Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dareiosvasen (hertil l Tavle), gr. (tarentinsk) Vase af ualmindelig Størrelse, l,30 m høj - Darel, Landskab i Dardistan, omfatter en frugtbar, veldyrket Dal paa højre Bred af Indus - Dar-el-Beïda, det arab. Navn paa Casa-blanca. - Daremberg, Charles Victor, fr. Medicinalhistoriker, (1817-1872) - Dares Phrygios (fra Frygien), den foregivne Forf. til et lat. Skr. »Om Trojas Ødelæggelse« fra 5. Aarh. e. Kr. - Dar-es-Salâm (Fredens Hus), gl. Tilnavn for Byen Bagdad. - Dar-es-Salâm »Fredens Havn«, Havneby i Tysk Østafrika - Dareste de la Chavanne, - 1) Antoine Elisabeth Cléophas, fr. Historiker (1820-82) - 2) Rodolphe Madeleine Cléophas, fr. Retslærd, (1824-1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længst til højre i samme Rk. er Asien fremstillet,
ligeledes personificeret som Gudinde; Apate
(»Bedrag«), der er udstyret som en Erinye og
holder to brændende Fakler i Hænderne, lokker
Asien til den skæbnesvangre Kamp med Hellas.
Paa Vasens Hals er afbildet Amazonekampen,
som Grækerne alm. sammenstillede med
Perserkrigene, paa dens Bagside Bellerofontes, der
under guddommelig Beskyttelse og ridende paa
Pegasos overvinder Chimaira. D. stammer fra
Slutn. af 4. Aarh. f. Kr. Dens mærkelige
Billeder maa forstaas som en Genklang af
Stemningerne fra det sidste Opgør mellem Perserne
og Grækerne under Alexander den Store.
(Litt.: Furtwängler og Reichhold,
»Griechische Vasenmalerei« II, S. 142-155,
Tavle 88).
C. B.
Darel, Landskab i Dardistan, omfatter en
frugtbar, veldyrket Dal paa højre Bred af
Indus. Beboerne, der om Vinteren lever i
befæstede Landsbyer, holder store Flokke af Faar
og Geder, med hvilke de om Sommeren
udvandrer til de smukke Græsgange i de højere
Fjeldegne.
M. V.
Dar-el-Beïda, det arab. Navn paa
Casablanca.
Daremberg [darã’bærg ell. -’bæ.r?],
Charles Victor, fr. Medicinalhistoriker, f. 14.
Apr. 1817 i Dijon, d. 25. Oktbr 1872 i Mesnil le
Roi. D. tog Doktorgraden i Paris 1841
(Exposition des Connaissances de Calvin sur l’anatomie
etc. du système nerveux), praktiserede en Tid
som Fattiglæge og var samtidig Assistent ved
naturhist. Mus. 1846 blev han Bibliotekar ved
Académie de Médicine og 1849 ved Biblioth.
Mazarine. Fra 1864 holdt han Forelæsninger
over Medicinens Historie ved College de France
og blev 1871 Prof. Hans palæografiske Studier
indledte en ny Tid inden for hans Fag, og sine
mange Rejser benyttede han til at indsamle
et meget betydeligt Bibliotek, der efter hans
Død købtes af det med. Akademi. Han oversatte
og udgav de klassiske Lægers Værker
(Hippokrates, Oribas, Galen, Rufus, Celsus o. fl.);
hans Hovedværk er Dictionnaire des antiquités
grecques et romaines; betydelige er ogsaa
Histoire des sciences médicales, 1870, og Cours sur
l’histoire de la médicine et de la chirurgie,
1872
J. S. J.
Dares Phrygios [-’fry’-] (fra Frygien),
den foregivne Forf. til et lat. Skr. »Om Trojas
Ødelæggelse« fra 5. Aarh. e. Kr., der
maaske gaar tilbage til en gr. Kilde. Sammen med
Diktys (s. d.) har D. P. været en Hovedkilde
for Middelalderens Digtning om de trojanske
Sagn. Udg. af Meister (1873).
K. H.
Dar-es-Salâm [-’la.m] (Fredens Hus), gl.
Tilnavn for Byen Bagdad.
Dar-es-Salâm [-la.m] »Fredens Havn«,
Havneby i Tysk Østafrika paa 6° 49’ s. Br. Den har
en udmærket beskyttet Havn (deraf Navnet) med
kun en smal Aabning; en Flydedok blev anlagt
1902. Byen har et europæisk Fysiognomi med
brede, vel vedligeholdte Gader og fl. anselige
Bygninger, saaledes Guvernementshuset og
Toldboden lige overfor Postdampernes
Anløbsplads, Guvernørens Palads, Hospital, Kirker,
Skoler og Deutsch-ostafrik.-Gesellschafts store
Varehuse. (1913) 13000 Indb., hvoraf c. 500
Europæere. Den er Sædet for Tysk Østafrikas
Regering, er Udgangspunkt for fl. Karavanveje
til det Indre og for en Jernbanelinie, der 1914
skal være ført igennem til Ujiji ved
Tanganjika-Søen. De vigtigste Udførselsgenstande er
Kautsjuk, Kopra, Bomuld og Kaffe. D. blev
grundlagt 1862 af Sultan Said Majid af Sansibar og
blev 1887 annekteret for
Deutsch-ostafrik.-Gesellsch. af Dr. Karl Peters; Aaret efter udholdt
den en Belejring af de indfødte Arabere,
hvorfor Selskabet 1889 overdrog den til det Tyske
Rige.
C. A.
Dareste de la Chavanne
[da’ræt-d-la-∫a’van], 1) Antoine Elisabeth Cléophas,
fr. Historiker (1820-82), var først Docent i
Grenoble, senere Prof. i Historie i Lyon; 1871
udnævntes han til Rektor for Universitetet i
Nancy, hvorfra han 1873 forflyttedes til Lyon,
men afskedigedes 1878 fra denne Stilling, da
han begunstigede det klerikale Parti. D. har
særlig beskæftiget sig med Frankrigs indre
Historie, og bl. hans forsk. Arbejder kan
fremhæves: Histoire de l’administration en France
depuis Philippe Auguste (2 Bd., 1848); Histoire
de France depuis ses origines jusqu’à nos jours
(9 Bd, 1865-79).
2) Rodolphe Madeleine Cléophas,
foreg.’s Broder, fr. Retslærd, f. i Paris 26.
Decbr 1824, d. 24. Marts 1911, 1847 Advokat,
1877 Medlem af Kassationsretten, 1878 af
Académie des sciences morales et politiques.
Udrustet med mangesidig Lærdom og støttet af
sjældne Sprogkundskaber udfoldede D. en rig
videnskabelig Virksomhed, der omspændte
saavel den positive Ret som Retsarkæologi og
Retshistorie. Til hans mere dogmatiske
Forfatterskab maa foruden hans Lovkommentar De la
propriété en Algérie (1852, 2. Udg. 1863)
fremhæves Études sur les origines du contentieux
administratif en France (I-IV, 1855-57) og La
justice administrative en France ou traité du
contentieux de l’administration (1862, 2. Udg.
under Medvirkning af Pierre Dareste 1898); med
særlig Forkærlighed syslede han med gr. og
nordisk Retshistorie, men i sine talrige Afh. og
akademiske Skr søger han i øvrigt Emner i
ægypt., pers., kin., mongolsk, jap., polsk og russ.
Ret; en Del af sine herhenhørende Arbejder
samlede han i Études d’histoire du droit (1889,
2. Udg. 1908), der efterfulgtes af to Bd
Nouvelles études d’histoire du droit (1902 og 1906).
Han oversatte og kommenterede Les plaidoyers
civits de Démosthène (I-II, 1875), Les
plaidoyers politiques de Démosthène (I-II, 1879)
og med B. Haussoullier Les plaidoyers d’Isée
(1898); sammen med B. Haussoullier og Th.
Reinach udgav han Recueil des inscriptions
juridiques grecques (I-III, 1891, 1892, 1894). Af
D.’s øvrige Skribentvirksomhed bør endnu
nævnes Le Grand coutumier de France (sammen
med É. Laboulaye, 1868), La science du droit en
Grèce - Platon, Aristote, Théophraste (1893),
hans Oversættelser (sammen med Albert Rivière)
af Bogisič’s montenegrinske Lovbog Code
général des biens pour la principauté de Monténégro
de 1888 (1892) og af Njal’s Saga (1896).
Sammen med Adhémar Esmein o. a. udgav D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
