Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) D. I, Hystaspes' Søn, regerede 521-485 f. Kr. - 2) D. II, uægte Søn af Artaxerxes I, regerede 424-404 - 3) D. III Kodomannos, Sønnesønssøn af D. II, regerede 336-330 - Dareiosvasen (hertil l Tavle), gr. (tarentinsk) Vase af ualmindelig Størrelse, l,30 m høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømmet over de græske Stæder i
Thrakien gik han med en Hær over Donau ind i
Skythernes Land (514). Men da Skytherne
trak sig tilbage uden at indlade sig i Kamp
og ødelagde Landet, nødtes D. af Mangel paa
Levnedsmidler til at vende om. Han beholdt
dog Magten i Thrakien, ligesom Kongen af
Makedonien anerkendte hans Overherredømme.
Senere fik D. ved en Opstand af de lille asiatiske
Grækere, som udbrød 499 og understøttedes af
Athen, et Paaskud til at angribe det europæiske
Grækenland. Efter at Opstanden i Lilleasien
var knust ved Søslaget ved Lade (497) og
Milet’s Fald (494), sendte D. sin Svigersøn
Mardonios mod Grækenland, men hans Flaade led
Skibbrud ved Forbjerget Athos (492). To Aar
efter sendte D. en ny Hær under Datis og
Artafernes (ell. Artafrenes; Kongens Brodersøn)
mod Athen, men den blev slaaet af Athenerne
under Miltiades paa Sletten ved Marathon, og
et Forsøg paa at overrumple Athen fra Søsiden
mislykkedes (490). D. rustede sig i sine sidste
Leveaar til et nyt Tog, men det sinkedes ved en
Opstand i Ægypten, og han døde 485, inden det
kom i Stand.
D. var en betydelig Konge, dygtigere som
Organisator og Administrator end som
Hærfører. Ogsaa bl. Grækerne nød han Agtelse,
tildels dog maaske p. Gr. a. Modsætningen til hans
Søn Xerxes.
2) D. II, uægte Søn af Artaxerxes I, regerede
424-404. Han skal opr. have heddet Ochos.
Han blev Konge ved at styrte sin Halvbroder,
Sogdianos, fra Tronen. Han var en ubetydelig
Mand, som var afhængig af sin Dronning
Parysatis. Under hans Regering begyndte
Perserrigets Opløsning ved Opstande omkr. i
Provinserne, af hvilke Ægypten helt løsrev sig. Men
over for Grækenland havde den persiske
Politik Held med sig, idet Satraperne i Lilleasien,
Tissafernes og Farnabazos forstod at benytte
Forholdene under den peloponnesiske Krig til
deres Fordel. Men medens navnlig Tissafernes
bestræbte sig for at bevare Ligevægten mellem
Sparta og Athen, understøttede D.’s yngre Søn,
Kyros, der 408 blev Statholder i Lydien og
Frygien, aabenlyst Sparta. Ved sin Død
efterfulgtes D. af sin Søn Artaxerxes II.
3) D. III Kodomannos, Sønnesønssøn af D. II,
regerede 336-330. Han blev ved en
Hofrevolution sat paa Tronen af Bagoas, der bagefter
søgte at myrde ham; men D. kom ham i
Forkøbet. D. var en svag Konge og ude af Stand
til at forsvare sit Rige mod Alexander den Store.
Ved dennes Angreb betroede D. først Ledelsen
af Hæren til Grækeren Memnon, hvem
imidlertid de persiske Officerer saa skævt til. Efter
Nederlaget ved Granikos og Memnon’s Død
rykkede D. selv i Felten, men blev slaaet, først ved
Issos og senere ved Gaugamela (se nærmere
under Alexander den Store). Til sidst
blev han fanget af Satrapen Bessos og nogle
andre persiske Stormænd, der førte ham med
sig paa Flugten og, da Makedonerne nærmede
sig, dræbte ham, hvorefter Alexander
betragtede sig som den retmæssige Konge over
Perserriget.
H. H. R.
 |
| Dareios’ Grav. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
