Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dati, Carlo, ital. Lærd, (1619-1675) - Datia (Dattiah), indo-britisk Vasalstat, Bandelkhand, Centralindien - datio in solutum, romerretligt Udtryk for, at en Skyldner frigør sig for sin Forpligtelse ved at erlægge noget andet - Datis, en fornem Meder, der 490 f. Kr. udsendtes af Dareios I for at udføre den store Konges Hævnplaner mod Athen og Eretria - Datisca, se Datiscaceæ. - Datiscaceæ, liden Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Parietales), Træer ell. fleraarige Urter - Datiscetin, se Datiscin. - Datiscin, et Glykosid, der forekommer i Roden af Datisca cannabina - Dativ, se Kasus. - dato (ital., af lat. datum), idag; a dato (s. d.); til d., til denne Dag. - Datolit, Mineral af Sammensætning HCaBSiO5, oftest i smukke, fladerige, monokline Krystaller - Datoveksel, se a dato. - Dattatreya ell. Dayya, i den ind. Sagnhistorie en gl Vismand - datum (lat.), Bestandel af Underskriften paa Breve og Dokumenter: »givet« *c: afsendt ell. udstedt, med Tilføjelse af Dagen - Datumskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Levnedsbeskrivelserne af Zeuxis,
Parrhasios, Apelles og Protogenes (Firenze 1667).
(E. G.). E. M-r.
Datia [’da.tia. ell. ’datia] (Dattiah),
indobritisk Vasalstat, Bandelkhand, Centralindien,
med (1911) 154603 Indb.
M. V.
datio in solutum, romerretligt Udtryk for,
at en Skyldner frigør sig for sin Forpligtelse
ved med Kreditors Samtykke i St f. selve den
skyldige Ydelse at erlægge noget andet.
E. T.
Datis, en fornem Meder, der 490 f. Kr.
udsendtes af Dareios I for at udføre den store
Konges Hævnplaner mod Athen og Eretria.
Sammen med Kongens Brodersøn, Artafernes,
sejlede han tværs over Ægæerhavet, hvis Øer
blev betvungne, og landede ved Marathon.
Efter at Perserne her var blevet slagne af
Athenæerne under Miltiades, søgte D. endnu at
overrumple Athen fra Søsiden, men da det
mislykkedes, maatte han opgive Toget.
((M. M.). H. H. R.
Datisca, se Datiscaceæ.
Datiscaceæ, liden Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter (Ordenen Parietales), Træer
ell. fleraarige Urter i tropiske Egne. Kun 3
Slægter med 5 Arter. Datisca L., fleraarige
Urter af en mærkelig habituel Lighed med
Hampen, Bladene er spredte og dybt indskaarne,
trefingrede ell. uligefinnede med lancetdannede
og savtakkede Afsnit. Tvebo. De uanselige
Blomster sidder i lange akslignende Stande og
har 4-9 smaa Bægerflige, men mangler Krone;
i Hanblomsterne findes 8-mange Støvblade med
meget korte Traade, og de oversædige
Hunblomster har 3-5 traadformede Grifler samt
en enrummet Frugtknude. Frugten er en
tyndvægget Kapsel, der aabner sig oventil ved
Griflernes Grund. 2 Arter. D. cannabina L. har
hjemme i Vestasien og gaar til det nordlige
Indien. Her anvendes de bitre Stoffer, som
findes i Planten, til Lægemidler mod forskellige
Sygdomme. Rødderne indeholder et gult
Farvestof, der benyttes til Silkefarvning. D.
cannabina dyrkes i danske Haver som Prydplante.
A. M.
Datiscetin, se Datiscin.
Datiscin, et Glykosid, der forekommer i
Roden af Datisca cannabina, som i Lahore
benyttes til Gulfarvning af Silke. D. danner
glinsende Blade, letopløselige i Alkohol, men
meget tungopløselige i Æter. Ved Smeltning med
Kaliumhydroxyd giver D. Salicylsyre, ved
Indvirkning af koncentreret Salpetersyre
Pikrinsyre og Oksalsyre; ved Kogning med
fortyndede Syrer spaltes D. i en Sukkerart og
Datiscetin, C15H12O6, der krystalliserer i
lysegule Naale, let opløselige i Alkohol og Æter,
uopløselige i Vand.
(O. C.). R. K.
Dativ, se Kasus.
dato (ital., af lat. dátum), idag; a dáto (s.
d.); til d., til denne Dag.
Datolit, Mineral af Sammensætning HCaB
SiO5. Det optræder oftest i smukke, fladerige,
monokline Krystaller. Haardheden er 5,
Krystallerne er glasglinsende og oftest klare,
farveløse ell. grønlige. D. forekommer ret hyppig i
Krystaller, som sidder paa Væggene af
Hulheder og Sprækker, især i basiske
Eruptivbjergarter, oftest sammen med Kalkspat,
Prehnit og Zeolitter; ogsaa findes D. undertiden paa
Malmgange, Jernmalmlejer o. a. Forekomster.
Kendte Findesteder er Arendal Jernmalmlejer
i Norge, Utö i Sverige, Andreasberg i Harz,
Seisser Alp i Tyrol, Bergen Hill i New Jersey.
Botryolit er en tæt ell. finstraalet Varietet
af D., som optræder i Skorper med drueformet
ell. vortet Overflade ved Arendal. Haytorit
fra Haytor Jerngruber i Devonshire er
Pseudomorfoser: Datolitkrystaller, som er omdannede
til Kalcedon.
(N. V. U.). O. B. B.
Datoveksel, se a dato.
Dattatreya ell. Datta, i den ind.
Sagnhistorie en gl Vismand, Søn af Rishi’en Atri
(se Prajapati) og Daksha’s (ell. Kardama’s)
Datter Anasuya. D. hengav sig til Askese
og Yoga (s. d.) med de vidunderligste
Resultater; Vishnu havde nemlig ladet sig inkarnere
i ham (ligesom Brahmán og Çiva i hans 2
Brødre), fordi Religionen var i stærkt Forfald:
Ofringerne var ophørte og Kasterne
sammenblandede, hvoraf alle Slags Ulykker, Mord og
Vold o. s. v. opstod (eller efter en anden
Forklaring, fordi Indra og Guderne ikke kunde
staa sig for Daitya’erne, s. d.). I Hinduismen
holdes D. derfor højt i Ære af forsk. Sekter
(Dandin, Yogin, Vaishnava).
D. A.
datum (lat.), opr. Bestandel af
Underskriften paa Breve og Dokumenter: »givet« ɔ:
afsendt ell. udstedt, med Tilføjelse af Dagen. Nu
alm. som Substantiv til at betegne Angivelsen
af det Tidspunkt, paa hvilket et Dokument er
udstedt, ell. blot selve Tidspunktet for dets
Udstedelse. Man daterede i Oldtiden højst
forsk., i Reglen dog efter de regerende
Øvrigheder (i Rom Konsulerne, i Athen Arkonter og
Raad, o. s. v.) med ell. uden Tilføjelse af
Maanedsdagen; i det rom. Kejserdømme efter
Kejserens Regeringsaar; i Middelalderen ofte efter
regerende Fyrsters Aar, men tillige gerne efter
Aar efter Kr. Fødsel ell. Verdens Skabelse (se
Æra, Epoke); Maanedsdagen betegnes
enten efter Tallet ell. efter en Helgen ell. Fest.
A. B. D.
Datumskifte. Da Jorden i Løbet af 24
Timer drejer sig fra V. til Ø. een Gang om sin
Akse, vil Solen være tidligere i Meridianen for
de Punkter, som ligger Ø. f., senere for dem,
som ligger V. f., og da Solens Indtræden i
Meridianen bestemmer Middagsklokkeslettet,
vil altsaa de Punkter, som har samme Længde
ɔ: ligger under samme Meridian, have Middag
i samme Øjeblik, medens man for hver 15.
Grad Ø. har en Time større Klokkeslet, for
hver 15. Grad V. har en Time mindre. Hvis nu
Søndag 17. Maj Klokken er 12 Middag, vil
Solen paa de Steder, der ligger 15°, 30°, 45°
etc. Ø. f. vort Udgangspunkt, allerede have
været i Meridianen, og Klokkeslettet vil i samme
Tidsmoment dér være henholdsvis 1, 2, 3 etc.
om Eftermiddagen; 180° Ø. f. vort
Udgangspunkt har vi Midnat, 17. Maj ender, og
18. begynder; gaar vi endnu videre, har vi Kl.
1, 2, 3 etc. om Formiddagen 18. Maj, og naar
vi kommer tilbage til vort Udgangspunkt, har
vi atter Middag, men ikke 17, men 18. Maj. Gør
man det samme Tankeeksperiment paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
