Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Debat, Forhandling paa Forsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsraadet og af det Udvalg, som har forberedt
Sagen, Fortrinet, i den anførte Orden.
Talernes Optræden. Taleren taler i
Reglen staaende paa sin Plads ell. fra
Talerstolen. Dirigenten bør kun forlange, at der
tales fra Talerstolen, hvis Medlemmerne ellers
vanskelig kan høre Taleren. Denne har at
henvende Ordet til Forsamlingen ell. Dirigenten;
han maa ikke rette sit Foredrag til eet ell. fl.
Medlemmer, thi derved faar D. let Karakter af
en privat Samtale, ligesom Taleren lettere
fristes til personlige Udfald. Det er ligeledes en
Regel, at Taleren bør undgaa at nævne et andet
Medlem ved Navn og i Stedet bør bruge en
upersonlig og omskrivende Betegnelse, som:
»den ærede næstsidste Taler«, »det ærede
Medlem, som nu satte sig« o. s. v. Denne Regel
har dannet sig i Parlamenterne, men
overholdes ikke uden for disse. Reglens Hensigt er
ikke alene den at undgaa Besværet med altid
at have rigtigt og fuldstændigt Navn og Titulatur
paa rede Haand, men ogsaa den at forebygge
»Personligheder« og gøre D. mere saglig. -
Taleren maa iagttage Sømmelighed i Talens
Form og Indhold og navnlig stadig erindre, at
Forhandlingen drejer sig om Sagen, ikke om
Personerne, og at det er utilbørligt at komme
ind paa Modstandernes Bevæggrunde. Bruger
en Taler utilbørlige Udtryk, gør Dirigenten
opmærksom paa, at de »ikke kan passere«, ell.
han »kalder Taleren til Orden«. I alvorligere
Tilfælde, saavel som hvor Taleren nægter at
rette sig efter Dirigenten, kan der blive
Spørgsmaal om at fratage Taleren Ordet ell. endog
bortvise ham fra Mødet, Skridt, som Dirigenten
af Forsigtighedshensyn ofte dog kun vil gaa til
efter indhentet Samtykke af Forsamlingen. -
Vil en Taler til Støtte for sine Anbringender
citere Stykker af Aviser, Bøger e. l.,
kræves det undertiden, at vedk. Bog ell. Avis skal
fremlægges til Eftersyn ell. sættes i Cirkulation.
Grunden til Reglen er den, at Forsamlingen
bør have Adgang til at overbevise sig om, at
der er citeret rigtig, navnlig ikke udeladt
noget væsentligt. Nogle Steder er slig Oplæsning
ell. Citeren i det hele forbudt. Det maa ogsaa
erkendes, at det ved en saadan Oplæsning kan
opnaas ad en Omvej at lade et Ikke-Medlem
faa Ordet i Forsamlingen. - Oplæsning af
Taler er forbudt i de fleste Parlamenter, bl. a.
i Danmark. Ulempen ved oplæste Taler ligger
bl. a. i, at de er blottede for Hensyntagen til
den øvrige D. og derfor trætter Forsamlingen.
D.’s Genstand bør straks betegnes af
Dirigenten. Ved vidtløftige Sager er det tit at
anbefale at inddele Sagen i Diskussionsafsnit.
Ogsaa hvor et Ændringsforslag er stillet, bruger
man, om end sjældnere, at sætte den Del af
Forslaget, som Ændringen omhandler, under
foreløbig særlig D. Gaar en Taler uden for D.’s
Genstand, anmoder Dirigenten ham om at holde
sig til Sagen. Denne Regel er selvfølgelig. Det
skal blot særlig fremhæves, at en Talers
Sidebemærkninger ikke alene gør Skade ved den
Tid, de selv medtager, men ofte ogsaa vækker
Modsigelseslyst og derved fører D. længere og
længere paa Afveje. Det yderste Middel mod
den Taler, der ikke holder sig til Sagen, er at
fratage ham Ordet. Hertil vil Dirigenten dog
som Regel søge Forsamlingens Samtykke. - En
Taler kan ikke afbrydes i sin Tale undtagen
ved Ordensmeddelelser fra Dirigentens Side ell.
et Ordensforslag (en »Interpellation til
Forretningsordenen«) af et Medlem. - Undertiden
giver Tidens Knaphed Anledning til, at
Dirigenten - eventuelt med Forsamlingens Billigelse
- fastsætter en vis Taletid, f. Eks. 10 Min., for
hver Taler, se Guillotine.
D. afbrydes midlertidig af
Ordensmeddelelser ell. Ordensforslag; undertiden ogsaa af
Ændringsforslag. D. afbrydes endvidere af flg.
Forslag, midlertidig, hvis de forkastes, endelig, hvis
de vedtages: Forslagene om Sagens Afvisning
ell. simpel Dagsorden, Udsættelse, Udvalgs
Nedsættelse og D.’s Afslutning.
Forslaget om D.’s Afslutning kan,
hvis særlige Love ikke foreskriver andet,
fremsættes naar som helst af ethvert Medlem.
Meget taler imidlertid for, at Forsamlingen ikke
alene og med simpelt absolut Flertal skal
kunne standse D. Mindretallets vigtigste Ret, den
Ret, hvorpaa det grunder sit Haab om at blive
Flertal, er netop den at kunne udvikle sine
Anskuelser og forsøge at overbevise
Modstanderne, inden Afgørelsen skal træffes. Det er
derfor i sig selv en Krænkelse af al
Forhandlings Princip at skride til Afstemning efter ved
et Magtsprog at have hindret Mindretallet i at
søge Stemningen vendt. Paa den anden Side
vil det ofte, naar D. trækker i Langdrag og ny
Talere stadig melder sig, kunne være
hensigtsmæssigt at faa Sagen erklæret for uddebatteret;
men det bør først gøres, efter at den kan
skønnes at være blevet tilstrækkelig belyst fra alle
Sider. Til at udøve dette Skøn er Dirigenten
nærmest i sin Egenskab af D.’s upartiske
Leder. Derfor bør til D.’s Standsning efter Sagens
Natur først og fremmest kræves, at Dirigenten
finder den forsvarlig. Han bør dog selvfølgelig
ikke kunne dekretere Afslutning imod
Forsamlingens Ønske. Det bliver derfor efter
Forholdets Natur det rigtigste til D.’s Standsning at
kræve saavel Dirigentens Tilslutning som
Forsamlingens Vedtagelse. De fleste
Forretningsordener søger dog Betryggelsen mod uretfærdig
Afskæren af Ordet paa anden Maade, nemlig i
saadanne Bestemmelser som: 1) at D.’s
Afslutning, foruden af Dirigenten, kun kan foreslaas af
ét vist Antal Medlemmer, f. Eks. 10 ell. 20, som
derom forener sig, hvorhos man som yderligere
Garanti plejer at øge Forslagsstillernes
moralske Ansvar ved at oplæse ell. offentliggøre
deres Navne (saaledes er Reglen i dansk Rigsdag
og i Kbhvn’s Borgerrepræsentation; i
Fremgangsmaaden ligger dog næppe tilstrækkelig
Garanti mod Krænkelse af Mindretallets Ret,
da der muligvis til Tider inden for Flertallet
vil kunne findes det foreskrevne Antal
Medlemmer, der ikke viger tilbage for at øve sligt
Overgreb, ell. som gaar med dertil i god Tro
ell. tankeløst); ell. 2) at Afslutningsforslaget til
Vedtagelse kræver kvalificeret Flertal, f. Eks.
2/3 af de tilstedeværende ell. afgivne Stemmer
(denne Regel, der 1848 uden Held søgtes
indført paa Danmarks grundlovgivende Rigsdag,
byder større Betryggelse, men dog ikke nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
