- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914) - deroute (fr.), Afvej; Forstyrrelse; Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs vilde Flugt - Derr (egl. = Dêr *c: Kloster) er Navnet paa en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f. Assuan - Derriey , Charles, fr. Skriftstøber, (1808-1877) - Derry, se Londonderry - Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger 18 km S. f. Perugia - Derut esch Scherif, By i Ægypten, Prov. Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut - Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger 70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina - Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1875), der opnaaede en stor Succes ved deres
inspirerede fædrelandskærlige Tone; mange af
Sangene indførtes i Skoler og Kaserner. 1877
fik han paa Odéon opført et versificeret Drama,
L’Hetman, hvis Scenelykke skyldtes de
patriotiske Hentydninger. Derimod naaede
La Moabite (1880) ikke til Opførelse p.
Gr. a. Dramaets rigoristiske kat. Tendens. I
de flg. Aar udgav han: De l’éducation
nationale
(1882), Monsieur le
Uhlan et les trois couleurs
, Julefortælling
(1884), Refrains militaires (1888) og Romanen
Histoire d’amour (1890), Digtene Chants du
paysan
(1894), Poésies militaires (1895),
Dramaerne Messire Duguesclin (1895) og La mort de
Hoche
(1897), den versificerede Fortælling La
plus belle fille du monde
(1898). 1882 stiftede
D. Patriotligaen, som han helligede sin Formue
og al sin Kraft. I Skrift og Tale søgte han at
opflamme Revanchetanken, ligeledes ved Rejser
til Udlandet; to Gange besøgte han Rusland for
at gøre fr.-russ. Propaganda, 1887
demonstrerede han saaledes ved Katkov’s Begravelse i
Moskva. D. har ogsaa gæstet Danmark og
overalt søgt at styrke de fr. Sympatier. Da
Boulanger 1884 blev Krigsminister, sluttede D. sig
med Liv og Sjæl til dennes Bestræbelser. Da
han mere og mere indlod sig paa aktiv og
krigersk Politik, tvang den upolitiske Patriotliga
ham til at nedlægge sit Formandsmandat.
Ligaen spaltedes nu; D.’s Tilhængere styrtede sig
ind i Partipolitikken, og Regeringen saa sig
endelig 1889 nødsaget til at ophæve Foreningen,
der i større og større Omfang drev
boulangistisk Agitation. Efter Boulanger’s Domfældelse
og Bortrejse til Udlandet vedblev D. trofast at
forsvare hans Sag. Han opnaaede at blive valgt
i Angoulème og fremkaldte som en af Førerne
for den boulangistiske Gruppe stormende
Optrin i Deputeretkamret. 20. Jan. 1890 blev han
og et Par Kolleger endog udsatte af Kamret med
Militærmagt. De politiske Kampe indviklede
gentagne Gange D. i Dueller med Modstandere.
D. blev sine Revancheplaner tro. Efter 1893-98
at have holdt sig uden for det offentlige Liv,
genoprettede han Patriotligaen og lod sig 1898
paa ny vælge til Deputeretkamret. Han var en
haardnakket Modstander af Dreyfus-Sagens
Genoptagelse og søgte endog ved Præsident
Faure’s Jordefærd 23. Febr 1899 at overtale
Tropperne i Paris til at omstyrte den
»parlamentariske« Republik for at sætte den
»plebiscitære« i Stedet, saa Præsidentens
Uafhængighed af Kamrene sikredes. Tiltalt for
Højforræderi blev han i Maj frifundet af
Nævningerne; men indkaldt for Senatet som Rigsret
dømtes han 3. Jan. 1900 for et nyt
Omvæltningskomplot til 10 Aars Landsforvisning. Han
bosatte sig nu i San Sebastian paa et Læs fr.
Jord tæt ved Grænsen, indtil han Decbr 1905
benaadedes og kunde vende hjem, hilst som en
Martyr. 1906 valgtes han til Deputeretkamret og
blev paa ny Formand for Patriotligaen, men
spillede ikke siden nogen Rolle; han forfaldt til
religiøs Obskurantisme og var ogsaa legemlig
nedbrudt.
S. Ms.

illustration placeholder
P. Déroulède.


déroute [de’rut] (fr.), Afvej; Forstyrrelse;
Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs
vilde Flugt.

Derr (egl. = Dêr ɔ: Kloster) er Navnet paa
en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f.
Assuan. Der findes her Levninger af et Tempel
fra 14. Aarh. f. Kr.; Byen, der næppe tæller
1100 Indb., har haft en betydelig Udførsel af
Dadler, som paa Nilbaade transporteredes til
Ægypten.
J. Ø.

Derriey [dæ’riæ], Charles, fr. Skriftstøber,
f. 1808, d. 1877. Han lærte Bogtrykkerkunsten
hos Didot i Paris, oprettede 1839 et
Etablissement for Fremstillingen af Typer og blev snart
meget anset baade i Indlandet og Udlandet.
Især vandt han Anerkendelse for den Bog med
Skriftprøver og Farvetryk, som han udgav 1862.
D. har opfundet fl. Maskiner, saaledes
Satinerepressen og en Maskine til Musiksats.
(E. G.). C. S. P.

Derry [’deri], se Londonderry.

Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia,
ligger 18 km S. f. Perugia i Nærheden af
venstre Bred af Tiber. (1911) 6200 Indb. I D. blev
i første Halvdel af 16. Aarh. forfærdiget
bekendte Majolikaer, hvis Dekorationer viser hen
til maurisk Paavirkning.
H. P. S.

Derut esch Scherif [-e∫-], By i Ægypten, Prov.
Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut ved Bahr Yusuf
(Josefs-Kanalen), der 8 km fra D. e. S. udgaar
fra Nilen, samt ved Jernbanen til Siut.
C. A.

Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger
70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina
og ved den saakaldte Bosna-Bane. (1895) 5424
Indb., der for største Delen er Muhammedanere.
Ved D. ligger en Borgruin og det gl.
Franciskanerkloster Plean.
H. P. S.

Dervish [-’vi∫] (pers.) betyder »fattig«,
»Betler« og svarer til det arab. Fakir; ligesom dette
er D. gaaet over til at betegne en Munk ell. en
Eneboer. Begge Ord bruges kun om de til
Islam hørende; for de Kristne har man andre
Betegnelser (arabisk râhib, persisk og tyrkisk
kesis).

Munkevæsenet er fra de tidligste Tider i
mere ell. mindre udviklet Skikkelse knyttet til
de orientalske Religioner. En Antydning af dets
Ælde ligger i de muhammedanske Legender,
som vil henføre dets Oprindelse allerede til
en af Sem’s nærmeste Efterkommere. Som en
Følge heraf gaar Munkevæsenet ogsaa over til
at blive et Led i den islamitiske Religion,
hvorvel Koranen direkte polemiserer derimod (LVII,
27) og hele dens afgjort praktiske Aand ogsaa
maa siges at staa i skarp Modstrid med den
rent kontemplative Idé, der er Munkevæsenets
inderste Kerne. Herved forstaas ogsaa den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free