- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
114

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diaschisis. Det pludselige Bortfald af Impulser til fjernere Hjernedele - Diascia Link et Otto, Slægt af Maske-lomstrede, Urter med hele ell. fjerdelte Blade - Diaskeuast (gr.: »Ordner«), i Oldtiden Betegnelse for den, der bearbejdede og redigerede et Skrift - Diaspor, et Mineral, som bestaar af Lerjordhydrat: HAlO2 - Diaspora (gr.: »Adspredelse«) kaldes de uden for Palæstina boende Jøder - Diastase, Amylase (gr.), et Ferment, der kan omdanne Stivelse til Dekstrin og Maltose - Diastasis eller Diastase, Afstand mellem to samhørende Dele - Diastema, gr. Betegnelse for Interval. - Diastole, - 1) i Metrikken Forlængelsen af en af Naturen kort Stavelse; - 2) i Grammatikken et Komma sat til Adskillelse af to nøje sammenhørende Ord for at forebygge Forveksling - 3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien den Periode af Hjertets Bevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grunde. (Litt.: Monakow,
»Gehirnpathologie« [Wien 1905]).
K. H. K.

Diascia Link et Otto, Slægt af
Maskeblomstrede, Urter med hele ell. fjerdelte Blade
og violet-rosa Blomster i Bladhjørnerne ell. i
Klaser. 22 Arter i Sydafrika.
A. M.

D. Barberæ, Hook, enaarig smuk
Sommervækst, 25-30 cm høj, med kobberrosa
Blomster i Juni-Septbr. Saas paa Undervarme i
Marts, prikles og udplantes sidst i Maj med
25 cm Afstand.
L. H.

Diaskeuast [-skæ^u-] (gr.: »Ordner«), i
Oldtiden Betegnelse for den, der bearbejdede og
redigerede et ell. andet Skrift. Særlig benyttes
Udtrykket D. om Udgiverne af de homeriske
Digte; men om deres Virksomhed blot har
været en kritisk Redaktion ell. snarere en
Sammenordning af tidligere, mindre Enheder,
hvorved ogsaa Bortskærelser og Tilføjelser kunde
forekomme, er omtvistet.
K. H.

Diaspor, et Mineral, som bestaar af
Lerjordhydrat: HAlO2. Det krystalliserer rombisk, har
een tydelig Spalteretning, stor Haardhed
(næsten 7) og en Vægtfylde af 3,4. D. er farveløs;
hvidlig ell. lyst farvet, perlemorglinsende paa
Spaltefladen. Findesteder er: Kossoibrod i Ural,
hvor den forekommer i kornet Kalk sammen
med Smergel, Schemnitz i Ungarn, hvor den
optræder i farveløse Krystaller i et Stenmarv
lgn. Mineral (Dillnit), Campolongo i Tessin,
hvor den findes sammen med Korund i
Dolomit, o. m. a. St. Ogsaa i Skandinavien findes D.
fl. St., f. Eks. ved Broddbo nær Falun og
sparsomt ved Langesundsfjorden.
(N. V. U.). O. B. B.

Diaspora (gr.: »Adspredelse«) kaldes de
uden for Palæstina boende Jøder (jfr Joh. 7, 35;
Jak. 1, 1). Af de til Babylonien eksilerede blev
mange boende efter Eksilets Ophævelse. I
Ægypten var der, som det fremgaar af de i
Elefantine fundne Papyri, en betydelig
Jødekoloni allerede i 5. Aarh. f. Kr. Efter
Alexander den Store’s Tid voksede de jødiske
Kolonier stærkt, navnlig i Ægypten, hvor
Alexandria var halvt jød. Samtidig bredte de sig
over Syrien, Lilleasien, Grækenland og Rom.
Om den østlige D., i Babylonien og Elam,
Persien o. s. v., vides ikke meget fra den ældre
Tid, men den har haft Bet. for Lovstudiernes
Udvikling og Talmuds Tilblivelse. Den vestlige
D., »Grækernes Adspredelse« (Joh. 7, 35)
havde Bet. for den hellenistiske Sammenblanding
af gr. og orientalsk Kultur. D.-Jøderne havde
fri Religionsøvelse og borgerlig Ligeberettigelse,
undertiden endog Privilegier, saaledes
Fritagelse for at deltage i Kejserkulten og for at yde
Militærtjeneste (af Hensyn til Sabbaten). Nogle
Steder, som i Ægypten, indtog de fremragende
Stillinger og spillede undertiden en Rolle i
Litt. (f. Eks. Filo). Tit øvede de stærk
Propaganda og erhvervede mange Proselytter, men
paa den anden Side mødtes de ofte af et
kraftigt Had, der dels gav sig Udslag i Litt., dels
endog gennem Forfølgelser. De dannede
særlige Samfund om deres Synagoger med
vidtgaaende Selvstyre, og delvis egen Jurisdiktion.
I Elefantine og Leontopolis i Ægypten havde
de en Tid egne Templer, som dog ikke vandt
Anerkendelse i Palæstina. I Reglen holdt de
fast ved deres Religion med stor Troskab. Med
Palæstina vedligeholdt de Forbindelse dels ved
den aarlige Betaling af Tempelskatten, dels ved
Festrejser til Jerusalem. I mange Maader
banede D. Vejen for den ældste kristne Mission.
- Betegnelsen D. anvendtes af
Herrnhuterne om de Medlemmer af
Brødremenigheden, som ikke boede i Herrnhut. I nyeste
Tid benyttes D. til at betegne spredte
protestantiske Samfund i kat. og andre ikke
evang.-kristelige Lande. 1882 dannedes i Tyskland
Evangelische Diasporakonferenz
i Tilslutning til Gustav-Adolfsforeningen for at
styrke Forbindelsen mellem de over Jorden
spredte tysk-evangeliske Menigheder og
Moderkirken. I Tilslutning dertil udsendes forsk.
Maanedsblade.
J. P.

Diastase, Amylase (gr.), et Ferment, der
kan omdanne Stivelse til Dekstrin og Maltose.
Det er paavist i en Mængde spirende Frø og er
vistnok ogsaa til Stede i ringe Mængde i Frøet,
inden Spiringen begynder; i størst Mængde
findes det i spirende Byg, Rug og Hvede og
fremstilles heraf ved Udtrækning med Vand ell.
svag Alkohol, hvorefter det bundfældes af den
dannede Opløsning ved Tilsætning af stærk
Alkohol. D. ell. et dermed meget beslægtet
Ferment dannes ogsaa af mange Svampe og
Bakterier under deres Vækst og lader sig
fremstille af saadanne lige saa let som af spirende
Frø. Bundfaldet kan paa forsk. Maade renses
og danner da et hvidt Pulver, der er opløseligt
i Vand, men som næppe endnu er fremstillet i
absolut ren Tilstand. Ang. den Maade, paa
hvilken D. virker, se Fermenter. Her skal
blot nævnes, at 1 Del D. kan omdanne mere
end 200000 Dele Stivelse paa anførte Maade,
og at det viser sin kraftigste Virkning paa en
Stivelseopløsning ved en Temp. af 63°, medens
det meget hurtig svækkes, naar Temp. stiger,
saaledes at det fuldstændig mister sin
sukkerdannende Evne, naar Temp. har naaet 80°. I
absolut tør Tilstand kan det derimod taale at
opvarmes til over 100° uden at undergaa
nogen Forandring D. spiller for det spirende
Frø den Rolle at omdanne den uopløselige
Stivelse til opløseligt Sukker, der let kan
resorberes af Planten; i Industrien benytter man
sig af den D., der indeholdes i Malt, ved
Fremstillingen af Maltekstrakt, Øl og Alkohol, og
den D., der kan faas af Svampe, lader sig
anvende paa samme Maade.
K. M.

Diastasis [gr. di’a-] eller Diastase,
Afstand mellem to samhørende Dele; benyttes
særlig om Afstanden mellem Brudstykkerne af
en brækket Knogle.
Lp. M.

Diastema, gr. Betegnelse for Interval.

Diastole [græsk -’le.], 1) i Metrikken
Forlængelsen af en af Naturen kort Stavelse; 2)
i Grammatikken et Komma sat til Adskillelse
af to nøje sammenhørende Ord for at
forebygge Forveksling, f. Eks. ὅ, τι (hvad) i
Modsætning til ὅτι (at).
K. H.

3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien
den Periode af Hjertets Bevægelse, i hvilken
en ell. fl. af Hjerteafdelingerne befinder sig i
udvidet (slap, ikke kontraheret) Tilstand. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free