Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diebitsch-Zabalkanskij, Ivan Ivanovitsch (opr. Navn Hans Karl Friedrich v. Diebitsch), Greve, russ. Feltmarskal, (1785-1831) - Dieburg, By i Storhertugdømmet Hessen, ligger ved Gersprenz 14 km ØNØ. f. Darmstadt - Diede, Charlotte, (1769-1846), Wilhelm von Humboldt's Veninde - Diede, Wilhelm Christoffer von (1732-1807), Diplomat - Diedenhofen, fr. Thionville, befæstet By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, ligger ved Mosel, 28 km N. f. Metz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var særlig D., der opmuntrede de Allierede
til at gaa mod Paris, og Kejser Alexander
nærede fra den Tid en ubegrænset Tillid til ham.
1820 sattes han i Spidsen for den russ.
Generalstab og ledsagede som Generaladjutant
Kejseren paa næsten alle Rejser. Efter
Undertrykkelsen af Militæropstanden i Petrograd
ophøjedes han i Grevestanden. I Felttoget mod
Tyrkiet 1828 deltog han først under Fyrst
Menschikov, fik senere Overbefalingen over 2.
Armékorps i St f. Wittgenstein, slog 1829 Storvesir
Reshid Pasha, erobrede Silistria, overskred
Balkan, indtog den befæstede Lejr ved Misivria og
efter en haardnakket Kamp Aïtos. Kort efter
overgav Adrianopel sig, hvorved et stort Bytte
faldt i Russernes Hænder. D. rykkede nu
sejrrig frem mod Konstantinopel, og Tyrkiet
blev tvunget til at slutte Freden i Adrianopel.
Dette saa glimrende Felttog skaffede D.
Generalfeltmarskals Rang og Tilnavnet Zabalkanskij
(Balkans Overstiger). Efter Julirevolutionen i
Frankrig betroedes der ham en hemmelig
Sendelse til Kongen af Preussen, hvem han ikke
kunde bevæge til at gribe til Vaaben mod
Frankrig. Han opholdt sig endnu i Berlin, da
den polske Opstand udbrød i Warszawa. D.
kaldtes hurtig tilbage og stilledes i Spidsen
for 100000 Mand for at dæmpe Oprøret. Her
fulgte Lykken ham imidlertid ikke; han vandt
vel Sejren ved Grochow, men mødte en saa
energisk Modstand, at hans Handlekraft
lammedes. Efter det blodige, men sejrrige Slag
ved Ostrolenka forlagde han sit Hovedkvarter
til Kleczewo, hvor han kort efter døde. Nogle
siger, at han døde af Kolera, andre, at han
tog Gift for at undgaa Skammen ved den
Unaade, som han syntes at være truet af.
(Litt.: Belmont, »Graf D.« [Dresden 1830]).
B. P. B.
Dieburg [’di.burk], By i Storhertugdømmet
Hessen, ligger ved Gersprenz 14 km ØNØ. f.
Darmstadt ved Statsbanen
Mainz-Aschaffenburg. (1910) 5755 Indb., mest kat. D. har et
Slot, en gotisk Kirke, Rester af gl. Bymure og
af et rom. Bad. Der er Industri i Læder,
Tagpap og Kokosmaatter.
G. Ht.
Diede [’di.də], Charlotte, f. 1769, d. 1846,
Wilhelm von Humboldt’s Veninde. Hun havde
lært ham at kende i Pyrmont, men efter at
Bekendtskabet havde været afbrudt i en
Menneskealder, og hun selv levet i et barnløst og
ulykkeligt Ægteskab, henvendte hun sig 1814
under Tidens økonomiske Tryk til sin
Ungdomsven, der som preussisk Minister deltog i
Wien-Kongressen. Han blev hendes højsindede
Hjælper, og den Brevveksling, der udspandt sig
mellem dem lige til Humboldt’s Død 1835, er for
Humboldt’s tankerige Breves Vedkommende
bevaret i »Briefe von W. v. Humboldt an eine
Freundin«, udgivet 1847 af Therese von Lützen
(ny Udg. ved Albert Leitzmann).
C. B-s.
Diede [’di.də], Wilhelm Christoffer
von (1732-1807), f. i Hessen, tilhørte en gl
hessisk Adelsslægt. Under J. H. E.
Bernstorff indtraadte han som Diplomat i dansk
Tjeneste. Bernstorff satte megen Pris paa hans
Dygtighed og lod ham repræsentere Danmark
i Berlin Oktbr 1763-Juni 1766. Posten som
Gesandt dér var meget vanskelig og ubehagelig.
Frederik II var vred over, at Danmark ikke
havde hjulpet ham under Syvaarskrigen, hvad
D. gjorde sig til sin Opgave at bevise ham, det
virkelig havde haft i Sinde (Depeche til
Bernstorff af 4. Juli 1764); dertil kom, at Frederik II
var meget mistænksom over for ham, saavel
som over for de andre Gesandter, udspionerede
dem, var utilfreds, naar de for hyppig sendte
Indberetninger til deres Regeringer og i dem
benyttede Cifre; desuden holdt han
Gesandterne paa den største Afstand (Depecherne til
Bernstorff 9. Novbr 1763, 25. Juli 1764).
Alligevel lykkes det D., naar han kan finde en
»sikker Vej«, at sende Oplysninger af Værdi hjem.
I hans Breve findes talrige karakteristiske og
gode Bemærkninger og Oplysninger om
Frederik II, om kommercielle, militære og
politiske Forhold. Juni 1766 trak han sig tilbage
p. Gr. a. Sygdom, men Septbr 1767 finder vi
ham i England, hvor han repræsenterer
Danmark til August 1776. Han havde som ung
været i England og var personlig kendt med
Georg III; hans Anseelse ved det engelske Hof
var stor indtil Skilsmissen mellem Christian VII
og Karoline Mathilde, da der rejste sig en stærk
Vrede i England mod den danske Regering;
naar Forholdet mellem de to Regeringer i ret
kort Tid igen blev nogenlunde venskabeligt,
skyldes det for en stor Del D.’s personlige
Anseelse, Takt og Dygtighed. Ogsaa i Depecherne
fra England viser D. sig som en god Iagttager
af Personer og Forhold; i Breve fra Aug.-
Septbr 1769 giver han desuden en interessant
Rejseskildring fra Dele af England. -
Svagelighed nødte ham til at forlade England, og
han levede nu en Aarrække paa sine Godser
i Hessen og Sachsen. Da Danmark 1792 ved
Tysklands Krigserklæring til Frankrig og ved
de følgende Koalitionskrige udsattes for at
drages ind i Krigen, formaaede A. P. Bernstorff
D. til at repræsentere Danmark paa
Rigsforsamlingen i Regensburg, en Post han beklædte
til det tyske Riges Opløsning (1806). D. døde
i Hannover. (Litt.: Eggers,
»Denkwürdigkeilen des .... A. P. Grafen Bernstorff« [Kbhvn
1800]; P. Vedel, »Den ældre Bernstorffs
Ministerium« [Kbhvn 1882]. D.’s Korrespondance
med Bernstorff findes paa Rigsarkivet i Kbhvn
og paa det Bernstorff’ske Gods Wotersen i
Lauenburg. Nogle af disse sidste er
offentliggjorte i A. Friis: »Bernstorff’ske Papirer« II
[Kbhvn 1907]).
L. K.
Diedenhofen [’di.dənho.fən-], fr.
Thionville, befæstet By i det tyske Rigsland
Elsass-Lothringen, ligger ved Mosel, 28 km N. f. Metz,
155 m o. H., er et vigtigt Knudepunkt paa
Jernbanen Metz-Luxembourg og har Jern- og
Staalværker, Cementfabrikker, Ølbryggerier, Vin- og
Frugtavl. (1910) 14184 Indb., mest kat., med
Garnison. D. er en gl frankisk By
(Theudonevilla, Totonisvilla). I 8. og 9. Aarh. afholdtes
her fl. kejserlige Rigsdage. D. kom under
Frankrig 1683 og blev befæstet af Vauban. 1792,
1814 og 1815 blev D. forgæves belejret af de
Allierede; men 25. Novbr 1870 maatte D.
kapitulere til Preusserne, efter at en stor Del af
Byen var ødelagt ved Bombardement.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
