Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Datumskifte - datum ut supra (d. u. s.), d. som ovf.; d. ut rétro, som omstaaende. - Datura L. (Pigæble), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), Træer, Buske eller Urter, med hele, ofte bugtede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandringen mod V., vil vi først have
Formiddagsklokkeslet 17. Maj, til vi kommer til 180° V.,
hvor vi vil have Midnat, 17. Maj
begynder, 16. ender. Gaar vi nu endda videre,
maa vi skrive 16. Maj, og naar vi atter
kommer tilbage til det Sted, hvorfra vi er
gaaede ud, har vi paa ny Middag, men nu 16. Maj.
Gaar vi altsaa Jorden rundt, vil vi, naar vi
den hele Tid vandrer mod Ø., vinde 1 Dag,
medens vi ved at gaa mod V. vil tabe 1 Dag.
Ganske det samme vil naturligvis indtræffe,
hvis vi foretager en Jordomsejling og
bestemmer vor Tid efter Solen. Allerede Araberne var
fortrolige hermed, medens de kristne
Europæere ikke kunde fatte Grunden til, at Elcano,
Magelhaen’s Ledsager, efter fuldendt
Jordomsejling ikke var naaet længere end til Onsdag
9. Juli 1522, medens man paa de capoverdiske
Øer skrev Torsdag 10. Juli 1522.
Hvilken Maaneds- og Ugedag den Egn skal
have, der ligger 180° fra Udgangsmeridianen,
kommer følgelig til at afhænge af, hvorvidt
man er kommet derhen paa Rejsen mod V. ell.
mod Ø. Medens Hollænderne og Portugiserne
kom til deres Kolonier i det stille Ocean ved
at sejle rundt om Kap, rejste Spanierne fra
Amerika ell. gennem det magelhaenske Stræde,
og da hver indførte sin egen Tidsregning, kom
de holl. og portug. Besiddelser til i deres
Datering at være en hel Dag forud for de sp.
Kolonier. Saa længe Kolonierne kun stod i
Forbindelse med deres respektive Moderlande,
havde man ingen Ulempe ved, at f. Eks.
Filippinerne og Karolinerne, der ligger under
samme Meridian som Ny-Holland, var en hel Dag
efter denne; men da i 19. Aarh. Spaniernes
Magt i Amerika var knækket, og Filippinerne
kom i livligere Forbindelse med Kina, fandt
man det ubekvemt at beholde den amer. Tid
og indførte derfor 1844 den asiatiske paa den
Maade, at man efter Mandag 30. Decbr 1844
skrev Onsdag 1. Jan. 1845. Man sprang altsaa
over baade Datum og Ugedag, saaledes som
Søfolkene gør, naar de paa Rejsen mod V.
passerer den 180. Længdegrad f. Grw., medens
de paa Rejsen mod Ø. under samme Meridian
regner en Dag og den tilsvarende Ugedag til
48 Timer. Efter som Kommunikationerne nu
blev livligere mellem de forsk. Øer i det stille
Ocean, forandrede man efterhaanden den gamle
Dateringsmaade og indførte den eneste
rationelle, nemlig at lade Springet finde Sted ved
180° f. Grw. Saaledes indførte man paa
Samoa-Øerne, der ligger lidt over 180° Ø. f. Grw., og
hvor den asiatiske Tidsregning havde været i
Brug, 1892 den amer., idet man lod 4. Juli (den
nordamerikanske Frihedsdag) vare i 48 Timer.
J. Fr. S.
datum ut supra (d. u. s.), d. som ovf.;
d. ut rétro, som omstaaende.
A. B. D.
Datura L. (Pigæble), Slægt af
Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), Træer, Buske eller
Urter, med hele, ofte bugtede Blade og store
Blomster med et langt, cylindrisk Kronrør og
en mere ell. mindre udbredt Krave. De fleste
Arters Blomster dufter stærkt, især om
Aftenen og Natten; de bestøves af Aften- og
Natsværmere. Frugten er en Kapsel (ell. et
Bær). C. 15 Arter, de fleste i Mellemamerika. I
Danmark og Norge findes kun D. Stramonium
L. (se Fig. og Giftplanter, Fig. 5), der er
enaarig og bliver 15-80 cm høj; dens Stængel
er stærkt grenet, Bladene ægdannede og
bugtet-tandede og Blomsternes Kroner hvide;
Frugten er en stærkt pigget og 4-klappet Kapsel.
Giftig Pigæble vokser i Nærheden af Byer, men
er i begge Lande sjælden, vel mest forvildet fra
Haver. Hele Planten er stærkt giftig; dens
Blade (Folio Stramonii) er officinelle, men deres
 |
| Fig. 1. Pigæble (Datura Stramonium). |
|
| Fig. 2. Datura. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
