Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 135 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diefenbach, Lorenz, tysk Sprogforsker, (1806-1883) - Dieffenbach, Johann Friedrich, tysk Kirurg, (1792-1847) - Dieffenbachia, Slægt af Arum-Familien, Halvbuske eller smaa Træer - Diegesis, i Retorikken Fremstillingen af en Sag eller Begivenhed fra Beg. til Enden. - Diegivning, den Akt at give et Barn Die.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Diefenbach [’di.f_ənbak], Lorenz, tysk
Sprogforsker, f. 1806, d. 1883, var Medlem af
Forparlamentet i Frankfurt, senere
Stadsbibliotekar der og bosatte sig i sine sidste Leveaar
i Darmstadt. Hans Hovedværk er
»Vergleichendes Wörterbuch der gotischen Sprache«.
Desuden har han udgivet Noveller, Digte og
Romaner (»Die Aristokraten«, 1843).
C. B-s.

Dieffenbach [’di.f_ənbak], Johann
Friedrich, tysk Kirurg, f. 1. Febr 1792 i
Königsberg, d. 11. Novbr 1847 i Berlin. D. studerede
1816-20 i Königsberg, derefter i Bonn og
Paris og vendte derpaa tilbage til Tyskland,
hvor han 1822 blev Doktor i Würzburg. Det
flg. Aar nedsatte han sig i Berlin, blev 1829
Overkirurg ved Charitéhospitalet, 1832
ekstraordinær Prof. ved Univ., 1840 ordinær Prof.
og Leder af den kirurgiske Universitetsklinik.
D. var en genial Mand, glimrende Operatør og
et mek. Talent. Allerede fra sin tidlige
Ungdom beskæftigede han sig med de plastiske
Operationer, og skønt disse har været kendte
langt tilbage i Tiden, var de dels glemte, dels
meget lidt anvendte. D. kan derfor betegnes
som den egl. Skaber af dem, da han var den
første, der opstillede bestemte Regler og
Principper for deres Udførelse. Hans
Doktordisputats handlede om Transplantationer, og han
skrev en Række Afh., hvoriblandt: »Ueber eine
neue und leichte Art der Wiederherstellung der
eingefallenen Nasen aus den Trümmern der
alten« (1828), »Neue Heilmethode des Ectropium«
(1830), »Chirurgische Erfarungen, besonders
über die Wiederherstellung zerstörter Theile
des menschlichen Körpers nach neuen
Methoden« (4 Afdel., 1829-34), »Ueber den
organinischen Ersatz« (1831, 2. Opl. 1838). Endvidere
skrev han om Transfusion (1828), som han
ogsaa, dog uden Held, forsøgte hos
Kolerapatienter. Efter at Stromeyer var begyndt med
subkutane Operationer, kastede han sig
herover og forbedrede Operationsmetoderne meget.
Han skrev herom: »Ueber die Durchschneidung
der Sehnen und Muskeln« (1841) og »Ueber
das Schielen und die Heilung desselben durch
die Operation« (1842). Skønt Skeleoperation i
alt Fald er foreslaaet midt i 18. Aarh., maa
D. betragtes som Opfinder af Operationen, om
end hans Metode at udføre den paa viste sig
mindre heldig. Hans Elever udgav flere Gange
hans Forelæsninger o. l., og han selv udgav
til sidst »Die operative Chirurgie« (1. Bd., 1845,
2. Bd. efter hans Død 1848) og en Afh. om den
ny Opdagelse: Æter som Bedøvelsesmiddel, som
han netop oplevede. Bl. hans andre Arbejder
kan endnu nævnes hans »Anleitung zur
Krankenwartung« (1832, oversat paa Dansk 1833).
G. N.

Dieffenbachia [di.f_ən’bakia], Slægt af
Arum-Familien, Halvbuske eller smaa Træer med
aflange ell. ægdannede og ensfarvede eller
panacherede Blade. Alle Arter stammer fra det
tropiske Amerika; mange dyrkes i Varmhus i
Varieteter og hybride Former. D.
Baraquiniana Versch. har aflange, glinsende grønne
Blade, prydede med talrige gennemsigtige, hvide
Pletter og elfenbenshvide Bladstilke og Ribber.
D. nobilis Bull. har langagtig ægrunde, 40-50
cm lange Blade af en kraftig grøn Farve med
uregelmæssige og hvide Pletter paa Midten
indtil nogle cm fra Randen. Ogsaa af D.
Sequine Schott gives en hvidplettet Form (var.
picta, se Fig.). Man dyrker D. ligesom andre
tropiske Araceer i et fugtigt Varmhus med
rigelig Vanding i Væksttiden og stærk Skygge.
Jordblandingen kan bestaa af groft pillet
Lyngjord, hvor den findelte Jord er sigtet fra,
Tørvebrokker, Sphagnum, Trækul og Sand. Til
Formering benyttes Topstiklinger ell. Rodskud.
L. H.

Dieffenbachia.

Diegesis [gr. -di’e’-], i Retorikken
Fremstillingen af en Sag eller Begivenhed fra Beg. til
Enden.
K. H.

Diegivning, den Akt at give et Barn Die.
D. udkræver, at Mælkeafsondringen finder Sted,
og at Brystvorterne er velformede. Er de
misdannede, særlig indtrukne, kan Barnet ikke
»svøbe« Vorten, medmindre det lykkes at
trække den frem ved Hjælp af et Patteglas.
En særlig Form af dette (se Patteglas)
tillader dog at patte Dien ud i en Beholder,
hvorfra Barnet saa kan suge den til sig. For at Huden
paa Brystvorterne ikke skal lide under D., maa
den hærdes ved Vaskninger med kuldslaaet
Vand ell. Brændevin allerede i Svangerskabet.
Brystvorten maa ligeledes afvaskes med koldt
Vand før og efter hver D. For at hindre
Opstaaen af de for Moderen saa smertefulde Saar,
Revner ell. Fissurer af Vorten, der ogsaa kan
give Anledning til en Brystbyld, maa man
endvidere passe, at Barnet ikke sover med Vorten
i Munden, og at det under D. ligger bekvemt
(særlig har Næseborene fri), for at det ikke
skal slide i Vorten, slippe den og tage fat paa
ny o. s. fr. Selve Brysterne maa vares mod
Stød ell. Tryk: de skal holdes jævnt varme
uden dog derfor at skulle gemmes under et
Bjerg af Uldstykker. D. kan begynde, saa
snart Mælkeafsondringen ret kommer i Stand
efter Fødselen; allerede før skal man dog lade
Barnet patte for at vænne det dertil. D. skal
finde Sted til bestemte Tider og med bestemte
Mellemrum, de første Dage hver 2. ell. 3. Time,
senere hver 3. Time aftagende til hver 4. Time
om Dagen, hver 5. Time ell. sjældnere om
Natten. Under D. bør Kvinden leve saa sundt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>