Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 573 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Finansvæsen - Danmark. Landbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Hovedstaden (Kbhvn og Fredberg)	Provinsbyerne	Sognekommuner	Amterne	Tilsammen
	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.
Overført	26647	16416	23875	9626	76564
Brandvæsen	1032	287	87	-	1406
Renter	8288	4387	1975	883	15533
Bidrag fra Amt til Sogn	-	-	860	÷ 860	-
Afdrag paa Laan	2089	4689	4854	3144	14776
Udbyttegivende Anlæg og Ejendomme	5176	4053	-	-	9229
Forøgelse af Værdipapirer	2004	2535	2691	916	8146
Andre Udgifter	2466	3312	1488	236	7502
Beholdning ved Aarets Udgang	31254	10302	4516	1871	47943
Tilsammen	78956	45981	40346	15816	181099

Den stærke kommunale Udgiftsstigning
belyses af nedenstaaende Tal.

Gennemsnitlig aarlig	Kbhvn og Frdbg.	Provinsbyerne	Landkommun.	Samtlige Kommun.
	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.
1890-94	9482	5221	17505	32208
1900-1904/05	17411	9371	21499	48281
1905/06-1909/10	24298	14176	28159	66633

Mellem Femaarene 1890-94 og
1905-06-1909/10 er de kommunale Udgifter vokset til
over det dobbelte og Gennemsnitsudgiften pr
Indbygger fra 14,55 til 25,20 Kr. I samme Tidsrum
er den nævnte Gennemsnitsudgift steget: for
Fattigvæsenet fra 3,44 til 3,81 Kr, for
Alderdomsunderstøttelsen fra 0,60 til 1,92 Kr, for
Skolevæsenet fra 3,64 til 6,57 Kr, for Medicinalvæsen
fra 1,23 til 2,59, for Renter af Gæld fra 1,37 til
3,42 Kr.

Om Kommunernes Status gives ndf. flg.
Oplysninger:

31. Marts 1914 Aktiver		Hovedstaden (Kbhvn og Frdberg)	Provinsbyerne	Sognekommuner	Amterne	Samtlige Kommuner
		1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.
Værdipapirer, Kassebeholdning m. m.		60565	29650	23260	13114	126589
Ejendomme og Anlæg {	Udbyttegivende	143947	78209	6680	81	228917
	Andre	64651	48354	57607	17929	188541
I alt Aktiver		269163	156213	87547	31124	544047
Gæld		226194	104100	43707	19856	393857
Overskud af Aktiver		42969	52113	43840	11268	150190

Kommunernes samtlige Aktiver viser altsaa
et Værdioverskud over deres Gæld paa c. 150
Mill. Kr, men tager man kun de Udbyttegivende
Aktiver i Betragtning, forvandler Overskuddet
sig til et Underskud paa op imod 40 Mill. Kr.
C. T.

Landbrug.

Landbrug er D.’s vigtigste Erhverv. 34 % af
Befolkningen er (1911) direkte beskæftigede ved
Landbrug, medens det næststørste Erhverv,
Haandværk og Industri, beskæftiger 27 %. Men
desuden optages en meget væsentlig Del af
Landets Haandværk og Industri, Handel og
Transportvirksomhed af Landbruget ved at tilvirke,
forhandle ell. transportere dettes Hjælpemidler
og Produkter. Af D.’s samlede Udførsel af
indenlandske Varer til Værdi 637 Mill. Kr (1913)
udgjorde Værdien af indenlandske
Landbrugsprodukter 86 %. Landets samlede Areal er (1912)
3,842 Mill. ha (foruden Vandareal); heraf er 2,892
Mill. ha ell. c. 75 % benyttet i Landbrugsøjemed
(dyrket med Landbrugsafgrøder ell. henligger
som Eng ell. Græsningsjord). - Jorbunden
er stærkt vekslende fra Egn til Egn. I det indre
Jylland bestaar Jordbunden i betydelig
Udstrækning af magert, næsten lerfrit Hedesand, der
ogsaa optager mindre Arealer i det vestlige og
sydlige Jylland. Den sydlige Del af Vestjylland,
det nordlige Midtjylland, Halvøen Djursland,
den midterste Del af Vendsyssel samt mindre
Strækninger i Vest- og Midtfyn og Nordsjælland
er Sandjord med en mindre Indblanding af Ler.
Største Delen af den øvrige dyrkede Jord er
lerjord, i Reglen med en betydelig
Sandindblanding. I de fleste Egne, dog fortrinsvis i Jylland,
særlig langs Fjorde og Vandløb, træffes større
ell. mindre Strækninger af Eng, Kær og Mose,
der dels er opdyrket til Agerjord, dels benyttet
til Høbjergning ell. til Græsning. Hist og her
findes tørlagte Søarealer - i alt c. 20000 ha
(1907) -, der som oftest afgiver meget frugtbar
Jord. - Efter Jordernes Udskiftning af
Fællesskabet i Tiden omkr. 1800 (se
Jordfællesskab- og Landbo-Beformer) iværksattes
omfattende Grundforbedringer af Jorden, særlig
Mergling og Dræning (s. d.). Indtil 1907
var c. 25 % af Landets Agerjord drænet og
noget over 50, rimeligvis c. 60 % merglet. Af
andre udførte Grundforbedringer kan nævnes
Rydning af Sten og Krat, Udgrøftning og
Opfyldning af Huller og Sænkninger, Indhegning
og Plantning af levende Hegn o. s. v. -
Besiddelsesmaaden er overvejende Selveje.
1901 var c. 202000 Landejendomme med 3,158
Mill. ha og c. 315000 Tdr Hartkorn i Selveje,
medens der samtidig fandtes 10500
Fæsteejendomme med 98000 ha og 16700 Tdr Hartkorn.
Tallet paa Selvejendomme er stadig stigende,
saa den Tid nærmer sig stærkt, at D.’s Jord
ejes af dens Brugere, bortset fra Forpagtninger,
hvoraf der (1901) fandtes 21000 med 264000 ha
og 36500 Tdr Hartkorn. -
Ejendomsstørrelsen er nedadgaaende, idet der i stigende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>