Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien den Periode af Hjertets Bevægelse - Diastolik (gr., d. s. s. Interpunktion) kaldte de ældre Teoretikere Læren om den rette Frasering i Musikken. - Diastylon (gr.), en antik Tempelbygning med langt fra hverandre staaende Søjler - diatermant (gr.) kalder man et Legeme, som lader Varmestraaler trænge igennem, sig - Diatermi (gr.) er en med. Behandlingsmaade, som udnytter Varme udviklet ved højfrekvente Strømme - Diatese (gr.) er omtr. d. s. s. Disposition *c: medfødte ell. erhvervede Anlæg - Diatessaron, gr. Betegnelse for Kvarten. - Diatheke (gr.), Betegnelse for en Afdøds Disposition over sin Ejendom, altsaa Testamente - Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taler saaledes om Forkamrenes D. og
Hjertekamrenes D. Se i øvrigt Hjerte.
L. F.
Diastolik (gr., d. s. s. Interpunktion)
kaldte de ældre Teoretikere Læren om den
rette Frasering i Musikken.
S. L.
Diastylon (gr.), en antik Tempelbygning med
langt fra hverandre staaende Søjler; Afstanden
mellem Søjlerne, Interkolumnet, er i en D.
efter Vitruv’s Udsagn mindst 3 Gange saa
stor som Søjlernes Diameter (se
Pyknostylon).
(E. S.). C. A. J.
diatermant (gr.) kalder man et Legeme, som
lader Varmestraaler trænge igennem, sig. I
modsat Fald kaldes det atermant. Som
Eksempel paa den første Klasse Legemer kan
Stensalt nævnes, der lader saa godt som
alle Varmestraaler gaa igennem sig, medens
alle Metaller samt Kul i sine ukrystallinske
Former hører til de atermane Stoffer. Vand
lader Lysstraaler gaa igennem sig, men kun
meget lidt af den øvrige Straalevarme,
medens en sodet Glasplade ell. en Opløsning af
Jod i Svovlkulstof lader mørke Varmestraaler
gaa igennem (er d.) uden at lade Lysstraaler i
større Mængde trænge igennem. Se nærmere
under Straaling.
K. S. K.
Diatermi (gr.) er en med. Behandlingsmaade,
som udnytter den Varme, der udvikles ved, at
højfrekvente Strømme (Teslastrømme) ledes
gennem den syge Legemsdel. Fordelen ved D. er,
at Varmen indvirker dybere i Vævene end ved
andre Midler (se d’Arsonvalisation).
H. I. B.
Diatese (gr.) er omtr. d. s. s. Disposition ɔ:
medfødte ell. erhvervede Anlæg til visse
Sygdomme, enten gennem en forøget Modtagelighed
ell. en nedsat Modstandskraft. Men D. bruges
ogsaa som Betegnelse for eksisterende
Konstitutionsanomalier. Ved hæmorragisk D. forstaas
saaledes en hos visse Individer tilstedeværende
Tilbøjelighed til Blødninger, ved
Urinsyrediatese en Forandring af Stofskiftet, hvorved
Urinsyren i St f. at omdannes og udskilles af
Organismen aflejres og ophobes paa visse
Steder af Legemet (Nyregrus, Gigt). Nervøs D.
kaldes Tilbøjeligheden til Forstyrrelser i
Nervesystemets Funktioner.
(A. F.). H. I. B.
Diatessaron, gr. Betegnelse for Kvarten.
Diatheke [-’te.-] (gr. διαθήκη), Betegnelse
for en Afdøds Disposition over sin Ejendom,
altsaa Testamente, gengiver i den gr. Overs.
af det gl. Test. hebr. berit, Overenskomst, Pagt,
i Særdeleshed om Guds Pagt med Mennesker,
d. e. hans Forjættelser til dem; derfor anvendes
i kristelig Sprogbrug Pagt og Testamente ofte
som synonyme Begreber, f. Eks. om de to
Skriftsamlinger, hvoraf Bibelen bestaar.
H. M.
Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales,
Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er
mikroskopiske encellede Planteorganismer med
gulbrune Farvestoflegemer (Kromatoforer), og
kiselholdige, toskallede Cellevægge. Tidligere
regnedes de til Algerne, men betragtedes rettest
som en selvstændig Afdeling af
Løvsporeplanterne.
Bygning. D.’s Cellevæg er dannet af
Kiselsyre og Pektinstoffer (derimod ikke
Cellulose); den bestaar af to Stykker, hvoraf det
ene griber over det andet, ligesom en Æske
med Laag. Laagets Flade og Bundfladen
kaldes »Skallerne«, og de over hinanden gribende
Rande kaldes »Bælterne« (Fig. 1); undertiden
er der mellem Skallerne og Bæltet indskudt
ring- ell. skælformede Mellemstykker
(Mellembaand, Fig. 2). Væggen - mest dog Skallerne -
er næsten altid forsynet med en ofte meget
sirlig Skulptur, der bestaar af Systemer af fine
 |
Fig. 1. Navicula viridis. Til venstre Celle set fra Bæltesiden, til højre fra Skalsiden. Skallen har en tydelig Raphe, som er afbrudt paa Midten af en Knude og er krogformet bøjet ved Enderne. (Efter Pfitzer). Denne og alle de øvrige Figurer af Diatomeer er stærkt forstørrede. |
|
Fig. 2. Rhizosolenia Shrubsolei. Celle med talrige Mellembaand set fra Bæltesiden. (Efter Peragallo). |
|
Fig. 3. Synedra fulgens. Koloni fæstet til Underlaget med en Slimstilk. (Efter W. Smith). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
