Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 574 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Landbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udstrækning foregaar Udstykning - Deling -
af større Ejendomme. 1901 var Fordelingen efter
Areal og Hartkorn flg.:

Areal	Antal	Samlet	Tdr
	ha	Ejendomme	Areal	Hartkorn
Indtil	0,55	68380	9513	1482
0,55-	5	65222	166757	21835
5-	15	46615	428308	44109
15-	60	60872	1808625	215796
60-	240	8072	769814	56473
Over	240	822	425555	32603
I alt		249983	3608572	372298

Siden 1901 er det samlede Tal af Ejendomme
steget betydeligt. Stigningen falder paa de 3
første Grupper i Ovenstaaende Tabel, hovedsagelig
paa Bekostning af de 2 sidste. Udviklingen gaar
navnlig udpræget i Retning af Oprettelse af
Husmandsbrug paa nogle faa ha, og denne
Bevægelse støttes af Staten (se
Husmandsbrug). - Ejendomspriserne har i den
senere Aarrække været jævnt og ret stærkt
stigende. Stigningen har været stærkest og
Priserne er højst paa de smaa Ejendomme. 1914
var Gennemsnitsprisen pr Td. Hartkorn for
Jord og Bygninger, men uden Besætning og
Inventar: for Ejendomme med 1/4-1 Td
Hartkorn 12986 Kr, 1-2 Tdr Hartkorn 10598 Kr,
2-4 Tdr Hartkorn 8950 Kr, 4-12 Tdr Hartkorn
7885 Kr, over 12 Tdr Hartkorn 8808 Kr.
Værdien af Besætning og Inventar pr Td. Hartkorn
sank i samme Rækkefølge jævnt fra 3638 Kr til
1640 Kr. Prisen er saaledes omtr. dobbelt saa
høj pr Td. Hartkorn paa de smaa Ejendomme
som paa de store. - Jordens Benyttelse
er stærkt præget af det store Husdyrhold og
har i væsentlig Grad Foderdyrkning til
Formaal; i mindre Udstrækning dyrkes Salgskorn
og Fabrikplanter, hovedsagelig Sukkerroer.
1912 var Landbrugsarealet benyttet paa følgende
Maade:

	ha	ha
Hvede	54044
Rug	245786
Byg	241409
Havre	428387
Blandsæd (moden)	180352
Kornafgrøder i alt	––	1149978
Kartofler	61141
Runkelroer	83753
Kaalroer	102580
Turnips	67510
Sukkerroer	32370
Gulerødder	8003
Cikorierødder	1002
Rodfrugter i alt	––	356359
Ærter o. a. Bælgsæd	4013
Boghvede (moden)	2422
Spergel m. m.	3157
Tobak	212
Havesager i Marken	2582
Græsfrø, Rodfrugtfrø o. l.	15767
Anførte Afgrøder i alt	––	28153
Brak og Grøngødning		159856
Grønfoder	67598
Kløver og Græs	708610
Vedvarende Græs	103747
Lucerne	9746
Grønfoder og Græs i alt	––	889701
Agerjord i alt		2584047
Eng	221142
Kær og Fælleder	86578
Eng, Kær og Fælleder i alt	––	307720
Samlet Landbrugsareal		2891767

Hvedearealet er i de senere Aar i Opgang,
Rugarealet i noget stærkere Nedgang. Hveden
dyrkes i overvejende Grad paa Øerne, Rugen i
størst Udstrækning i Jylland. Avlen af Hvede og
Rug tilsammen er nogenlunde tilstrækkelig til
at brødføde Landets Befolkning, dog saaledes, at
Hveden i Forhold til det normale Forbrug ikke
er fuldt tilstrækkelig, medens der er
Overskud af Rug. Bygarealet er gaaet noget
ned, særlig i Jylland, medens Havrearealet
er vokset ujævnt. Arealet med Blandsæd,
hovedsagelig Blanding af Havre og Byg,
voksede i en Aarrække stærkt, men holder
sig nu omtr. uforandret. Dyrkningen af
Bælgsæd og Boghvede, der tidligere spillede en
betydelig Rolle, er nu kun af meget ringe Bet.
Handelsplanter som Tobak, Hør, Hamp,
Kommen, Humle, Raps o. s. v. dyrkes nu kun i
ganske forsvindende Omfang. Frøavl, særlig
Græsfrø og Rodfrugtfrø har i den sidste halve
Menneskealder faaet ikke ringe Bet.
Brakarealerne - særlig Helbrak - indskrænkes
stadig. Grønfoder har været dyrket i nogenlunde
uforandret Omfang i en længere Aarrække.
Græsarealerne er aftaget lidt, medens
Lucernedyrkningen tager til, men er dog endnu af
underordnet Bet. Engarealerne er i en lang
Aarrække kun undergaaet ringe Forandring. -
Høstudbyttet har som Helhed været
stigende, saa langt som Statistikken rækker tilbage,
stærkest i de senere Aar. I Gennemsnit for
Femaaret 1875-79 var det samlede Udbytte c.
56 Mill. Høst-Enheder (s. d.) imod 106 Mill. for
Femaaret 1910-14. Den stærke Stigning i
Høstudbyttet skyldes dels en betydelig Forøgelse af
det dyrkede Areal, dels en stærk Opgang i
Udbyttet pr Areal-Enhed. Dette sidste Forhold
hidrører dels fra forøget Ydeevne i Jorden, dels
Dyrkning af mere givtige Kulturplanter. I
Gennemsnit for 1909-13 høstedes flg. Mængder af
de vigtigste Afgrøder:

	Tons
Hvede	148000
Rug	448000
Byg	543000
Havre	775000
Blandsæd	363000
Korn i alt	2277000
Runkelroer	4436000
Kaalroer	4576000
Turnips	2762000
Foderroer i alt	12005000
Kartofler	841000
Sukkerroer	789000

I Gennemsnit for den samme Aarrække
høstedes 1850000 t Hø og 3530000 t Halm. -
Husdyrholdet er saavel i Forhold til Arealets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>