Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir - Dervish-Pasha, Ibrahim, tyrkisk General og Statsmand, (1817-1896) - Derwent, - 1) Flod i Mellemengland, Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa Peak-Bjergene - 2) Flod i det nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de cumbriske Bjerge - 3) Flod i det nordøstlige England, Yorkshire, udspringer i North Yorkshire Moors - Derwent-Water, Sø i det nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt - Derzhavin, Gavrill Romanovitsch, russ. Digter, (1743-1816)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uvenlige Holdning, som den islamitiske
Ortodoksi til alle Tider har indtaget over for
Dervishvæsenet, og som over for enkelte Ordener,
hvis filos. Anskuelsers Afvigelser fra den
aabenbarede Religions Dogmer traadte alt for
tydelig frem, endog har givet sig Udslag i
ligefremme Forfølgelser. I Modsætning til det
europæiske Munkevæsen er Ordningen af
D.-Institutionen mere tvangfri, og selv om D. kan deles
i fl. Hovedgrupper, der i Anskuelser ell. i Ritus
og Ordensregler afviger indbyrdes, hersker der
dog ikke den Regelbundethed som i
Occidentens Munkeordener. Da hele D.-Væsenet hænger
sammen med Optagelsen af pers. og ind.
Momenter i Islams Idékreds, bliver Brahmanernes
Levevis i mange Henseender et Forbillede. D.
kan dels leve enkeltvis som Eneboere i Ørkenen
ell. som omstrejfende Tiggermunke, dels i
mindre Samfund, der har Bolig i et Kloster, Tekie,
under Ledelse af et Overhoved, der benævnes
Sheik ell. med det ensbetydende pers. Ord Pir
(ældste). Som en Følge af denne Tvangfrihed
er D.’s Historie i den ældre Tid vanskelig at
forfølge; det ældste hist. Datum, man har om
den, er Stiftelsesaaret for Ordenen Alwanijje,
766 e. Kr. Senere kommer en Række andre
Ordener til, deriblandt Rufaijje, der efter de til
dens Gudstjeneste hørende Ceremonier kaldes
»de hylende D.«, Mewlewijje, der henføres til
den pers. Digter Mewlewi Djelal-eddin Rumi,
og som optræder som »dansende D.«,
Bektashijje, der grundedes som en Tiggermunkeorden
1357, og som p. Gr. a. dens politiske Intriger
ophævedes 1826. Uden for de egl. D.’s Række
staar Kalenderne, der stammer fra Spanien;
en ganske ny D.-Orden er Senussiernes i Afrika,
der synes at skulle faa hist. Bet. ved deres
ivrige Tilskyndelser til fanatisk Optræden mod
Europæerne samt ved deres Kamp for en
Reform inden for Islam.
I de Ceremonier, der er karakteristiske for
D.’s Andagt, som kaldes med det betegnende
Navn Dsikr (ɔ: Fordybelse i Erindringen),
genfindes adskillige af de vigtigste Punkter i
Sufismens panteistiske Lærdomme. Maalet for
Gudstjenesten er ved Hensættelsen i ekstatiske
Tilstande at blive Herre over Legemet og
Sanserne og sætte Sjælen i Stand til en
Tilnærmelse til Guddommen; som Midler til
Opnaaelsen heraf tjener de hurtige Omdrejninger i
Dansen (Simâ) o. l. Øvelser, der virker
selvhypnotiserende ogsaa de hyppig anvendte
Selvpinsler skal tjene i samme Retning.
Trods Forholdet til den ortodokse Gejstlighed
har D. besiddet og besidder endnu en ikke
ringe Indflydelse paa den alm. Befolkning, hvem
den praktiske Askese altid indgyder Respekt. I
deres Optræden udadtil har D. som en
naturlig Følge af deres Anskuelser og Virksomheds
Natur altid staaet paa et afgjort kulturfjendsk
Standpunkt, og de har derfor ogsaa i den nyeste
Tid overalt bekæmpet den Tilbøjelighed, som
enkelte ledende Kredse i Islam udviser til at
lade de religiøse Dogmer lempe sig lidt efter
den moderne Civilisation. (Litt.: J. P. Brown,
The Dervishes or Oriental Spiritualism [London
1867]; smlg. ogsaa J. Østrup, »Islam« [Kbhvn
1914], S. 120 ff.).
J. Ø.
Dervish-Pasha [-’vi∫], Ibrahim, tyrkisk
General og Statsmand, f. 1817 i Ejub, Forstad til
Konstantinopel, d. 1896 i Konstantinopel. Efter
at have gennemgaaet Militærskolen fuldendte
han sin Uddannelse paa Statens Bekostning i
Frankrig og England. Som Divisionsgeneral
førte han 1862 Overbefalingen over et Korps
mod Montenegro og udnævntes efter Felttogets
Slutn. til Marskal. Senere ansattes han som
Chef for Militær- og Civiladministrationen i
Albanien og Syrien og blev 1873 Generalguvernør
i Bosnien og Herzegovina. Da han ikke havde
Held med sig her under Opstanden 1875,
afsattes han fra denne Post og faldt i Unaade;
men var dog 1876 en kort Tid Krigsminister.
Ved Udbrudet af den russ.-tyrk. Krig 1877 fik
han Kommandoen over det ved Batum
opstillede Korps og forsvarede den ikke stærkt
befæstede Plads med megen Dygtighed. 1879
vendte han tilbage til Konstantinopel efter i nogen
Tid at have været Chef for 4. Armékorps i
Erzerum. 1880 slog han Albaneserne og
bemægtigede sig deres vigtigste Førere, og Sommeren
1882 sendtes han til Ægypten for at mægle
mellem Kediven og Arabi Pasha, hvilket dog
ikke lykkedes ham. Han udnævntes 1888 til
Generaladjutant hos Sultanen.
B. P. B.
Derwent [’də.went], 1) Flod i Mellemengland,
Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa
Peak-Bjergene, bliver sejlbar ved Derby og
falder efter et 90 km langt Løb i Trents venstre
Bred nær ved Sawley. 2) Flod i det
nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de
cumbriske Bjerge, gennemstrømmer D. Water,
og falder efter et Løb paa 52 km i det irske
Hav ved Workington. 3) Flod i det nordøstlige
England, Yorkshire, udspringer i North
Yorkshire Moors, nær Nordsøen, men løber mod SV.
og udmunder efter et c. 110 km langt Løb i
Ouse ved Barmby.
G. Ht.
Derwent-Water [’də.went-’wå.tə], Sø i det
nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt,
er kendt for sin landskabelige Skønhed og
besøges derfor meget af Turister. Ved Søens
nordøstlige Bred ligger Byen Keswick.
G. Ht.
Derzhavin [djer’зvin], Gavriìl
Romànovitsch, russ. Digter, f. i en fattig
Officersfamilie i Kazàn 14. Juli 1743, d. 20. Juli 1816
paa sit Gods Zvanka (Guv. Novgorod). D.
mistede tidligt sin Fader og fik kun en tarvelig
Opdragelse; dog blev det af Bet. for hans
senere Digtervirksomhed, at han i Orenburg hos
en tysk Deporteret lærte Tysk, det eneste
fremmede Sprog, han overhovedet tilegnede sig, og
læste Værker af Kleist, Gellert, Hagedorn og
Klopstock. 1762 kom han til Petrograd for at
indtræde som menig Soldat i Garden, og de
flg. 10 Aar i Kasernerne er de mest trøstesløse
i hans Liv, idet han, omgivet af uvidende og
raa Kammerater, forfaldt til et tøjlesløst Liv.
Kun hans medfødte Hang til at digte holdt ham
oppe. Efter 1772 at være blevet udnævnt til
Officer, blev han detacheret til det
Troppekorps, der skulde kue den Pugatschevske
Opstand, og vandt her ved sin Iver og sit Talent
sine Foresattes Opmærksomhed. I et særligt
Hverv blev han sendt til Saràtov, hvor han
opholdt sig to Aar og fandt Tid til (1774) at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
