptager han en Traad
fra Antikken, som den senere Kunst havde saa
godt som sluppet, og som han i alt Fald er
den første, der ret gør Brug af, saaledes bl. a.
i Reliefferne med dansende Engle paa
Prædikestolen uden for Prato-Domkirken og paa
Sangertribunen i Firenzes Domkirke (nu i
Nationalmus., 1433-38), og det yndefulde Relief
»Børnebakkanal« (Nationalmus. i Firenze), udført for
Cosimo de Medici. For denne udførte han
overhovedet mange Arbejder efter Hjemkomsten til
sin Fødeby fra Rom: Bronzeværkerne »David«
(i Nationalmus. i Firenze, »den første
fuldstændig frit behandlede nøgne Statue fra
Renaissancen«), »Judith og Holofernes« (Loggia de’
Lanzi, »den første Frigruppe i Bronze siden
Oldtiden«), et noget sammenpakket, men
karakterfuldt Arbejde, hvori orientalske
Elementer med Held er benyttede, endvidere talrige
Bronzeplaketter og den omfangsrige
Udsmykning af S. Lorenzo’s Sakristi. Særlig i dette
Tidsrum skaber D. endvidere en Mængde
ypperlige Relief fremstillinger og Buster (i Ler) af
Madonna med Barnet. Et nyt og vigtigt Afsnit
af D.’s Kunstnerliv er hans Ophold i Padua,
vist 1413-53. Atter her bliver han ved sin
berømte, individuelt opfattede og storladent
virkende Rytterstatue af den venetianske
Condottiere Gattamelata (foran Sant’ Antonio), det
første Værk af denne Art siden Oldtidens Dage,
Foregangsmand i Kunsten; han har desuden
syslet med, men ikke fuldendt andre
Rytterstatuer. I Udsmykningen af Sant’ Antonio’s
Højalter i Padua bødes der ham dernæst en
mægtig dekorativ Opgave, som han udførte for
en stor Del ved Elever, et Værk, der ved sit
lidenskabelige Fremstillingssæt og dramatiske
Liv blev af stor Bet. for Eftertidens Kunst
(ogsaa Malerkunsten, Mantegna). Særlig
interessante Enkeltheder i dette Arbejde, der er gjort
til Genstand for en samlende Rekonstruktion,
er Reliefferne med den hellige Antonius’
Undere: »Gnieren med Stenhjertet«, »Muldyretog
Hostien«, »Ynglingens Helbredelse« og »Det
spæde Barn beviser sin Moders Uskyld«. I sine
sidste Dage levede han afvekslende i Siena og
Firenze, skabte der den udmærkede Statue
(Bronze) af Johannes Døberen for
Daabskapellet, her bl. a. Bronzereliefferne til to
Prædikestole i S. Lorenzo, fremragende Arbejder, i
hvilke Kunstnerens ualmindelige dram. Evne
udfolder sig i sin højeste Lidenskab. - D. fik
ved sin friske Skaberkraft saa at sige skabt
Plastikken om; ved Fundene: Rytterstatuen,
Putti-Fremstillingerne, de skarpt
individualiserede Portrætbuster etc. gav han
Billedhuggerkunsten en videre Synskreds; de gl.
overleverede Motiver frisker han op dels ved gennem
en kraftig Naturalisme at tilføre dem Livets
eget Virkelighedspræg, dels ved samtidig
gennem sin ildfulde Personlighed at paatrykke
dem en mægtig Lidenskabs ophøjede
Karakter: I hans Værker pulserer Livet og gaar ofte
i høje Bølger; men hans Kunst har forstaaet
at tvinge Strømmen ind i en uddannet
Stilfølelses Leje. Og ad de Veje, som han, til Tider
snublende, har brudt, har Højrenaissancens
store Mestere kunnet gaa videre. (Litt.: Af
den store Litt. om D. anføres Biografier af
Müntz [1885], Schmarsow [1886],
Trombetta [1887], Pastor [Giessen 1892], Meyer
[Knackfusz. Monogr. LXV], Alexandre
[1905], Gorboff [Moskva 1912]; »D.«
[Klassiker der Kunst«, Bd 11, 1907] o. m. fl. H.
Semper har gjort hans Kunst til Genstand
for omfattende Studier i »D., seine Zeit und
Schule« [Wien 1875] og »D.’s Leben und Werke.
Eine Festschrift« [Innsbruck 1887]).
A. Hk.
Donater (lat. Donati, Donatæ) er Personer
som uden at aflægge et fuldstændigt Løfte giver
sig i Kloster med deres Formue og der som
Lægbrødre og -søstre udfører verdsligt
Arbejde.
L. M.
Donati, 1) Baldassaro, ital.
Kontrapunktist fra 16. Aarh., Kapelsanger ved S. Marco i
Venedig, efter Zarlino’s Død 1590 første
Kapelmester ved samme Kirke, d. 1603. Hans talrige
Vokalværker besidder den venetianske Skoles
Skønhed og Rigdom, navnlig er hans
Madrigaler prægede af Ynde og Vid. 2) Ignazio,
Kapelmester ved Kirkerne i Ferrara og
Casalmaggiore samt, siden 1633, ved Domkirken i
Milano, frugtbar Kirkekomponist.
A. H.
Donati, Cesare, ital. Forf., f. 28. Septbr
1826 i Lugo. 1848 var han ivrig Deltager i
Frihedsbevægelsen, studerede derpaa Jura ved
Pisas Univ., men Studierne afbrødes, og han
levede nu en Tid i Firenze som Journalist og
Privatlærer, indtil han 1859 blev ansat i
Undervisningsministeriet, hvor han efterhaanden
avancerede til en højere Stilling. Han er en
yndet Prosafortæller, i Besiddelse af
elskværdigt Lune. Bl. hans novellistiske Arbejder er
at fremhæve de 3 Fortællinger Per un gomitolo,
Arte e natura og Diritto e rovescio, der udkom
sammen i 1 Bd (1858), samt Una rivoluzione in
miniatura (1876); fremdeles Tra le spine (1870),
Povera vita (1874), Foglie secche (s. A.), La
signora Manfredi (1884), Bozzetti romani (s. A.),
Rolla (1886) og Storie bizzarre (1888). Sammen
med et Par Venner forfattede D. i sin Ungdom
en Dizionario della giurisprudenza toscana dal
1800 al 1850 (2 Bd, 1851-53); desuden har han
været Redaktør af forsk. Tidsskrifter.
(E. G.). E. M-r.
Donati, Giovanni Battista, ital.
Astronom, f. i Pisa 16. Decbr 1826, d. 19. Septbr 1873
i Firenze, ansattes 1852 ved Observatoriet i
Firenze, blev 1854 Prof. i Astronomi og 1864
Direktør for Observatoriet, som 1869 overflyttedes
til Arcetri. D.’s Navn er blevet mest kendt ved
den glimrende Komet fra 1858, han opdagede
2. Juni s. A. (i alt fandt han 6 Kometer); men
foruden ved sine Observationer af Kometer har
han vundet sig et agtet Navn ved sine
spektralanalytiske Undersøgelser over Kometer
(Kometen 1864 II var den første, han rettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
