- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
865

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Debat, Forhandling paa Forsamlinger - Debat-Ponsan, ,Edouard Bernard, fr. Maler, (1847-1913) - débauche (fr.), Udsvævelse, uordentligt Levned - Debay, fr. Kunstnerfamilie. - 1) Jean Baptiste Joseph, den Ældre, Billedhugger, (1779-1863) - 2) Jean Baptiste Joseph, den Yngre, Billedhugger, (1802-1862) - 3) Auguste Hyacinthe, (1804-1865) - de Bay, M., se Bajus, M. - debellatio (lat., af bellum, Krig), Nedkæmpning, Besejring - de Belloy, se Belloy. - Deberitz, Per, norsk Maler, (1880- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldstændig, da ethvert nok saa lille Mindretal,
ja selv et enkelt Medlem, har Ret til at blive
hørt; omvendt rummer Reglen Fare i modsat
Retning, da den gør det muligt for et Mindretal
at gøre »Obstruktion« ɔ: trække D. forsætlig i
Langdrag for at faa Sagens Afgørelse udsat ell.
forhindret). - I det eng. Parlament har
Afslutningsforslaget indtil den nyeste Tid været
ukendt. Det paatænktes ofte indført, men
Englænderne vægrede sig standhaftig ved at
indføre den vilkaarlige Standsning af D., hvilken
ansaas for uparlamentarisk og stridende mod
Talernes Ret. Man hjalp sig, naar det var
nødvendigt, med Udsættelse af Forhandlingerne.
Først 1882 fremtvang de irske Medlemmers
Obstruktionspolitik Indførelsen af en Bestemmelse,
hvorefter Afslutning kan indtræde, naar
Formanden anbefaler det og desuden et nærmere
bestemt kvalificeret Flertal vedtager det, se
cloture. - Forslaget om D.’s Afslutning bør
ikke kunne afbryde en Taler i hans Tale.
Forinden det sættes under Afstemning, bør
Dirigenten til Vejledning for Forsamlingen
meddele, om der er indtegnet Talere, og hvem disse
er. - Forslaget om D.’s Afslutning kan ikke
gøres til Genstand for D., der vanskelig kunde
undgaa at strejfe ind paa Hovedsagen. Denne
Regel følges næsten overalt. I det fr. Parlament
tillades det dog een Taler at tale imod
Af-slutningsforslaget (ikke for ell. om), en Regel,
der - med nogen Føje - betragtes som et
Led i Rækken af Midlerne mod en uretfærdig
ell. overilet Standsning af D. Paa den danske
grundlovgivende Rigsdag blev 1. Novbr 1848 et
Forslag af Ørsted om, at Afslutningsforslaget
»ordentligvis afgøres uden Forhandling, men at
Formanden efter Sagens Beskaffenhed kan
tilstede en aldeles kort Forhandling«, forkastet
med stort Flertal. - Forslaget om D.’s
Afslutning maa fremsættes uden Motivering ell.
Tilføjelse af nogen Slags, og der kan ikke
modtages Ændringsforslag dertil. I fr. Praksis
kendes dog en »motiveret Afslutning«, der siges
at vige for »simpel Afslutning«, paa samme
Maade, som den motiverede Dagsorden maa
lade en simpel Dagsorden komme først til
Afstemning. Saa snart Forslaget om D.’s
Afslutning er vedtaget, sættes Hovedsagen under
Afstemning. - Hvis dog, straks efter at
Afslutningen er begært ell. vedtaget, men inden
Afstemningen i Hovedsagen er paabegyndt, noget
Medlem maatte ønske at stille et nyt
Forslag
i Sagen, Formforslag ell.
Ændringsforslag, kan saadant ikke nægtes, og D. om det ny
Forslag bør da kunne rejses. Den danske
grundlovgivende Rigsdag indførte det Tillæg til
Afslutningsparagraffen, at Formanden forinden
Afstemningen skulde opfordre de Medlemmer,
der agtede at stille Ændringsforslag, til straks
at erklære det; men en saadan Bestemmelse
er senere bortfaldet i dansk Rigsdags
Forretningsordener. Derimod gælder saadanne
Forskrifter f. Eks. i Østerrig og Schweiz.
Sidstnævnte Sted lyder Reglen saaledes:
Afslutningen kan ikke erkendes gyldig, saa længe der
blot er eet Medlem, som endnu ikke har haft
Ordet, der ønsker at stille et Forslag og
begrunde det. Se i øvrigt Afstemning,
Dagsorden, Dirigent og Forslag. (Litt.:
A. Heckscher, »Haandbog for Dirigenter«
[Kbhvn 1893]).
(Dr. phil Alb. Heckscher). K. B.

Debat-Ponsan [dö’ba-på’sã], Edouard
Bernard
, fr. Maler, f. 25. Apr. 1847 i Toulouse,
d. i Paris 29. Jan. 1913. Han blev Elev af
Cabanel og debuterede paa Salonen 1870. D., en
anset og produktiv Portrætmaler, udstillede
1888 sit Rytterportræt af General Boulanger,
der blev antaget til Verdensudstillingen i Paris
1889, men i sidste Øjeblik, ved højere Ordre,
borttaget, i hvilken Anledning Kunstneren
afslog den Udmærkelse, som Juryen havde
tilkendt ham. Under Dreyfus-Affæren udstillede
han, til Forsvar for Zola og Revisionisterne,
adskillige Allegorier, bl. a. »Sandheden« (1898).
Han har ogsaa udført en Del Historiemalerier.
A. Hk.

débauche [de’bo.∫] (fr.), Udsvævelse,
uordentligt Levned; debauchere føre et
udsvævende Liv; débauché [debo’∫e], udsvævende
Menneske, Vellystning.

Debay [dö’bæ], fr. Kunstnerfamilie. 1) Jean
Baptiste Joseph
, den Ældre,
Billedhugger, f. 16. Oktbr 1779 i Mecheln, d. 14. Juni 1863
i Paris. Han kom 1801 til Paris, blev Elev af
Chaudet, udfoldede en omfattende Virksomhed
i dekorativ Retning i Nantes, gjorde betydelig
Lykke 1817 med sin Buste af Skuespilleren
Talma og skabte senere en Række
monumentale Værker som Rytterstatuen i Bronze af
Ludvig XIV for Montpellier (1829),
Marmorstatuerne af Karl Martel og Colbert (i Mus. i
Versailles og Palais Luxembourg) m. fl., endvidere
Arbejder som »Merkur dysser Argus i Søvn«
og »Pige i en Muslingeskal«. Sønnen 2) Jean
Baptiste Joseph
, den Yngre,
Billedhugger, f. 31. Aug. 1802 i Nantes, d. 7. Jan. 1862
i Paris, uddannede sig under Faderen og Bosio.
Efter det med den store Rom-Pris belønnede
Relief »Hyakinthos’ Død« (1829) modelerede han
Karl VIII’s Marmorstatue (1839, Mus. i
Versailles), Bronzestatuerne af General Cambronne
(Nantes) og Oudinot (Bar-le-Duc) o. m. a.
Portræt- og dekorativ Plastik. Sidstnævntes Broder
3) Auguste Hyacinthe, f. 2. Apr. 1804 i
Nantes, d. 24. Marts 1865 i Paris, var baade
Billedhugger og Maler. Af plastiske Arbejder
udførte D., der var Elev af Faderen, »Den
første Vugge« (Eva med Kain og Abel paa
Skødet), Monumentet over Ærkebiskop Affre i
Notre Dame i Paris, Skulpturerne paa
St-Michel-Fontænen i Paris etc. Som Maler, Elev af
Gros, var han ligeledes en meget frugtbar, men
ikke selvstændig, Kunstner, hvis Værker
(»Lucretia paa Forum« [Mus. i Nantes], »Slaget ved
Dreux« etc.) holdt sig inden for de af Datidens
akademisk-klassiske Kunst afstukne Spor.
A. Hk.

de Bay [dö-’bæ], M., se Bajus, M.

debellatio (lat., af béllum, Krig),
Nedkæmpning, Besejring, betegner i Folkeretten den ved
Krig iværksatte fuldstændige Undertvingelse af
en anden Stat, der har til Følge, at denne helt
ophører at eksistere.
P. J. J.

de Belloy [dö-bæ’lwa], se Belloy.

Deberitz, Per, norsk Maler, f. i Dröbak 27.
Marts 1880. Efter at have gennemgaaet Kunst-
og Haandværksskolens Tegneklasser i Kria,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free