Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da bliver valgt i fl. Kredse, bestemmer han selv,
hvilken af Kredsene han ønsker at
repræsentere, og der foretages derefter Omvalg i de
andre Kredse Ugedagen derefter. Den tidligere
offentlige Forhandling paa Valgdagen er
afskaffet; der skrides nu altid straks til skriftlig
Afstemning, selv om kun en enkelt Kandidat er
opstillet, og Ja- og Nej-Afstemning finder ikke
mere Sted. Afstemningen er hemmelig og
skriftlig, men skal ske ved personligt Møde paa
Valgstedet; kun Søfolk kan en vis Tid før Valget
ell. dets Afslutning pr Brev indsende
Stemmeseddel. Nogen Stemmepligt er ikke paalagt. For
at lette Vælgerne Afstemningen, finder denne
Sted i Kommunerne ell. Dele af disse, hvorfor
Resultatet af Kredsvalgene ikke mere kan
foreligge paa Valgdagen, og Fordelingen af
Tillægsmandaterne, der først kan finde Sted efter, at
eventuelle Omvalg er foretagne, vil først
foreligge endnu senere.
Folketingsmændene vælges nu paa 4 Aar,
medens de indtil Grl. 1915 valgtes paa 3 Aar.
2. Landstinget. Dette Tings
Sammensætning er blevet mest omdannet ved Grl. af 1915,
idet saavel al »privilegeret« Valgret som de 12
af Kongen paa Livstid udnævnte er bortfaldne.
Til Gengæld har den ny Grl. søgt paa anden
Maade at skaffe det et fra Folketinget noget
forsk. og mere konservativt Udseende derved,
at det ikke blot som før Grl. 1915 vælges for
længere Tid og ved indirekte Valg efter
Forholdstal, men ogsaa nu fremgaar af et ældre
Vælgerkorps, nemlig de 35-aarige
Folketingsvælgere, og for en Del af Landstinget selv, idet
18 vælges af det afgaaende Landsting, ligesom
Landstingets vanskeligere Opløselighed skal
virke i samme Retning.
Landstinget bestaar nu af 72 Medlemmer.
Deraf vælges 10 i Kbhvn med Frederiksberg,
42 i større Valgkredse, omfattende Land og
Købstæder, 1 paa Bornholm og 1 paa Færøerne,
hvorhos 18 vælges efter Forholdstal af en
Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den
Dag, ny Valg til Landstinget udskrives, er
Medlemmer af Tinget. Samtidig med Valg til
Landstingsmedlemmer foretages tillige Valg af
Stedfortrædere for disse, hvilke dog kun tager Sæde
i Tinget, naar en af de valgte ophører at være
Medlem af dette, ikke derimod - som i Norge
- i Tilfælde af et Medlems Sygdom ell.
længere Fraværelse. Landstingskredsene er nu
større end tidligere, saaledes at der nu vælges fra
6-12 Medlemmer i hver af dem.
Valgmaaden er - bortset fra Færøerne,
hvor Landstingsmanden vælges af Lagtinget,
samt de 18 Landstingsvalgte - indirekte, idet
Valget sker ved Valgmænd. Valgret til
Landstinget, hvilket altsaa vil sige Ret til at vælge
Valgmænd til Landstinget, har enhver
Folketingsvælger, der har fyldt sit 35. Aar og har
fast Bopæl i vedk. Landstingskreds. Dog fik ved
Grl.’s 2. midlertidige Bestemmelse alle tidligere
Landstingsvælgere, uanset, at de ikke var 35
Aar, Ret til at deltage i det første
Landstingsvalg efter den ny Grl. Valget af Valgmændene
sker nu i Modsætning til, hvad der var Tilfældet
efter Grl. af 1866, ved Forholdstalsvalg (det
d’Hondt’ske System). Det foregaar i
Valgmandskredse, der falder sammen med de
Folketingskredse, hvoraf Landstingskredsen bestaar,
saaledes at der vælges 1 Valgmand for hvert
paabegyndt Antal af 1000 Indbyggere i
Valgmandskredsen. Selve Afstemningen foregaar dog
ligesom ved Folketingsvalgene i Kommunerne ell.
Dele af disse. Sammen med Valgmændene
vælges der Stedfortrædere for disse.
Naar Valgmændene er valgte, har disse
derefter at samles, for efter Forholdstalsvalg -
her anvendes det Andræ’ske System i noget
ændret Form - at vælge Landstingsmænd og
Stedfortrædere for disse. Valgbar som
Landstingsmand er enhver, der har Valgret til
Landstinget, naar han har fast Bopæl i
Landstingskredsen. M. H. t. de af Landstinget selv valgte, er
det dog nok, at de har fast Bopæl i Landet.
Valgmændene er under Straf af en Bøde paa
40 Kr pligtige at give Møde og deltage i Valget;
i Tilfælde af Forfald paahviler denne Pligt
Valgmandens Stedfortræder. Hvor kun 1
Landstingsmand skal vælges - saaledes paa
Bornholm ell. i Tilfælde af Suppleringsvalg, hvis
ingen Stedfortræder findes -, kan Valget
naturligvis ikke ske efter Forholdstalsvalgmaaden,
men sker da ved absolut Flertal.
Landstingsmændene og deres Stedfortrædere
vælges for 8 Aar, dog saaledes, at Halvdelen af
de folkevalgte ell. henh. 26 og 28 Medlemmer
gaar af hvert 4. Aar. De 18 Landstingsvalgte
afgaar derimod alle paa een Gang efter 8 Aars
Forløb ell. i Tilfælde af Landstingets Opløsning
sammen med de øvrige Landstingsmænd. M.
H. t. de Landstingsvalgte bestemmer derhos
Grl.’s 1. midlertidige Bestemmelse, at de nuv.
af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres
Sæde i Landstinget i St f. et tilsvarende Antal
af de landstingsvalgte Medlemmer.
3. Rigsdagens Stilling og
Virksomhed. Rigsdagen virker strengt efter
Tokammersystemets Regler, saaledes at den kun
i rene Undtagelsestilfælde, nemlig ved
Kongevalg og Valg af Rigsforstander, kan tage
Beslutning som forenet Rigsdag. Ellers maa alle
Beslutninger fattes i hvert Ting for sig. Begge
Ting er ogsaa i det hele retligt ligestillede. Dog
skal Finansloven og Tillægsbevillingslove samt
ligeledes foreløbige Love først forelægges
Folketinget, ligesom dette Ting alene har
Anklageret over for Ministrene, medens til
Gengæld Landstinget vælger den ene Halvdel af
Rigsretten.
Da Rigsdagen bestaar af to Ting, kan det ene
Ting ikke træde sammen ell. være sammen uden
det andet. Træde sammen af egen Drift kan
Rigsdagen dog kun i det Tilfælde, at Kongen
ikke senest den første Tirsdag i Oktbr skulde
have indkaldt den ordentlige Rigsdag til Møde.
Ellers er det Kongen, der indkalder og slutter,
udsætter ell. opløser Rigsdagen. Medens
Rigsdagen før Grl. 1915 altid kunde sluttes efter to
Maaneders Forløb, kan den ordentlige Rigsdag
nu ikke mere sluttes, forinden der med
Rigsdagens Medvirkning er tilvejebragt lovlig
Hjemmel for Skatternes Opkrævning og Afholdelse af
Statens Udgifter. Derimod kan den vel
udsættes og opløses forinden, men medens Kongen til
enhver Tid kan opløse Folketinget, kan han nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
